Toethalvt års fald på aktiemarkederne og ingen garanti for, at det kommer til at gå bedre resten af året. Det er de realiteter den private investor har måttet sande. Derfor overrasker det ikke, hvis europæerne og amerikanerne generelt har kastet sig over obligationsafdelingerne, mens aktiefondene ikke ligefrem svømmer i tilstrømmende penge.
De danske foreningers obligationsafdelinger har da også så klart udkonkurreret aktieafdelingerne og de balancerede afdelinger de senere år. Faktisk har den gennemsnitlige obligationsafdeling det seneste år slået den gennemsnitlige aktieafdeling med hele 26,5 pct. Også på tre års sigt er obligationerne bedre med 21,5 pct. De sidste tre måneder alene, da markederne virkelig har raslet, har obligationerne haft et lille plus på 1,4 pct., mens aktieafdelingerne er faldet med 13,5 pct.
Faktisk skal man i de i tabellen anførte beregninger helt ud på ti års sigt, før man kan finde outperformance til aktierne. På den tidshorisont slår aktieafdelingerne de obligationsinvesterende afdelinger med 46,2 pct.
| Afkast frem til juli 2002 | |||||||
| Afdelingstype | 1 md | 3 mdr | 6 mdr | 1 år | 3 år | 5 år | 10 år |
| Alle | (3,1%) | (8,2%) | (7,4%) | (13,1%) | 0,3% | 17,8% | 118,0% |
| Aktieafdelinger | (4,9%) | (13,5%) | (12,3%) | (21,9%) | (7,5%) | 11,9% | 133,5% |
| Balancerede afdelinger | (5,0%) | (9,3%) | (10,4%) | (15,4%) | 2,3% | 25,8% | 130,2% |
| Obligationsafdelinger | 0,3% | 1,4% | 1,8% | 4,6% | 14% | 26,7% | 87,3% |
| Forskel til alle | 3,4% | 9,6% | 9,2% | 17,7% | 13,7% | 8,9% | -30,7% |
| Forskel til aktier | 5,2% | 14,9% | 14,1% | 26,5% | 21,5% | 14,8% | (46,2%) |
Med aktierne i urolige vande, trækker investorerne normalt ned på eksponeringen af aktier og lægger deres penge i de mere sikre obligationer. Obligationsafdelingerne betragtes som mindre risikofyldte end aktieafdelinger, da de er mindre sårbare over for udsving i aktiemarkederne.
Men hvordan skal man som privat investor vælge sin eller sine obligationsafdelinger ud. Det ser Morningstar nærmere på i denne kommentar. Husk dog på, at dette ikke er en udtømmende vejledning.
Tidshorisont og udsteder
Tidshorisonten for investeringen er vigtig, når man skal investere i en obligationsafdeling. Der findes både korte og lange obligationer - og afdelinger, som vælger at investere i hver sin type. Med korte og lange hentydes der til varigheden på obligationerne, og det er blandt andet det, som afgør hvilken kategori afdelingerne ligger i hos Morningstar.
En samlet betegnelse for de forskellige obligationsafdelinger er renteafdelinger. Det omfatter også de såkaldte pengemarkedsafdelinger, som vi ingen har af i Danmark, men som er ganske populære i udlandet. Pengemarkedsafdelinger investerer i obligationer med en varighed på under et år og værdien af de papirer vil svinge i takt med den korte rente, mens korte obligationsafdelinger investerer i obligationer med en varighed på et til tre år.
De lange obligationsafdelinger investerer så i obligationer, der har en varighed ud over tre år. Dem kalder Morningstar typisk for ’øvrige’ – ligesom i kategorien ’DKK Øvrige – Obligationer’
Obligationer er faktisk lån, som udstedes af en række forskellige aktører. Det er stater, kommuner, realkredit institutter og virksomheder, der oftest er udstederne. Statslige udstedelser anses for at være de mest sikre, da faren for, at en nationalstat ikke betaler sin gæld synes mindre end i tilfældet med en virksomhed. Det er dog værd at bemærke, at der er forskel på staters kreditværdighed. Afghanistan og Danmark er næppe lige gode betalere, og danske statsobligationer må anses for de sikreste.
Jo mere risikabelt et papir er, jo højere bliver afkastkravet. Derfor vil kommunale obligationer typisk give bedre afkast end statslige og erhvervsobligationer bedre afkast end kommunale.
Omvendt verden
Det kan virke underligt for den uprøvede obligationsinvestor, at obligationer og obligationsafdelinger faktisk falder i værdi, når renten stiger!
En almindelig obligationsafdeling køber via obligationer retten til et forudbestemt beløb (nominelt) i en fastlagt valuta til betaling på en fastsat dag. Obligationer giver altså et præcist, forudsigeligt beløb i afdrag. Hvis renten stiger, vil markedet altså have mere for at låne pengene ud til obligationsudstederen, og derfor bliver retten til at få 100 kr. om et år mindre værd i dag. Derfor falder obligationerne i værdi.
På denne måde giver obligationsafdelingerne en anden forudsigelighed end aktieafdelingerne. Forventer man, at renterne vil falde det kommende år, vil obligationsafdelingerne give gode afkast, samtidig med, at afkastet på lang sigt bliver lavere – da rentebetalingerne bliver mindre.
Fire faktorer
Der findes mange faktorer, der påvirker afkastet i en obligationsafdeling og på en obligation, men der er fire virkelig vigtige.
En af dem er valutakurserne. Det gælder i første omgang afdelinger, der har valgt at investere i obligationer, der er udstedt i udlandet i en anden valuta end danske kroner. Oftest set i Danmark er afdelinger, der investerer i danske kroner, i amerikanske dollar eller i euro. Dollar-afdelingerne er de mest ’farlige’ – altså med størst risiko for tab eller chance for gevinst på valutasiden – mens euro-afdelingerne ikke vil opleve så store valutaudsving for danske medlemmer, da kronen jo er bundet tæt op på den fælles europæiske mønt.
Andelen af internationale obligationsafdelinger, der er tilgængelig for danske investorer, stiger hele tiden, selv om danskerne fortsat sætter allerflest penge ind på de korte og lange danske obligationsafdelinger.
Alligevel er det vigtigt at forstå udsvingene i valutakurserne, og hvordan de påvirker rentefondene. Eksempelvis vil forventningerne om en svagere dansk krone betyde, at afkastet i en udenlandsk denomineret afdeling vil blive bedre, da disse obligationer vil give mere tilbage, når man regner tilbage til danske kroner.
En anden faktor er inflationen. Eller rettere forskellen på den ventede inflation og den faktiske. Hvis inflationen bliver højere, end markedet havde ventet, så vil obligationsafdelinger give et bedre afkast. Omvendt vil obligationerne blive mindre værd, hvis inflationen bliver lavere end forventet.
Tredje faktor er udviklingen i de lange renter. Dette gælder for placering i obligationer med løbetid over et år. På kort vil forventninger om højere lange renter få obligationerne og afdelingerne til at falde i værdi. Som nævnt ovenfor har en rentestigning den betydning, at obligationerne falder i kurs. Dette gælder på kort sigt. På lang sigt skal udstederes stadig betale det lovede beløb, så her spiller ændringer i de lange renter en mindre rolle.
Den fjerde faktor – og den mindst vigtige – er de korte renter. De renter er interessante for obligationer med mindre end et års løbetid. De korte renter fastsættes af centralbankerne på baggrund af udviklingen i inflationen og konjunkturerne i den økonomi den enkelte centralbank præsiderer over. Forventningerne til de fremtidige korte renter styrer de lange renter, men den korte rente her og nu har ikke så stor betydning for afkastet i obligationsafdelinger over en længere periode.
Renterisiko og kreditrisiko
Der er to slags risici: Renterisiko og kreditrisiko. Renterisikoen er risikoen for, at inflationen pludselig stiger, så ejere af en obligation med lang løbetid og en lav rente får et ringe reelt afkast. Det er derfor, at papirer med en lang løbetid normalt giver et bedre afkast, da den længere løbetid betyder, at man påtager sig renterisikoen i en længere periode. Derfor giver lange obligationsafdelinger normalt et bedre afkast end korte.
På samme måde som flekslån normalt er billigere end fastforrentede lån, da man med de fastforrentede lån betaler for trygheden i at vide, at renten ikke stiger, så er der større tryghed i de korte obligationsafdelinger mod et mindre forventet afkast. Korte obligationer er normalt gode, hvis man tror renten stiger, eller hvis man vil have en sikker placering af sin opsparing – næsten som en bankkonto.
En helt anden risiko er den, at udstederen af en obligation ikke kan honorere sine forpligtelser – altså ikke betaler den gæld, som obligationen tilsiger. Eksemplerne på det er statsbankerotter, moratorier (betalingsstandsninger) på udlandsgæld eller selskabskonkurser blandt udstedere af erhvervsobligationer. Og det kalder man kreditrisikoen.
Normalt anser man obligationer udstedt af den danske stat eller andre velbjærgede industrilande for sikre og uden denne risiko, og de kaldes risikofrie statslån. Men eksemplerne i historien viser betalingsstandsninger i Rusland i 1998, problemer i Brasilien lige efter og senest betalingsstandsning på udlandsgælden i Argentina. Dette er selvfølgelig heller ikke industrilande, vi taler om, og det ved investorerne godt. Derfor har de i forvejen taget sig betalt via langt højere renter (eller lavere kurs) end på obligationer udstedt af eksempelvis den danske stat.
Kreditrisikoen modsvares altså af højere afkast. Det bedste eksempel er de såkaldte ’junk bonds’, som Donald Trump gjorde verdensberømte. De udstedes af selskaber i problemer med meget dårlig risiko, men giver tilsvarende højere afkast. Erhvervsobligationerne eller højrentemarkedet er interessante områder for afdelingerne, men fokus er af risikomæssige årsager først og fremmest på at undgå permanent tab. Altså undgå udstedere, der går rabundus.
Fire hurtige råd
* Afkast i obligationer er moderate, men typisk sikre. I al fald i forhold til aktieafdelingerne. Det moderate afkast betyder dog også, at man ikke bør låne penge for at investere i obligationsafdelinger. Det kan sjældent betale sig. I stedet bør man hellere afdrage på gæld – eventuelt i huset, der jo i forvejen udgør en eksponering til renterisikoen.
* Tror man, at den danske krone vil være uforandret eller vil stige i værdi, bør man holde sig til afdelinger, der investerer i danske papirer.
* Tror man, at den lange rente vil falde eller være uforandret, bør man vælge de lange obligationsafdelinger.
* Sidst men ikke mindst skal man, hvis man står i et valg mellem to afdelinger i samme kategori, der har nogenlunde samme profil, bør man vælge den med de laveste omkostninger. Der er med de moderate afkast in mente ringe sandsynlighed for, at porteføljemanageren i den dyre afdeling kan kompensere med højere afkast. Dette er især gældende da afkastene mellem de forskellige afdelinger varierer ganske lidt.
Ok. Så fem hurtige råd...
* Brug Morningstars nye Style Box™ på obligationer. Det er et glimrende værktøj til at vurdere den enkelte obligationsafdelings risikoforhold. Både på kreditrisikoen og på renterisikoen. Læs mere om den nye Style Box™ på obligationer.
Indtil nu er der blot to afdelinger med data indsamlet på dette område, men Morningstar arbejder på sagen og håber snart at kunne præsentere Style Box™ på alle afdelinger.
