Ikke et eneste af de nordiske indeks viste fremgang i juni. De klarede sig dog i snit bedre end verdensindekset – især målt på dollar. Faldet i dollarkursen, har relativt set, forbedret den nordiske performance.
Især i Sverige og Norge er dollaren vigtig.
Stemning og marked
Finland og Danmark var de to bedste markeder i juni. Målt i lokal valuta faldt de henholdsvis 4,2 og 4,3 pct. Det er relativt set ganske godt sammenlignet med Norge og Sverige, som tabte henholdsvis 9,0 og 8,1 pct., og det var også bedre end udviklingen på verdensmarkederne.
Markederne - i lokal valuta | |||
MSCI Indeks | Juni | 2. kvartal | 1. halvår |
Finland | -4,2% | -31,2% | -39,0% |
Danmark | -4,3% | -12,3% | -10,7% |
Norden | -6,2% | -24,1% | -28,3% |
Verden | -7,9% | -13,3% | -12,8% |
Sverige | -8,1% | -24,2% | -28,2% |
Norge | -9,0% | -16,5% | -11,0% |
Målt i dollar, som i måneden faldt ganske dramatisk, gik de to indeks faktisk i plus, mens Sverige og Norge stadig gik i minus, men i mere moderat udstrækning.
Markederne - i dollar | |||
MSCI Indeks | Juni | 2. kvartal | 1. halvår |
Finland | 1,3% | -22,1% | -32,3% |
Danmark | 1,2% | -0,7% | -0,8% |
Norden | -0,7% | -13,9% | -19,0% |
Sverige | -2,6% | -14,6% | -18,1% |
Norge | -2,9% | -1,7% | 6,3% |
Verden | -6,2% | -9,5% | -9,5% |
Faldet i dollarkursen er dog ikke en fordel for aktierne på nordiske markeder. For det svenske marked, der er faldet 23,5 pct. i første halvår (det største fald i første halvår siden Generalindeksets start i 1937) og som har mistet 7,5 pct. i juni, er der målt i dollar tale om et fald på 1,4 pct., er ikke mere attraktiv af den grund.
USA er Sveriges største handelspartner, og den lave dollarkurs skader eksportvirksomhederne. Samtidig handles en række større selskaber i Sverige sammenlignet med globale virksomheder. Til sidst er det også værd at bemærke, som Jonas Lindmark skriver på Morningstar i Sverige, at Generalindekset målt i dollar er 16 pct. højere end bunden den 21. september, og derfor næppe ser attraktiv ud for udenlandske investorer. Oven i det skal man huske, at Sveriges børs er sammensat af langt mere konjunkturfølsomme selskaber, der ikke gavnes af det meget langsomme opsving.
I Norge er den dominerende olieeksport, som også regnes i dollar, en af grundene til kursfaldet. Olieprisen faldt i juni og dollaren blev svagere. Alt i alt mindre på bundlinien til Norge. Samtidig er indtægterne fra olien med til at skubbe lønudviklingen op, og det er en klods om benet på øvrige eksportindustrier. Senest har den norske centralbank i starten af juli hævet sin udlånsrente til 7 pct. fra 6,5 pct.
Prognose
WorldCom, Enron og alle de andre skandaler har presset markedet ned. På den baggrund venter flere og flere, at markedet er ved at have luft til stigninger på lidt længere sigt.
Et eksempel er Danske Bank, som spår fremgang for det danske marked målt på det toneangivende KFX-indeks. Det ventes stige til 270 på tre måneder, til 275 ved årsskiftet og til 280 om et år. Det svarer til stigninger på henholdsvis 11,9 pct., 13,9 pct. og 16,0 pct.
For de svenske, norske og fiske markeder spås stigninger på hovedindeksene OMX, OSE og HEX på henholdsvis 16,3 pct., 12,3 pct. og 11 pct. på 12 måneders sigt.
En anden storbank, SchroderSalomonSmithBarney (SSSB) har en anderledes mere positiv indstilling. SSSB tror i sin europæiske porteføljestrategi fra slutningen af juni, at de danske aktier vil stige 40 pct., Finland vil vinde 30 pct., Sverige 53 pct., og norske aktier vil gå op 28 pct. De tal er dog nok værd at tage med et gran salt. Et stort gran og holde fast i en fortsat forsigtig portefølje.
De økonomiske nøgletal for verdensøkonomien er positive, men stemningen på markedet er i bund. Risikoen er, at den stemning varer ved, mens en stærk vækst selvfølgelig bør løfte aktiemarkederne, der synes relativt billige i dag. En svag dollar er ikke en hjælp for eksporten, og især Sverige og Norge rammes af dette – Norge hårdest på grund af oliens afregning i dollar. Største risiko er dog, hvis økonomien ikke kommer ordentligt i gang… og det vil ramme alle regionens markeder.