Et enigt styrelsesråd, FOMC, i den amerikanske centralbank, Federal Reserve eller bare FED, besluttede onsdag at fastholde den amerikanske rente på 1,75 pct. – hvilket stadig er det laveste niveau i 40 år.
Samtidig fastholdt banken sit syn på verdens vigtigste og største økonomi, at risikoen er delt mellem økonomisk svaghed og inflation.
Dermed lod den stoiske bank sig ikke rokke af panikken på finansmarkederne oven på de mange skandaler og problemer med corporate governance i USA, senest WorldComs regnskabsfusk, der har sendt aktierne længere og længere ned de seneste måneder, og som også har svækket dollaren betydeligt – nær paritet med euroen – på grund af manglende valutaindstrøming til at modgå det voksende betalingsunderskud i USA.
FED fremhævede i sin nøgterne kommentar, at den økonomiske aktivitet er fortsat med at stige, men væksten – set på lageropbygningen og endelige efterspørgsel – er bremset op. Alligevel var der positivt nyt, da forventningen er, at den endelige efterspørgsel atter vil stige i de kommende kvartaler.
FED sænkede sidste år renten 11 gange for at stimulere den amerikanske økonomi, og mange økonomer vurderer, at det var med til at gøre recessionen i 2001 til en af de korteste i USA’s historie.
Ingen hjælp ud af panikken
Trods økonomernes spådom om det modsatte, var flere investorer i den forventning, at FED ville sænke renten for at lægge en dæmper på panikken på markederne efter WorldCom-skandalen blev kendt sent tirsdag. Det gjorde FED ikke, men den fortsatte finansielle turbulens får formentlig centralbanken til at vente yderligere med en rentestigning. De nuværende 1,75 pct. anses som værende en speeder i bund for at hjælpe økonomien fremad, da erhvervslivet til en billigere rente kan finansiere investeringer og ekspansioner.
Banken lagde med sin balancerede holdning til risikoen i økonomien heller ikke op til fremtidige rentesænkninger.
- Trods rumlerier om, at en truende panik i aktier ville få banken til at hælde mod en sænkning, anser FOMC stadig – som den bør – at risikoen i fremtiden er meget balanceret, skriver investeringsbanken SalomonSmithBarney (SSB) i en kommentar.
Flere andre kommentatorer har også mere direkte bemærket, at det ikke er centralbankens opgave at holde selskabsledere og revisorer i ørerne, og at det heller ikke er FED’s opgave at forsvare dollaren i det nuværende økonomiske miljø, hvor en rentestigning kan risikere at kvæle væksten.
Selv om økonomien har oplevet en blød periode i andet kvartal venter SSB, at den amerikanske økonomi det første halvår af 2002 er vokset med cirka 4 pct. Men netop den lidt svage periode i opsvinget i andet kvartal har fået investeringsbanken til at mene, at en renteforhøjelse fra FED er mest sandsynlig i 2003 – i starten af i år ventede de fleste økonomer en stigende rente allerede i år.
SSB er dog overordnet set positiv på amerikansk økonomi og bider mærke i, at det er FED tilsyneladende også. Bemærkningen om, at den endelige efterspørgsel vil stige i de kommende kvartaler, tages som tegn der på.
- Lige meget hvordan prissætningen af aktier og investorernes stemning udvikler sig, så folder historien (om opsvinget, red) sig stadig ud, og den lover stadig et stærkere og mere varigt opsving med tiden
WorldComs skandale havde onsdag sendt de europæiske markeder i rødt over en kam, og i USA åbnede markederne også negative. Men FED’s rolige hånd på roret af amerikansk økonomi kan meget vel have dæmpet gemytterne onsdag. Udsalget af aktier i løbet af formiddagen betød dog, at mange professionelle investorer måtte ind og dække deres positioner af, og det var måske mest af alt det, som ledte aktierne opad igen. I al fald oplevede Dow Jones og S&P 500 kun små fald inden dagen var omme, mens Nasdaq rent faktisk steg med 0,38 pct.
