Aktiemarkedernes fald siden starten af 2000 og de seneste måneders mange skandaler inden for selskabernes regnskabsaflæggelser har fået investorerne til at vende fokus på traditionelle investeringsværdier.
Fokus er skiftet til mere værdiorienterede nøgletal som væksten i aktiverne, omsætning, udbytter, kurs/omsætning og andre lignende konservative bedømmelser af selskaberne. Det er typisk nøgletal, der favoriserer værdiselskaberne og illustrerer deres potentiale, og det er netop disse selskaber, der kører bedst, når der ses på afkastudviklingen.
Som Morningstar tidligere har illustreret, har værdiaktierne været den bedste investering i USA i både 2000 og 2001 (se tabel nedenfor). Det samme har i den grad været tilfældet i Europa siden markedet toppede. MSCI Europe Value (værdi) har siden markedets top i marts 2000 præsteret et afkast, der ligger 58 pct.point bedre end MSCI Europe Growth (vækst).
| Værdi- og vækstindeks i USA | ||||
| Amerikanske small cap indeks | Afkast 1998 | Afkast 1999 | Afkast 2000 | Afkast 2001 |
| Russell 2000 | -2,55 | 21,26 | -3,02 | 2,49 |
| Russell 2000 Value (Værdi) | -6,45 | -1,49 | 22,83 | 14,02 |
| Russell 2000 Growth (Vækst) | 1,23 | 43,09 | -22,43 | -9,23 |
| Forskel mellem værdi og vækst | 7,68 | 44,58 | 45,26 | 23,25 |
Disse afkastudviklinger har selvfølgelig slået igennem på afkastene i de enkelte investeringsafdelinger. Det er det, man kan se ved at undersøge afdelingerne på Morningstar ved at kigge på Morningstar Style Box™. Det viser sig, at mange af de bedste afdelinger gennem eksempelvis det seneste år, både globale, europæiske eller danske har været værdiorienterede (afdelinger med en prik i Style Boxen™ i venstre kolonne).
Værdiaktierne har kørt godt på grund af recessionen eller den økonomiske opbremsning, der især har ramt vækstselskaberne, og derfor er investorerne søgt over i de mere stabile og billige værdiaktier, hvor risikoen er lavere.
Nedtonede forventninger
Flere og flere af de store investeringsbanker og deres eksperter er efterhånden også nået frem til et synspunkt om, at den bedre performance i værdiselskaberne meget vel kan fortsætte årtiet ud.
I første omgang er forventningerne til afkastet på det generelle marked ganske nedtonede. Årlige afkast på de globale aktier mellem 5 og 10 pct. synes at være normalen, og det er et scenario, som taler for fortsat en god performance i værdiselskaberne.
- Vi tror, det er muligt, at værdi-investerings-strategier vil fortsætte med at være succesfulde i en tid endnu. Ja, det kan meget vel være sådan, at vi er gået ind i et værdi-årti, ligesom i 80’erne, skriver Christian Elsmark, produktdirektør i JPMorgan Fleming Asset Management, i en kommentar.
JPMorgan Fleming har en forventning om et generelt afkast på aktier på 7 til 8 pct. om året de kommende år, og at dividenderne fra selskaberne, altså udbytterne, kommer til at udgøre en stor del af afkastet.
- Selskabernes evne til sikkert og trygt at udbetale udbytter vil endnu en gang blive et vigtigt kriterium for investorerne, og det er til at forudsige, at selskaber, som skærer i udbytterne eller bruger penge møntet på udbyttebetaling i den frie pengestrøm, vil blive straffet af markedet, kommenterer Elsmark.
Spørgsmålet er så, hvilke selskaber, som udbetaler gode, store udbytter? Jo, det er typisk de stabile, undervurderede værdiselskaber, der har en stabil indtjening i et stabilt marked. Stabil. Stabil. Stabil.
Vækstselskaberne har nemlig typisk tiltrukket investorerne på grund af de gode kursudviklinger og vækstudsigter, mens et af værdiselskabernes vigtigste midler er udbyttet, den sikre omsætning og den sikre indtjening.
Frakobling
Trods tegnene på et økonomisk opsving – både globalt, men først og fremmest i USA – har aktiemarkederne ikke vist bedrede afkast. Man taler om, at markederne er blevet frakoblet økonomien.
Spørgsmålet for mange investorer er derfor, hvornår en tilkobling igen vil ske, og hvornår markederne derfor vil reagere på økonomiens bedring?
En del af skylden er blevet placeret hos teleselskaberne, der har været plaget af store gældsbyrder fra UMTS-auktionerne og de efterfølgende investeringer. Det har lagt en dæmper på investeringslysten og ramt alle følgeindustrierne til telekom-sektoren.
Men udsigten til vækst, en lav inflation og reduceret volatilitet tegner godt for aktierne. På den anden side plages markedet og investorernes risikovillighed af tvivlen omkring selskabernes troværdighed efter skandalerne i vinteren og foråret – især den notoriske Enron-saga. Samtidig er vurderingen af selskaberne endnu ganske høj – historisk set – og derfor findes de billige selskaber endnu blandt værdiselskaberne og small cap selskaberne.
Nyt i Europa
Stilinvestering er på vej til Europa. Det er derimod et gammel og meget anvendt fænomen eller strategi i USA, hvor man har mange foreninger eller ’fund companies’, der ligefrem specialiserer sig i det. I Europa halser man sædvanen tro bagefter amerikanerne, men i denne omgang skyldes det, at det europæiske marked hidtil har været meget fragmenteret på grund af de mange nationale valutaer. Det har euroen jo sat en stopper for. Stilinvestering giver nemlig mest mening på større, effektive marked, som et amerikansk, et japansk, et europæisk eller globalt perspektiv tilbyder.
Morningstars Style Box™ illustrerer afdelingernes investeringsstil og kan bruges til at holde en afdelings investeringer op med dens navn og dens investeringsmålsætning. Da Morningstar løbende indsamler og analyserer den enkelte afdelings portefølje, så vil man samtidig kunne afsløre, om en afdeling er i gang med stil-drivning. Stil-drivning er, når porteføljemanageren vælger at købe aktier, der repræsenterer en anden type stil, fordi den stil, han eller hun ellers er sat til at investere i, ikke performer ordentligt i markedet.
Den slags afdelinger er ’farlige’, hvis ikke det er klart for den private investor, at afdelingen netop har den strategi. Er det ikke en offentligt kendt strategi, risikerer den private investor at sætte pengene i et univers, han eller hun ikke ønsker.
Stilinvestering og brugen af strategien, når man som privat investor skal skabe sig en portefølje, kan være ganske kompliceret og for stor en mundfuld. Går man ikke så meget op i det, eller har man ikke så meget tid, at man kan analysere og vurdere udviklingen på stile, kan man som investor koncentrere sig om at have en balanceret fordeling mellem værdi og vækst og mellem små og store selskaber. Det, vurderer de professionelle investorer, er en udmærket strategi til at ligge fornuftigt i al slags økonomisk vejr.
Følg og analyser dine egne afdelinger i Morningstars porteføljesystem! Meld dig ind ved at klikke på ”Min portefølje”…
