Kriser sætter dagsordenen

De mest volatile udviklinger i første halvdel af april er sket på markeder med politiske kriser

Sten Blindkilde 15/04/2002
Facebook Twitter LinkedIn

De udviklede markeder har hidtil i første halvdel af april gjort meget lidt væsen af sig, mens de nye markeder dominerer afkastbilledet. Norden ligger sig i bunden sammen med plagede lande som Israel og Argentina.

I Venezuela kunne finansverden juble i sidste uge. Den stærkt kritiserede præsident, Hugo Chavez, blev tvunget fra magten og militæret installerede en ny præsident med rødder i erhvervslivet og olieindustrien. Markedet tog sig da også et ordentligt hop opad og havde med lukningen i fredags vundet hele 22,3 pct. målt i amerikanske dollar.

Selvfølgelig kan jublen forstumme nu, da Chavez igen har sikret sig magten og måske igen vil drille storfinansen og olieindustrien i landet med støtte til arbejderne.

Landenes top 10 i april (medio)
MSCI Indeks MTD - USD MTD – Lokal valuta
Venezuela 22,32% 14,89%
Indonesien 19,74% 16,33%
Ungarn 9,59% 7,92%
Tjekkiet 7,50% 3,28%
Tyrkiet 7,10% 4,78%
Colombia 4,97% 4,68%
Brasilien 4,34% 3,31%
Østrig 3,63% 2,76%
Malaysia 3,27% 3,27%
Sydafrika 3,11% 1,57%

I bunden af de markeder, som klarede sig skidt i månedens første halvdel findes Argentina og Israel.

Argentina plages fortsat af den økonomiske krise, der også udløste den politiske krise med skiftende regeringer og præsidenter. Israel, der siden Påsken har gennemført en større militæroperation mod de besatte områder på Vestbredden og samtidig har lidt under en række selvmordsangreb, ligger på bunden af listen over afkastudviklingen i april med en negativ udvikling på 11,9 pct.

Landenes bund ti i april (medio)
MSCI Indeks MTD - USD MTD – Lokal valuta
Singapore -3,03% -3,40%
USA -3,44% -3,44%
Holland -3,56% -4,37%
Grækenland -3,83% -4,63%
Frankrig -3,97% -4,77%
Sverige -4,30% -4,57%
Danmark -5,12% -5,87%
Finland -8,08% -8,85%
Argentina -10,48% -11,96%
Israel -11,94% -10,88%


Triste Norden

De nordiske markeder skal dog ikke prale alt for meget. Lige over Argentina og Israel finder man nemlig markederne i Danmark, Sverige og Finland. Alle tre lande har haft negative afkast.

Kun Norge kravler op på listen og undgår næsten helt at lukke vand ind med et negativt afkast på knap 0,1 pct.

Generelt gælder det for de udviklede markeder, at de ikke klarer sig særligt godt. Østrig ligger bedst af de udviklede markeder med et positivt afkast i april på 3,6 pct., mens Belgien er næstbedst med et plus på 1,8 pct. Japan har hidtil i april klaret et lille plus på 0,1 pct., mens verdens største marked, USA, har tabt 3,4 pct.


Asien i front

Indonesien er det land, som har haft den bedste udvikling siden årets start. Markederne i Asien tegner sig faktisk generelt for de bedste afkast, og det er helt i tråd med forudsigelserne fra Europas førende investeringsforeninger i Morningstars European Fund Trends.

Det indonesiske marked har haft et imponerende afkast i år på 66 pct. målt i doller, mens det i lokal valuta er en smule lavere. På tredjepladsen findes det thailandske marked med et plus på 30,7 pct. (28,7 pct. i lokal valuta), og det kan derfor ikke overraske, at den eneste rene Thailandske afdeling, BankInvest Thailand, indtil nu har klaret sig bedst i år af alle danske afdelinger. BankInvest Thailand har vundet ikke mindre end 34,7 pct. i årets første tre måneder.

Pakistan klemmer sig ind mellem Indonesien og Thailand med et afkast på 52 pct., mens Sydkorea ligger på fjerdepladsen med et plus på 26,5 pct.

Blandt de danske foreninger, som investerer i Asien ex. Japan kan det give grund til jubel, og på tre måneds sigt6 har de da også præsteret et afkast på 15 pct., mens det på seks måneders sigt er blevet til et plus på 46,9.

Østrig og Norge er de første to udviklede markeder på listen set over udviklingen fra årets start. Østrig er på en fjortende plads, mens Norge ligger nummer atten.

Landenes top ti år til dato (medio april)
MTD - USD MTD - Lokal valuta
Indonesien 65,97% 52,32%
Pakistan 52,01% 52,54%
Thailand 30,73% 28,73%
Sydkorea 26,46% 28,23%
Ungarn 21,89% 21,80%
Peru 21,38% 21,26%
Filippinerne 20,15% 18,76%
Rusland 18,24% 18,24%
Venezuela 17,97% 32,46%
Mexico 17,41% 16,20%

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser