Danske afdelinger undervægter Asien

Asien – de 4 Tigre er dog overvægtet, mens det især er Asien – emerging, som er undervægtet.

De seneste prognoser fra de store investeringsbanker og også de seneste mange European Fund Trends fra Morningstar peger ellers på, at det asiatiske marked, hvis der ses bort fra det store japanske marked, kommer til at give det bedste afkast. Det skyldes, at de mange eksportafhængige økonomier i Asien kan se frem til et løft fra opsvinget i den globale økonomi.

Derfor kan det overraske, at denne region netop undervægtes af de danske foreninger.

Anderledes i tråd med de mange forudsigelser om det amerikanske og det japanske aktiemarked er det derimod, at afdelingerne undervægter disse to markeder. Nordamerika undervægtes med 7,8 pct.point – svarende til en forholdsmæssig undervægt på 14 pct.

USA ser ud til at få den bedste kvalitet i indtjeningsvæksten på globalt plan, nu hvor økonomien er på vej fremad. Trods de to år med faldende kurser på aktierne i USA, anses de dog stadig for at være dyrt prissatte, hvis der sammenlignes med Europa og især med de nye markeder i Asien, Central- og Østeuropa og Latinamerika.

For Japans vedkommende er der stadig de tunge problemer med dårlige lån i den finansielle sektor, en lav indenlandsk efterspørgsel og manglende økonomiske reformer. I februar var Nikkei-indekset i sit laveste i 18 år, men et lille rally i marts gav derefter lidt luft. Det ændrer dog ikke på, at Japan fundamentalt set ikke er et særligt attraktivt investeringsområde for øjeblikket.

De danske aktier overvægtes derimod ganske kraftigt. 0,3 pct. fylder de i indekset, mens de danske foreninger har sat 2,9 pct. af formuen i Danmark. Det er en overvægt på mere end otte gange (878 pct.). Forklaringen på den store overvægt af de danske aktier, skal nok findes i, at danske foreninger alt andet lige vil kende det danske marked bedst, og derfor på dette marked mest sandsynligt vil kunne skabe et merafkast.

Det lægger dog ikke til kvaliteterne i det danske marked, der set med globale øjne har en ganske ringe diversifikation. Mere end 60 pct. af markedet udgøres nemlig af defensive selskaber, og det er næppe de selskaber, som står for tur under et opsving. Da er det typisk vækstselskaberne, som går frem. Danmark ventes ligeledes at være hæmmet af en langsommere og senere fremgang i den økonomiske vækst end i USA og Euroland.

Sverige er ligeledes ganske overvægtet. 3 pct. af investeringerne er lagt i svenske aktier, mens blot 0,9 pct. af MSCI udgøres af svenske selskaber. Svenske selskaber er typisk mere vækstprægede end danske, og man kan finde tilsvarende positive forhold om de russiske selskaber frem for de danske.

Rusland er nemlig ligeledes overvægtet med 488 pct. – svarende til en dansk vægt på cirka 0,8 pct. mod cirka 0,2 pct. i MSCI World. Det russiske marked, der længe har været i fremgang, nyder dog godt af politisk stabilitet med præsident Putin, billige prisfastsættelser af selskaberne og fremgang til de mange energiselskaber, som lever fedt af eksport af olien, der stiger og stiger i pris.

Euroland har en anelse overvægt i porteføljerne, og det harmonerer ligeledes godt med forventninger om en bedre kursudvikling i Europa i forhold til eksempelvis USA. Billigere prissætning i Euroland og pæne vækstforventninger ventes at gavne aktierne lige syd for Danmark.

Den anseelige overvægt af eksempelvis danske eller svenske aktier i porteføljerne er ikke nødvendigvis dårligt, men det bør løfte et øjenbryn eller to. Det, den private investor må sørge for at sætte sig ind i, er nemlig ikke blot, hvad afdelingen hedder, for det kan jo godt vise sig, at virkeligheden er lidt anderledes, end man forventer, men den private må også finde ud af, hvordan investeringsmålsætningen lyder, hvordan strategien er og allervigtigst, hvordan porteføljen er sammensat.

Det kan man bruge Morningstars Quicktake™ Rapporter til. For hver afdeling indhenter og analyserer Morningstar nemlig indholdet af porteføljerne.

Strategierne og selskaberne i hver portefølje er jo valgt med det formål at skabe så gode afkast, som muligt. Og her er det jo resultaterne, der tæller for medlemmerne. Afdelingerne ændrer dog ikke nødvendigvis strategi, fordi markedet er præget af økonomisk træghed – det må de ofte heller ikke i forhold til deres investeringsmålsætninger.

Et glimrende eksempel på, hvordan de forskellige investeringsstrategier påvirker porteføljen er nedenstående graf. Den blå graf viser udviklingen i Carnegie WorldWide Globale Aktier. Det er den danske afdeling, som over tid, har klaret sig bedst blandt globale afdelinger. Den røde graf er ValueInvest Blue Chip, som gennem det seneste år har vist den allerbedste afkastudvikling.

Som det kan ses starter Carnegie-afdeligen rigtigt godt ud set på afkastudviklingen, mens afkastet fra slutningen af 2000 begynder at dale. Nærmest omvendt er situationen for ValueInvests afdeling, som starter skidt, men fra første kvartal 2000 langsomt begynder at kravle opad.

Carnegies afdeling er kendt for at være sammensat af en meget smal portefølje, og selskaberne i afdelingen er typisk meget store selskaber med vækst som det gennemgående karakteristikum – det fremgår også af afdelingens Style Box™. Derfor er det også, at Carnegies afdeling faldt, da økonomien begyndte at bremse i 2000.

ValueInvest-afdelingen er en Blue Chip-afdeling, som typisk investerer i værdiaktier. Det vil sige aktier med meget lav kurs/indre værdi – dette fremgår også af afdelingens Style Box™. Disse aktier anses som meget lidt risikable og er ofte et godt valg i urolige tider, når markederne ellers falder. Af grafen fremgår det da også, at afdelingen er i fremgang fra starten af den globale økonomiske opbremsning.

Konklusionen for den private investor er, at man må og skal undersøge porteføljernes indhold, inden man investerer i afdelingerne. For afdelingerne er mere end, hvad navnene giver udtryk for. De har vidt forskellige strategier, vidt forskellige porteføljer og vidt forskellige afkast. I jurasproget hedder det caveat emptor – at køberen skal se sig for. Det er ikke anderledes, når man skal investere

Det er muligt med Morningstar at gøre dette, og via Morningstars analyser, beregninger og andre oplysninger kan man afstemme valget med de forventninger, man har til markedets udvikling. På den måde kan man ligge i værdi, når økonomien bremser, og man kan ligge i vækst, når opsvinget er i gang. Og på den måde kan man sikre sig, at man er med på stigningerne i markedet – i al fald bedre sikre sig, at man er det.