MIN PORTEFØLJE

Spredningen af investeringerne over en lang række af aktiver, sektorer og regioner reducerer risikoen. Spredningen af en portefølje gøres for at skabe diversifikation. Diversifikation betyder for eksempel, at hvis amerikanske aktier falder, så stiger danske obligationer, eller hvis de nye markeder ikke klarer sig godt, så stiger eksempelvis Europa.

Hvis investorer ved hvad der er i deres porteføljer, så ved de også om de har en god diversifikation eller, om der er plads til forbedringer.

Investeringsforeningerne tilbyder de private investorer alle mulige afdelinger så som store generelle afdelinger, sektor specifikke afdelinger, som udelukkende investerer i teknologi, eller sundhedsafdelinger, der blot investerer i medicinalaktier. Der er også de meget fokuserede afdelinger, som investerer i relativt få papirer.

Alle disse tilbud har hver deres investeringsstrategi, som foreninger udbyder, fordi de mener, at de tilbyder et godt produkt til de investorer, som har en risiko tolerance, der netop passer den enkelte afdeling. Men ikke alle afdelinger vil have succes – og slet ikke hele tiden. Sådan er markederne nu en gang.

De bedste afdelinger er dog dem, som har fuldstændig styr på deres beholdninger. Porteføljemanagerne ved præcis, hvad de ejer, og hvordan en investering påvirker alle andre investeringer i porteføljen.

Private investorer bør faktisk gå ligeså hårdt til værks, når de skal skabe deres egne porteføljer. Man kan sammenligne det med at gå i supermarkedet for at købe mad til hele ugen, men at gøre det med lukkede øjne. De færreste ville kalde det en succes, hvis de kom hjem med 30 forskellige slags chokolader og ikke andet. På samme måde er det med investering i foreningerne. Hvorfor købe en afdeling uden at vide, hvad der er i den, og hvordan den passer med de andre ingredienser i porteføljen?

Investorerne kan bruge Morningstar til at undgå den problematik og sikre velinformerede og velfunderede investeringsbeslutninger.

Det tager cirka et minuts tid at melde sig ind i Morningstar – medlemskabet er gratis, og det er det eneste krav for at kunne benytte funktionerne i ”Min portefølje”. Herfra antages det, at man for første gang benytter Morningstars ”Min portefølje”, men som medlem kan man lave et utal af porteføljer eller tilføje nye afdelinger til eksisterende porteføljer, når som helst.

Klik på ”Min portefølje” og tast brugernavn og kodeord ind, som blev oprettet ved indmeldelsen – det er på grund af den fortrolighed, at det kræves, at man er medlem og dermed har fået et brugernavn og et kodeord. Ved at krydse bokse af med ”Husk mit brugernavn” vil det automatisk være skrevet i forvejen, næste gang man besøger ”Min portefølje”.

En ny portefølje skal have et navn. Den eneste lille ulempe er her, at to porteføljer ikke kan hedde det samme. Derefter beder systemet om at vide, om man ønsker en Transaktions-portefølje eller en Quick-portefølje. Morningstars brugere kan lave begge slags porteføljer eller bare benytte den ene slags. Man kan også altid ændre en Quick-portefølje til en Transaktions-portefølje, men man kan ikke gå den anden vej.

Quick-porteføljen er den hurtige og nemme at oprette af de to. Klik i feltet ved siden af ”Quick-portefølje” og tryk på knappen ”Næste”.

Nu skal der vælges afdelinger, som skal i porteføljen. Vælg ”Tilføj afdeling” og et pop-up vindue kommer frem, og i dette kan man søge sig frem – eksempelvis via investeringsforening eller Morningstar Kategori™ - til den eller de afdelinger, man ønsker at putte i porteføljen.

Når afdelingerne til Quick-porteføljen er valgt, skal de hver især tildeles den rette vægt. Den samlede porteføljes vægt udgør naturligt nok 100 pct., så vægt de forskellige afdelinger på en sådan måde, at det giver 100 pct. i alt. Hvis ikke, vil systemet ikke acceptere porteføljens vægt. Husk, det er altid muligt senere hen at tilføje eller fjerne afdelinger, og det er også altid muligt at ændre på vægten.

Klik på ”Gem Porteføljen”, og det er nu muligt at analysere indholdet nærmere. Porteføljen starter på oversigten, men ved at vælge mellem de seks faneblade, er det muligt at se nærmere på ”Afkast”, ”Rating og risiko”, ændre den måde porteføljen bliver vist i ”Min side” eller ændre på porteføljens indhold. Sidst, men ikke mindst er der ”Portefølje X-Ray”

Portefølje X-Ray er et analyseværktøj af høj kvalitet og en af de vigtigste funktioner i ”Min Portefølje”. X-Ray tager beholdningerne i alle afdelingerne i porteføljen og lægger informationen om dem sammen. På den måde kan den private investor se præcis, hvad der er i hver afdeling, og hvordan det hænger sammen med de andre afdelinger i porteføljen.

Man kan endnu en gang sammenligne funktionen med indkøbene. Hvis man forestiller sig, at en portefølje med fire afdelinger, er det samme som fire indkøbsposer fra fire forskellige supermarkeder. De er altså købt fire forskellige steder af fire forskellige personer uden hensyn til, hvad der er i de andre tre poser. Sådan investerer foreningerne jo. Hælder man indholdet ud, vil det sikkert komme frem, at hver pose indeholder æg, mælk, smør, brød og så videre.

På den måde har man faktisk fået købt fire gange så meget smør og mælk, end man rent faktisk havde brug for. Det er spildte penge, som kunne have været brugt bedre på anden vis. Sådan er det også med investering i foreninger.

Private investorer, som år efter år køber nye beviser – måske via en løbende pensionsopsparing – kan meget vel købe det samme og det samme igen og igen uden at vide det. ”Portefølje X-Ray” trækker sløret væk fra afdelingernes indhold, grupperer aktier og obligationer sammen og viser indholdet i sammenhæng.

Investorerne kan derfor se, hvordan aktiverne er fordelt eller allokerede. I hvilke regioner og sektorer er der investeret, og hvor meget? Overlap i porteføljerne bliver også vist: Ejer alle afdelingerne aktier i eksempelvis TDC eller GN Store Nord?

Ved at vælge hvilken som helst sektion under ”Portefølje X-Ray” opnår den private investor en meget mere detaljeret viden om og forståelse af sin egen portefølje.

Alle disse informationer, som hermed er til rådighed for den private investor, kan nu bruges til at tilpasse porteføljen til en bedre sammensætning. Det kan gøres ved at ændre på afdelingernes vægt, ved at fjerne en afdeling eller ved at tilføje yderligere. På den måde kan porteføljens overvægt i for eksempel teknologi og undervægt i danske obligationer reguleres ved at prøve sig frem i ”Rediger portefølje”.

Transaktions-porteføljen har alle de samme funktioner som Quick-porteføljen, men med den ekstra mulighed, at man kan tilføje køb, salg, split af beviser, udbytter og andre transaktionsdata.

Fremgangen er lidt den samme, når man skal oprette en transaktions-portefølje. Vælg et navn til porteføljen, klik punktet ”Transaktions-portefølje” og tryk på ”Næste”. Vælg på samme måde som oven for de forskellige afdelinger, der skal med i porteføljen.

Næste trin er der, hvor forskellen opstår. I stedet for at indtaste vægten for hver afdeling, skal man indtaste mere specifikke data. Sørg for, at den enkelte afdeling i boksen med overskriften ”Mine beholdninger” er fremhævet (med et enkelt klik med musen) inden, at indtastningen af dataene begynder.

Derefter indtastes oplysninger som ”køb” eller ”sælg”, dato, antal beviser, indre værdi ved købet eller salget og eventuelt valutaen, inden den grå knap ”Send” vælges. Herefter fremkommer afdelingen neden for med de oplysninger, der lige er blevet indtastet, og man kan gå videre til den næste afdeling.

Når denne proces er gennemført på alle afdelinger i beholdningen, kan man atter gå videre til de mange andre funktioner, som er i porteføljesystemet, og gå videre med at analysere indholdet i porteføljen på samme måde som med Quick-porteføljen. Forskellen er, at transaktions-portefølje Giver det præcise billede af afkastet og udviklingen i porteføljen, hvis man har investeret præcis, som man har indtastet.

Igen, så snart man har tastet en portefølje ind, kan man altid via ”Rediger portefølje” lave en ny eller rette i en eksisterende portefølje.

Det må ikke undervurderes, hvor vigtigt det er at vide, hvad en afdeling indeholder, hvis man vil investere i den. På samme måde bør man heller ikke skøjte let henover det at konstruere en portefølje. Samspillet mellem de enkelte afdelinger kan nemlig enten arbejde for den private investor eller arbejde imod.

Det er Morningstars håb, at vores hjemmeside er med til at oplyse de private omkring disse spørgsmål, og det kan kun anbefales, at private investorer går disse ting igennem. På det punkt er ”Min portefølje” en uvurderlig hjælp.

Spørgsmål omkring medlemskab, ”Min portefølje” eller om Morningstar kan rettes til info@morningstar.dk.