Stemning
Det svenske marked tog turen nedad i januar. Ligesom på de andre markeder i Norden – og verdensindekset fra MSCI – var der altså ingen januar-effekt. OMX-indekset faldt 7,6 pct., og det generelle indeks på børsen i Stockholm dalede 5,9 pct.
Det var først og fremmest telekom-selskabet Ericsson, der trak markedet ned. Aktien faldt hele 19 pct. i en måned, da selskabet skuffede med sit regnskab. Nokias regnskab var til gengæld i fin form, men alligevel faldt aktien over måneden fra over 270 skr. til under 250 skr. efter flot fremgang i de sidste måneder af 2001.
I Norge faldt hovedindekset med 2,2 pct. Altså heller ingen januar-effekt på børsen i Oslo. Mange analytikere peger på, at den udeblevne januar-effekt, som på det norske marked ellers har resulteret i 14 positive januar-måneder siden 1983, skyldes den store aktiefremgang på især teknologi-aktier i slutningen af 2001.
Men Norges marked var også ramt af ringe regnskaber. Sværvægtere som Statoil og Telenor skuffede og faldt henholdsvis 6 og 10 pct., mens Tomra måtte nedjustere og tabte 30 pct. af sin værdi.
I Finland var der ligeledes fald. MSCI indeks for Finland droppede 5,3 pct. Igen spiller Nokia ind. Nokia er den absolut største aktør på den finske børs. Nokia udgør knap 70 pct. af de toneangivende finske indeks HEX-25.
Morgan Stanleys Indeks for de nordiske lande og det fælles nordiske indeks:
| Indeksudvikling i januar | ||
| Indeks | Januar i dollar | Januar i lokal valuta |
| Norge | -3,82% | -2,38% |
| Danmark | -5,32% | -2,17% |
| Norden | -8,03% | -5,77% |
| Finland | -8,45% | -5,32% |
| Sverige | -9,53% | -8,23% |
Markedet
Det er de økonomiske scenarier, som er interessante at tænke på, når markederne i Norden skal vurderes. Man kan dele dem op i to grupper. Danmark og Norge med forholdsvis mange defensive og små selskaber, og Finland og Sverige med en bedre diversificering imod IT-aktier og telekom.
Hvis verdensøkonomien snart atter oplever vækst, er Norge og Danmark derfor hæmmet af aktiemarkeder med selskaber, som ikke vil nyde de samme fordele af opsvinget, som i Sverige og Finland. Sker det derimod ikke, at økonomien globalt – og især i USA – oplever en vending tids nok og kraftigt nok, så Danmark og Norge derimod fornuftige markeder.
Det samme kan spores i afkastene i januar-måned – vist ovenfor. Januar var præget af fornyet tvivl om økonomiens udvikling og nervøsitet omkring selskabernes regnskaber og forventninger til hele 2002. Derfor oplevede man også, at Danmark og Norge klarede sig bedst i årets første måned.
Prognose
Investorer må derfor tage stilling til forventningerne til den globale økonomi. Som foreningsinvestor i Danmark er der dog ikke mulighed for at købe landespecifikke afdelinger til det svenske, finske eller norske marked. Valget står enten mellem danske aktier eller nordiske aktier.
Nordiske aktie-afdelinger er dog meget tungt vægtet i de to telekom-selskaber Nokia og Ericsson, der udgør en stor del af MSCIs nordiske indeks, som mange foreninger benchmarker sig i mod. Ifølge reglerne må afdelingerne sætte op til 10 pct. af formuen i et selskab, og flere af de danske foreningers afdelinger, som investerer i nordiske aktier har næsten 10 pct. placeret i både Ericsson og Nokia.
Derfor må en beslutning om at købe en Norden-fond absolut kædes sammen med forventningerne til telekom-sektoren. Her ser Nokia ud til at være i bedst form med et overraskende positivt regnskab, mens Ericsson atter skuffede. Blandt analytikerne er der dog delte meninger om den overordnede branches udvikling. Mange frygter fortsat stagnation i salg af mobiltelefoner, mens andre venter, at en opgang i økonomien netop vil gavne salget.
De fleste økonomer og eksperter er dog enige om, at økonomien i USA er på vej frem, og den amerikanske økonomi overraskede med en vækst i fjerde kvartal – stik i mod forventingerne. Får de optimistiske økonomer ret, er en investering i Norden-afdelinger formentlig mere givtig end de danske afdelinger.
