Den danske skattelovgivning var midt i december igennem en række ændringer. De har blandt andet betydet panik på området for beskatning af de nye PAL-afdelinger, som risikerer brandskatning med selskabs-skat i særlige tilfælde. Afdelingerne er ellers efter loven i sig selv skattefrie og alene bevisernes værdiforøgelse skattepligtige.
Deloitte & Touche, som skriver om skat på Morningstar, har stilet et brev til skatteminister Svend Erik Hovmand (V) om problematikken og opfordrer ministeren til at gribe ind. Brevet er skrevet af statsautoriseret revisor John Ladekarl og skattekonsulent Kjeld Bergenfelt (cand.jur). Her er brevet i sin fulde længde:
21.01.2002
Overbringes
Skatteminister Svend Erik HovmandNicolaj Eigtveds Gade 28, 2.sal,
1407 København K
Kære Svend Erik Hovmand.
Som bekendt vedtog Folketinget under 3. behandlingen fredag den 14. december 2001 en række ændringer til pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Lovforslag L 11).
Efter den vedtagne lovs § 2, nr. 1, kan pengeinstitutter sælge beviser i de såkaldte PAL-afdelinger, dog under den forudsætning at pengeinstituttet alene sælger beviser til PAL-skattepligtige.
På baggrund af lovforarbejderne og samtaler med Skatteministeriet forstår vi, at det har været til-tænkt, at investeringsforeninger (eller afdelinger af sådanne) mister deres status som PAL-afdeling (med en beskatning på 15%) og overgår til almindelig 30% aktieselskabsskat, hvis et pengeinstitut ved en fejl kommer til at sælge beviser til andre end PAL-skattepligtige.
I praksis kan det således forekomme, at en medarbejder i en lokal sparekasse ved en mere eller min-dre undskyldelig fejl kommer til at sælge et bevis i en PAL-afdeling til en investor, der ikke anvender pensionsmidler hertil, men frie midler. Konsekvensen heraf er, at afdelingen overgår fra PAL-beskatning til selskabsbeskatning.
Vi mener, at lovændringen indebærer en række væsentlige ulemper:
* Reglen bryder med de hidtidige traditioner på skatteområdet
Efter vores opfattelse er der ikke i dansk skatteret tradition for, at dispositioner, der foretages af godtroende og ikke-interesseforbundne aktionærer mv. i selskaber med begrænset hæftelse, påvirker selskabets eller foreningens skattestatus som sådan. Selskabets/foreningens skattemæssige status afhæn-ger normalt udelukkende af vedtægter og ledelsens faktiske virke.
Det er således klart, at i de tilfælde, hvor bestyrelsen for eksempelvis en andelsbeskattet indkøbsfor-ening (hvor skattebyrden er beskeden), vælger at se bort fra vedtægternes krav om, at overskud skal fordeles efter medlemsomsætning (og anvender en helt anden fordelingsmåde) eller optager ”artsfrem-mede” aktiviteter i betydeligt omfang, må indse, at indkøbsforeningen ikke længere opfylder selskabsskattelovens betingelser om formuebeskatning og skal overgå til selskabsbeskatning.
Ganske tilsvarende betragtninger gælder, hvor en udloddende og aktiebaseret investeringsforenings-afdeling ikke opfylder skattelovgivningens krav om, at overskuddet skal udloddes. I disse tilfælde må det også accepteres, at afdelingen skal overgå fra skattefrihed til selskabsbeskatning (akkumulerende inve-steringsforening).
Ansvarsmæssigt har skattelovgivningen hidtil forudsat ”vandtætte skodder” mellem henholdsvis selskab/forening og aktionærer/medlemmer. En sådan ordning, hvor ansvarsfordelingen på forhånd er fastlagt, forekommer yderst velbegrundet.
Den nye regler bryder fuldstændig med de omtalte traditioner. Efter lovændringerne kan pengeinsti-tutter, der besidder en salgsbeholdning af PAL-beviser, blot ved en undskyldelig fejl (salg til ikke-PAL-skattepligtige), ændre foreningens/afdelingens skattestatus med betydelige merskatter til følge. Hvem kan gøres ansvarlig i et sådan tilfælde? Foreningen som sådan kan næppe siges at have handlet ansvars-pådragende, og det er yderst tvivlsomt, om pengeinstituttet vil kunne gøres ansvarlig herfor, men konse-kvenserne er meget vidtrækkende.
* Sammenhæng mellem ansvar og sanktion
Efter vores opfattelse indebærer reglen stor risiko for, at man straffer investorer, som er uden skyld i fejlen. Det er muligt, at lovgiver har ment at identificere investeringsforening og depotbank med hinan-den, men en sådan betragtning er ikke holdbar, idet investeringsforening og depotbank er to adskilte, selvstændige juridiske enheder. Hertil kommer, at også andre end pengeinstitutter end depotbankerne forventes at sælge PAL-beviser.
* Reglen rammer vilkårligt
I praksis vil det for det første være vilkårligt, om der foreligger en overtrædelse eller ej. Dernæst spiller det ind, hvornår fejlen opdages. Opdages fejlen f.eks. først efter 3 år, vil der i perioden have fun-det en betydelig udskiftning sted af investorer i afdelingen – og investorer, der f.eks. er udtrådt som følge af pensionering – fritages for alle ubehageligheder ved overgangen til selskabsbeskatning, mens nye investorer brandskattes med tilbagevirkende kraft 3 år tilbage.
* Det eksisterende værn er tilstrækkeligt
Efter vores opfattelse bør det tages i betragtning, at der allerede eksisterer et tilstrækkeligt værn i aktieavancebeskatningslovens § 2 f, hvorefter investorer – der fejlagtigt har købt PAL-beviser for fri midler – pålægges lagerbeskatning uden tabsfradrag! I øvrigt synes beskatning efter § 2 f at blive ophæ-vet, hvis PAL-afdelingen overgår til beskatning som akkumulerende afdeling, så begge sanktioner kan trods alt ikke komme på tale samtidig.
Efter vores opfattelse er reglen om, at afdelingen risikerer at overgå til selskabsbeskatning ved pen-geinstitutternes salg af PAL-beviser, helt urimelig og bør fjernes så hurtigt som muligt.
Vi håber på, at De vil være medvirkende til at ændre den gældende retstilstand.
Med venlig hilsen
John Ladekarl & Kjeld Bergenfelt
