Stemning
Overordnet set er det nordiske marked ikke så spændende, når det går bedre for økonomien og de trængte IT-aktier får comeback. Derfor har de nordiske markeder ikke været de allermest spændende i slutningen af 2001. Men Finland og Sverige har dog nydt godt af tilstedeværelsen af flere IT og cykliske aktier end i Danmark og Norge. Norge har også været noget ramt af den usikkerhed, som har været omkring olieprisen.
I Sverige er generalindekset steget med 30 pct. siden bunden den 21. september – trukket af IT sektorer, Ericsson og en del af de cykliske selskaber – mens den finske børs har muntret sig med fremgang til Nokia, som udgør mere end 70 pct. af børsen i Helsingfors’ toneangivende indeks HEX-25.
MarkedetDet svenske marked er som nævnt præget af flere aggressive selskaber end det danske. 50 pct. af det svenske marked udgøres af vækst og cykliske aktier. Derfor er Sverige et godt bud på en nordisk vinder, hvis de lave renter fastholdes, og hvis det økonomiske opsving kommer, som økonomerne spår det. Internationalt set er Sverige dog heller ikke det ringeste bud i urolige tider på markedet med en del små selskaber, investorerne kan søge ly hos, uden dog at være den samme sikre havn, som det danske marked er det.
Det norske marked anses af mange for undervurderet på en række nøgletal. Den gennemsnitlige P/E-værdi og P/B-værdi ligger således langt under de modsvarende i Europa og i USA. Derfor spås det norske marked en relativ pæn optur.
Andre røster har peget på, at Norge historisk set ligger med lavere vurderinger end de store internationale markeder, at usikkerheden om olieprisen endnu ikke er afklaret, at Norge har for ringe en repræsentation i TMT-sektoren, og at de norske virksomheder i større omfang end de amerikanske har måttet nedjustere – og det endda kraftigere.
Nedjusteringerne i Norge alene i december svarer på halvårsbasis til, at to ud af fem selskaber har nedjusteret. I USA vil samme beregning blot blive på 4 pct.
Finland anses også af mange for at være undervurderet på en række nøgletal, og landet kan blive vinderen blandt de nordiske i 2002. På samme måde, som markedet fik tæsk i 2001 på grund af den tunge vægt på telekom (med blandt andet Nokia), spås det finske marked at nyde godt af denne sammensætning i 2002. En følge af gode tider for Nokia betyder også, at de mange finske leverandører til Nokia kan se frem til flere ordrer. Knap 70 pct. af det samlede finske marked er en del af telekom-sektoren.
PrognoseAlt drejer sig for tiden om det ventede eller ønskede opsving. Kommer det? Hvor kraftigt bliver det? Flertallet af økonomer spår, at det kommer, og at det slår igennem i løbet af andet halvår 2002. Sker det, er vækstaktierne de mest interessante. Det vil udelukke Norge som spændende investeringsland, men til gengæld gavne Sverige og Finland.
Men tror man fuldt og fast på opsvingets komme, skal man som investor nok også kigge nærmere på TMT-kategorien, biotek-afdelingerne og eventuelt de overordnede amerikanske, fjernøstlige og europæiske kategorier, der kan tilbyde flere vækstselskaber end Norden. Kommer det derimod ikke vil Danmark nok være et bedre bud end de øvrige nordiske lande.
