Den Europæiske Centralbank sænkede torsdag sin styringsrente med yderligere 0,25 procentpoint til 2,25 % på grund af usikre økonomiske udsigter og den truende eskalering af handelskrigen, som skræmte investorerne. Tiltaget var bredt forventet og blev enstemmigt vedtaget af styrelsesrådet.
Det er den sjette rentesænkning i træk på indlånsrenten i euroområdet og den syvende i alt i denne lempelsescyklus. ECB er den eneste større centralbank, der har sænket renten i april. Dens modparter i USA, Storbritannien, Japan, Sverige og Norge skal efter planen offentliggøre deres næste politiske beslutninger i begyndelsen af maj.
"Disinflationsprocessen er godt på vej," sagde ECB's præsident Christine Lagarde. Inflationen i servicesektoren er faldet markant i de seneste måneder, og de fleste målinger af den underliggende inflation tyder på, at inflationen vil stabilisere sig omkring bankens mål på 2 %.
Aktiemarkederne og euroen var stort set uændrede efter meddelelsen om nedskæringen, mens obligationsmarkederne steg. De tyske toårige bundrenter, som er mest følsomme over for rentebeslutninger, faldt kraftigt efter beslutningen.
Udsigterne for vækst er blevet forværret
Lagarde understregede, at stigende handelsspændinger tynger eurozonens økonomiske udsigter: "Euroområdets økonomi har opbygget en vis modstandskraft over for globale chok, men vækstudsigterne er blevet forværret på grund af de stigende handelsspændinger. Øget usikkerhed vil sandsynligvis reducere tilliden blandt husholdninger og virksomheder, og den negative og ustabile markedsreaktion på handelsspændingerne vil sandsynligvis have en strammere indvirkning på finansieringsforholdene. Disse faktorer kan yderligere tynge de økonomiske udsigter for euroområdet."
Med en styringsrente på 2,25 %, der nu nærmer sig området for neutrale renter, droppede ECB også sætningen "pengepolitikken bliver meningsfuldt mindre restriktiv" fra sin erklæring. På pressekonferencen forklarede Lagarde, at det i øjeblikket var meningsløst at vurdere et eventuelt niveau af restriktivitet.
Ifølge Michael Field, chefstrateg for det europæiske marked hos Morningstar, "havde man forventet rentenedsættelser i år, men den seneste optrapning af handelskrigen med USA har fremskyndet behovet for at styrke økonomien."
"Før den 2. april havde ECB været på en ret klar kurs mod fremtidige rentenedsættelser, og indlånsrenten nærmede sig det ønskede niveau. De seneste begivenheder har dog kastet os ud i ukendt territorium," siger Field.
"Toldsatserne kan svække den skrøbelige europæiske vækst, men de kan også sætte gang i inflationen i hele regionen - to situationer, der kræver helt forskellige reaktioner fra ECB med hensyn til renteændringer."
Vil ECB også sænke renten i juni?
Lagarde understregede under pressekonferencen, at intet medlem af styrelsesrådet havde talt for en nedsættelse på 0,50 procentpoint.
Ifølge Christoph Kutt, analytiker i DZ BANK, vil ECB sænke renten igen på sit næste møde i juni på grund af lavere priser på råolie og økonomisk svaghed: "Det vil bringe den til midten af dens neutrale renteinterval, hvilket giver ECB mulighed for at vente og se, hvordan toldkaoset udvikler sig."
"De politiske beslutningstagere forsøger at finde en balance mellem bekymringer over vækst, inflation og igangværende handelskonflikter - og andre udviklinger, især i forhold til finanspolitikken, især fra Tyskland. Det er vigtigt, at ECB holder sine muligheder åbne med hensyn til den fremtidige renteudvikling," siger Dean Turner, cheføkonom for eurozonen hos UBS Global Wealth Management.
Swapmarkederne priser i øjeblikket endnu en rentesænkning på 0,25 procentpoint ind i juni.
ECB's vigtigste rentesatser
Fra den 23. april vil de tre ECB-styringsrenter være:
- Renten på indlånsfaciliteten: 2,25
- Den primære refinansieringsrente: 2,40
- Marginal udlånsfacilitet: 2,65%.
ECB begyndte sin rentesænkningscyklus i juni 2024, holdt pause i juli og genoptog sine renteændringer i september, oktober, december, januar og marts og sænkede sin styringsrente med i alt 1,5 procentpoint.
Trumps toldsatser truer væksten i eurozonen
Det forventes, at toldsatserne vil lægge en dæmper på væksten i euroområdet. I sin prognose fra marts havde ECB's medarbejdere allerede nedjusteret deres fremskrivninger til 0,9 % for 2025, 1,2 % for 2026 og 1,3 % for 2027. Stemningsindikatorer som Sentix eurozone sentiment index og HCOB eurozone manufacturing PMI'er er faldet på det seneste, og økonomer forventer, at effekten vil vise sig i hårde data fra maj og fremefter.
I sidste uge nedjusterede UBS sine vækstudsigter for eurozonen til 0,5 % fra 0,9 % i 2025 og til 0,8 % fra 1,1 % i 2026. Men højere finanspolitiske udgifter i EU og Tyskland forventes at udløse et opsving i 2027, siger banken. Tysklands nye koalitionsregering er blevet enig om en stimuluspakke på flere milliarder euro, og analytikere mener, at landet kan få uforholdsmæssig stor gavn af den sammenlignet med de andre lande i eurozonen.
Hvad betyder tariffer for inflationen i eurozonen?
Mens de fleste økonomer er enige om, at toldsatser vil forringe væksten i eurozonen, er deres effekt på inflationen mindre klar.
Billigere varer fra Kina, lavere priser på energi og en stærkere euro i forhold til dollaren er inflationsdæmpende, siger Ulrike Kastens, seniorøkonom for Europa hos DWS. ECB's løntracker viser fortsat, at presset på de forhandlede lønninger er ved at aftage, selv om inflationen i servicesektoren vil forblive høj i hele 2025, siger hun.
Alligevel kan tariffer føre til flaskehalse i udbuddet, som kan presse priserne op, ifølge en rapport fra den østrigske nationalbank.
Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 2,2 % på årsbasis i marts ifølge Eurostats flash-estimat, hvilket er lavere end februars måling på 2,3 % og på linje med prognoserne.
DWS forudser en samlet inflation på 2,3 % i 2025 med et fald til 2 % i anden halvdel af året, hvilket er i overensstemmelse med ECB's inflationsmål på mellemlang sigt på 2 %.
Hvordan påvirker rentenedsættelser markederne?
Aktiemarkederne har en tendens til at stige ved forventede rentenedsættelser. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationspriserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, især dem, der allerede er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive for afkast.
I mellemtiden vil opsparingsrenterne på bankkonti sandsynligvis falde til skade for opsparerne. De renter, som opsparerne får, afhænger mest af indlånsfaciliteten, som definerer den rente, bankerne får for at indsætte penge i ECB fra dag til dag. Låntagere nyder derimod godt af lavere renter, da forbrugsgæld og realkreditlån bliver billigere.
Hvornår er de næste ECB-møder i 2025?
- 5. juni 2025
- 24. juli 2025
- 11. september 2025
- 30. oktober 2025
- 18. december 2025
Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
