Hvilke amerikanske aktier er mest sårbare over for told?

Metodologi

1. Definition af begivenhedsvinduet
1. Vi identificerede datoen for toldmeddelelsen - den 2. april - og satte et snævert begivenhedsvindue omkring den. Konkret kiggede vi på en arbejdsdag før meddelelsen (for at fange eventuelle udslip eller rygter) til en arbejdsdag efter (hvilket giver os i alt tre handelsdage omkring begivenheden).
2. Beregning af merafkast (unormale afkast)
1. Vi fusionerede de daglige aktieafkast med Morningstars amerikanske markedsindeks for at isolere hvert enkelt værdipapirs merafkast.
2. Derefter summerede vi hver akties merafkast i begivenhedsvinduet for at nå frem til et kumulativt unormalt afkast eller CAR. Det viser, hvor meget hver aktie over- eller underpræsterede i forhold til indekset i perioden omkring offentliggørelsen af toldsatserne.
3. Analytikernes kvalitative input
1. Som supplement til de rå målinger bad vi vores amerikanske aktiesektorchefer om at kategorisere hver branchegruppes hovedårsager til den observerede kursreaktion:
1. Direkte (førsteordens) effekter af toldsatser (f.eks. øgede importomkostninger eller direkte fordele fra reduceret udenlandsk konkurrence)
2. Indirekte (anden ordens) effekter eller andre makrobekymringer (mulig frygt for recession, bredere ændringer i forbrugertilliden)
3. Virksomhedsspecifikke årsager (urelaterede begivenheder som f.eks. produkttilbagekaldelser, nyheder om fusioner eller ledelsesændringer, der overskygger toldpåvirkninger)
4. Endelig screening
1. Vi filtrerede de virksomheder, der:
1. Faldt inden for brancher, der var markeret som "direkte (første ordens)" tariffeksponering (dvs. en rating = 1)
2. Udviste en CAR på mindre end minus 5 % (hvilket indikerer en betydelig underperformance i forhold til indekset i løbet af begivenhedsperioden)

Resultatet er en "tarifeksponeringskurv", en liste over navne, der ser ud til at være særligt følsomme over for truslen om (eller implementeringen af) nye handelsrestriktioner.

Erfaringer pr. sektor

Nedenfor opsummerer vi begrundelsen for de brancher, der fik betegnelsen "direkte (første ordre)" og derfor bidrog med virksomheder til vores endelige screening.

Biler og reservedele

Globale forsyningskæder for bilkomponenter og slutmontage er følsomme over for nye toldsatser på stål, aluminium og andre importerede dele. Øgede importtariffer har en tendens til hurtigt at presse marginerne, hvis omkostningerne ikke kan sendes videre til forbrugerne.

Produktion - Tøj og tilbehør

Mange tøj- og tilbehørsvirksomheder er afhængige af udenlandske fabrikker (især i Asien). Tariffer øger direkte omkostningerne til input eller færdigvarer, hvilket kan presse fortjenstmargenerne. Nogle navne i denne kategori underpræsterede særligt kraftigt, hvilket afspejler investorernes umiddelbare bekymringer.

Detailhandel - cyklisk

Detailhandlere, der importerer mange varer, især diskretionære/cykliske varer, står over for omkostningsmodvind, hvis tolden hæves. Til gengæld kan de blive tvunget til at hæve priserne eller ofre marginer, som begge skræmmer investorer, der forventer svagere forbrugerefterspørgsel.

Detailhandel - defensiv

Defensive detailhandlere (som f.eks. dagligvarekæder og discountbutikker) importerer stadig varer, så direkte toldvirkninger kan påvirke deres produktomkostninger. Selvom navnet "defensiv" normalt antyder, at de klarer sig bedre i en nedgangsperiode, kan nye handelsbarrierer stadig forstyrre forsyningskæderne og presse marginerne på kort sigt.

Medicinsk udstyr og instrumenter

Mange virksomheder inden for udstyr og diagnostik er afhængige af specialiserede importerede komponenter eller har produktionsfaciliteter i udlandet. Selv tilsyneladende nicheagtige delkomponenter kan være underlagt højere importtold, hvilket kan øge produktionsomkostningerne eller forsinke leverancerne, og derfor er der tale om direkte klassificering.

Industriel distribution og industriprodukter

Virksomheder i disse segmenter flytter typisk store mængder reservedele, udstyr og maskiner, hvoraf en stor del indkøbes globalt. En pludselig stigning i toldsatserne kan have en klar og øjeblikkelig indvirkning på marginerne, hvilket investorerne hurtigt indregner.

Hardwareproducenter og semiconductor-virksomheder har ofte komplekse forsyningskæder, der er spredt over hele verden. Ekstra told på råvarer eller chips kan påvirke omkostningerne, mens strammere handelsrestriktioner kan forstyrre efterspørgslen fra udenlandske kunder.

Hvad det betyder for investorer

• Øget volatilitet for toldfølsomme navne: En negativ CAR omkring en toldmeddelelse tyder på, at markedet mener, at disse virksomheder står over for direkte profitreduktioner eller i det mindste driftsforstyrrelser i et mere protektionistisk handelsmiljø.
• Men hold fokus på de grundlæggende forhold: Ikke alle negative reaktioner på kort sigt afspejler varig skade. Nogle virksomheder kan flytte forsyningskæder eller sende ekstra omkostninger videre. Denne kurv kan indeholde oversolgte muligheder, hvis markedet har overreageret.
• Høj usikkerhed og mangel på en moat indebærer ofte større tolddrevne bevægelser: Mange af de største negative CAR'er opstod, hvor virksomheder mangler prisstyrke og brandmodstandskraft til at opveje pludselige omkostningsstigninger, samt i tilfælde, hvor vores analytikere anser udfaldsrummet for at være ret bredt.
• Ikke engang navne med stor moat er immune: Nike oplevede f.eks. et betydeligt fald, hvilket minder os om, at brandstyrke kan afbøde et vist marginpres, men det isolerer ikke en virksomhed fuldstændigt fra markedets kortsigtede frygt for forstyrrelser i forsyningskæden.
• Bagsiden af medaljen er, at i det omfang bekymringen for toldsatser aftager - uanset om det er for et enkelt land eller en region - kan dagens underperformere hurtigt ændre kurs. Jo hurtigere normaliseringen sker, jo mindre alvorlig vil skaden være.

Forfatteren/forfatterne ejer ikke aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.