Hvis de bliver opretholdt, vil de toldforhøjelser, der blev annonceret den 2. april, være en selvforskyldt økonomisk katastrofe for USA.
Fra nu af har vi reduceret vores prognoser for den reelle BNP-vækst i 2025-29 med i alt 1,1 procentpoint. Den kortsigtede effekt er mere alvorlig, idet 2025 falder med ca. 0,7 point og 2026 med 0,9 point. Der er en vis mulighed for indhentning af væksten i 2028 og 2029 på grund af sandsynligheden for, at toldsatserne ophæves, og fordi usikkerheden mindskes.
Prognoser for USA's BNP
Kilde: Morningstar: Morningstar. Data pr. 04/04/2025.
Recessionsrisikoen er steget til måske 40-50 % i løbet af de næste 12 måneder. Men en recession kan være en rent kortsigtet smerte. Hvis toldforhøjelserne opretholdes, vil de permanent reducere USA's reelle BNP og dermed den reelle levestandard for den gennemsnitlige amerikaner.
Vi har også hævet vores prognose for inflationen baseret på prisindekset for personlige forbrugsudgifter til 3,3 % i 2025 (en stigning på 0,9 procentpoint) og 2,6 % i 2026 (en stigning på 0,7 procentpoint).
De annoncerede toldsatser overstiger langt det, vi indregnede i vores sidst offentliggjorte økonomiske prognose. Det er selvfølgelig kun de toldsatser, der holder, der virkelig betyder noget. Men i modsætning til, hvad vi så med Canada og Mexico for en måned siden, ser vi ikke megen grund til at forvente en hurtig lettelse af disse stigninger. De bliver måske reduceret en smule, men der er ingen klar vej til at fjerne størstedelen af dem.
US Average Effective Tariff Rate (%)
Kilde: Bureau of Economic Analysis, Morningstar. Data pr. 04/04/2025.
Fra og med alt, hvad der blev annonceret den 2. april, ligger den gennemsnitlige amerikanske toldsats på omkring 25,5 %, en stigning på 23 point fra 2024. Det er den højeste toldsats i over et århundrede for USA. I betragtning af at den globale økonomi er langt mere sammenkoblet end for et århundrede siden, er dette virkelig uden fortilfælde.
Vi forventer, at den gennemsnitlige toldsats falder ved udgangen af 2025 til 18 % og falder yderligere i de kommende år. Netto vil der sandsynligvis være flere undtagelser end optrapninger, og der er altid en sandsynlighed for, at Trump pludselig skifter mening. I løbet af 2026-29 vil den samlede økonomiske skade og det republikanske partis potentielle valgnederlag yderligere øge sandsynligheden for, at toldsatserne bliver sat ned. Men en stor del af skaden vil forblive.
Tidligere har vi set toldtrusler som et middel til at presse forskellige geopolitiske mål igennem, som under Trumps første regeringsperiode. De første par måneder af hans anden embedsperiode så ud til at være i overensstemmelse med dette; der blev indført told på Canada og Mexico i et par dage, men den blev hurtigt ophævet, efter at han mente, at der var gjort indrømmelser omkring grænsesikkerhed og andre spørgsmål.
Men den 2. april var Trumps retorik rent merkantilistisk. Han er fast besluttet på at bruge told til at nedbringe USA's handelsunderskud og genoplive landets produktionsdominans til dens historiske højder. Som han mindede os om, har han haft denne vision siden 1980'erne. I modsætning til hans første regering er han nu omgivet af medarbejdere, der bøjer sig for denne vision. Derfor tror vi nu, at toldsatserne er her i det lange løb.
Indvirkningen på inflationen og pengepolitikken samt indvirkningen på BNP på kort sigt (til forskel fra BNP på lang sigt) vil afhænge af en række andre faktorer. Vil toldindtægterne nemlig blive genanvendt som skattelettelser? Det ville ikke afbøde den skadelige indvirkning på den økonomiske effektivitet (og dermed det langsigtede BNP), men det ville reducere effekten på efterspørgselssiden og dermed reducere risikoen for recession.
Usikkerheden blandt virksomheder og forbrugere er ved at nå et højdepunkt, hvilket vil påvirke forbruget uafhængigt af den direkte effekt af toldsatserne. Derfor kan faldet i efterspørgslen faktisk overstige forstyrrelsen i udbuddet (på kort sigt), hvilket gør toldchokket mere recessivt end inflationært.
På den anden side, hvis alle toldindtægterne bruges til nye skattelettelser, ville det være meget mere inflationsfremmende, da økonomiens efterspørgselsside ville blive bedre understøttet.
Med hensyn til pengepolitik vil toldforhøjelser uden flere skattelettelser og usikkerhed, der undertrykker forbruget, kræve flere rentesænkninger sammenlignet med grundscenariet. Men hvis toldchokket er mere inflationært, kan Fed blive tvunget til at sætte rentenedsættelser på hold i en længere periode.
Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
