Lektioner fra 150 års aktiemarkedskriser

Ikke engang to år senere oplevede aktiemarkedet et værre fald: Det tog fire gange så lang tid (18 måneder) for markedet at komme sig over krakket i december 2021, som var forårsaget af krigen mellem Rusland og Ukraine, intens inflation og mangel på forsyninger.

Så hvad har vi lært af de seneste børskrak?

1. Det er umuligt at forudsige, hvor lang tid et opsving på aktiemarkedet vil tage.
2. Hvis du ikke går i panik og sælger dine aktier, når markedet krakker, vil du blive belønnet i det lange løb.

Selv om Covid-krakket og nedsmeltningen i Ukraine/inflationen måske er de seneste minder, gælder disse erfaringer for alle andre historiske børskrak: Selv om de har varieret i længde og alvor, er markedet altid kommet sig og har nået nye højder.

Dette er, hvad vi har lært af de sidste 150 års fald på aktiemarkedet.

Hvor hyppige er børskrak?

Antallet af børskrak afhænger af, hvor langt vi går tilbage i historien, og hvordan vi identificerer dem.

Her bruger vi data, som Paul Kaplan, tidligere analysedirektør hos Morningstar, har samlet til bogen Insights into the Global Financial Crisis. Kaplans data omfatter månedlige afkast på amerikanske aktier tilbage til januar 1886 og årlige afkast i perioden 1871-1885.

I diagrammet nedenfor er hver nedgangsperiode markeret med en vandret linje, der starter ved den højeste kumulative værdi i perioden og slutter, når den kumulative værdi vender tilbage til det tidligere højdepunkt. (Bemærk, at vi bruger udtrykket børskrak synonymt med bear market, som generelt defineres som et fald på 20 % eller mere).

Når man tager højde for inflationseffekten, ville 1 USD (i 1870 US-dollars) investeret i et hypotetisk amerikansk aktiemarkedsindeks i 1871 være vokset til 31 255 USD ved udgangen af januar 2025.

Den stærke vækst på 1 USD viser de enorme fordele ved at investere på lang sigt.

Det var dog langt fra en konstant stigning i den periode. Undervejs var der 19 krak på aktiemarkedet af varierende alvor. Nogle af de mest alvorlige børskrak har inkluderet:

• The Great Depression, som begyndte i 1929. Dette tab på 79 procent på aktiemarkedet var det værste fald i de sidste 150 år.
• Det tabte årti, som omfattede både den bristede dot-com-boble og finanskrisen. Selv om markedet begyndte at komme sig efter dotcom-boblens brist, nåede det ikke op på sit tidligere niveau før krakket i 2007-09. Det kom sig først helt i maj 2013 - mere end 12 år efter det første krak. Denne periode, den næstværste nedtur i de sidste 150 år, betød i sidste ende et tab på 54 % på aktiemarkedet.
• Inflation, Vietnam og Watergate, som begyndte i begyndelsen af 1973 og i sidste ende førte til et fald på 51,9 % på aktiemarkedet. Faktorer, der bidrog til dette bear-marked, omfatter civil uro i forbindelse med krigen i Vietnam og Watergate-skandalen foruden høj inflation som følge af OPEC's olieembargo. Denne markedsnedgang er særlig relevant for nutidens miljø i betragtning af problemer som den nylige stigning i inflationen og krigene mellem Rusland og Ukraine og Israel og Hamas.

Disse eksempler viser, hvor ofte aktiemarkedet krakker. Selv om disse begivenheder er betydningsfulde i øjeblikket, er de faktisk regelmæssige begivenheder, der indtræffer ca. en gang i årtiet.

Sådan måler man smerten ved et børskrak

Hvordan vurderer man alvoren af et børskrak? Det er det, Kaplans "pain index" måler. Denne metode tager højde for både graden af fald, og hvor lang tid det tog at komme tilbage til det tidligere niveau af kumulativ værdi.

Sådan fungerer det: Smerteindekset er forholdet mellem området mellem den kumulative værdilinje og linjen mellem top og opsving sammenlignet med området for den værste markedsnedgang siden 1870. Det vil sige, at krakket i 1929/den første del af den store depression har et smerteindeks på 100 %, og de andre aktiekraks procenter repræsenterer, hvor tæt de matchede denne alvorlighed.

Tænk for eksempel på, at markedet faldt med 22,8 % under Cuba-krisen. Krakket i 1929 førte til et fald på 79 %, hvilket er 3,5 gange større. Det er allerede betydeligt, men tænk også på, at det tog fire et halvt år for markedet at komme sig over den bund, mens det tog mindre end et år at komme sig over Cubakrisens bund. Så når man tager denne tidsramme i betragtning, viser smerteindekset, at den første del af den store depression var 28,2 gange værre end nedturen under Cubakrisen.

Tabellen nedenfor viser de sidste 150 års bear-markeder, sorteret efter nedturens alvor og med et smerteindeks.

Som du kan se, ligger børskrakket i december 2021 (på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine, høj inflation og forsyningsmangel) på 11. pladsen på denne liste. Når vi sammenligner dette børskrak med de andre på listen, kan vi se, at faldet på 28,5 % i den 9-måneders periode var mere smertefuldt for aktiemarkedet end Cubakrisen og flere nedture i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Og COVID krakket i marts 2020 var faktisk det mindst smertefulde af disse 19 krak på grund af det hurtige efterfølgende opsving. Selv om faldet var skarpt og alvorligt (et fald på 19,6 % i løbet af en måned), kom aktiemarkedet til sidst tilbage til sit tidligere niveau blot fire måneder senere.

De 5 mest alvorlige krak på aktiemarkedet i de sidste 150 år

For bedre at kunne vurdere virkningen af nogle af de mest alvorlige fald i de sidste 150 år, så lad os spore 100 dollars ved starten af hvert børskrak.

• Første Verdenskrig og influenzaen. Efter at have toppet i juni 1911 begyndte markederne snart at falde på grund af opsplitningen af konglomerater som Standard Oil Company og American Tobacco Company - og den værste del af denne nedgang begyndte, da 1. verdenskrig brød ud i juli 1914. Aktiemarkedet fortsatte med at falde i løbet af de næste par år (hvilket fik investeringen på 100 dollars til at falde til en værdi på 49,04 dollars) og kom sig først efter influenzapandemien i 1918.
• Krakket i 1929 og den store depression. Hvis du investerede 100 dollars på aktiemarkedet på tidspunktet for krakket i 1929, ville værdien være faldet til 21 dollars i maj 1932. Krakket skete, da det økonomiske boom efter første verdenskrig (som førte til overdreven tillid, overforbrug og overinflation af priser) til sidst blev uholdbart - en nedtur, som det tog markedet mere end fire år at komme sig over.
• Den store depression og Anden Verdenskrig. Opsvinget efter den første del af den store depression varede ikke længe. Selvom aktiemarkedet genvandt sit højeste niveau fra 1929 i november 1936 (hvilket betyder, at vores investering havde genvundet sin værdi på 100 dollars og endda var steget marginalt til 100,23 dollars), begyndte det at falde igen i februar 1937. Dette næste fald skyldtes i høj grad præsident Franklin Roosevelts ændringer i finanspolitikken, herunder faktorer som reduktionen af bankernes reservekvoter og Social Security-skatten, som blev forværret af virkningerne af Anden Verdenskrig. Investeringerne faldt til 52,49 dollars i marts 1938 og steg til sidst til 104,88 dollars i februar 1945.
• Inflation, Vietnam og Watergate. I 1973 indførte OPEC-medlemmerne i Mellemøsten en olieembargo mod USA, hvilket førte til alvorlig inflation. Ud over bekymringerne over tilbagetrækningen af tropper i Vietnam og den politiske usikkerhed efter Watergate-skandalen faldt aktiemarkedet med 51,9 % i denne periode - hvilket ville have betydet, at en investering på 100 $ ville være faldet til 48,13 $. Det tog mere end ni år at komme sig over dette fald.
• Det tabte årti (dot-com-krakket og den globale finanskrise). Dot-com-krakket begyndte, da de alt for høje priser på internet- og teknologivirksomheder nåede et bristepunkt og mistede næsten hele den fortjeneste, de tidligere havde opnået. En investering på 100 dollars i august 2000 ville være faldet i værdi til 52,76 dollars. Syv år senere var aktiemarkedet næsten tilbage på sit tidligere niveau (95,25 dollars), da boligboblen bristede, og realkreditobligationer begyndte at give tab, hvilket førte til den store recession (hvor investeringen faldt i værdi til 46 dollars). I alt oplevede denne 12-årige periode et fald på 54 %.

Markedet kom sig endelig efter den store økonomiske krise i maj 2013, men der fulgte stadig et stort krak og fald på aktiemarkedet i slutningen af 2021.

Der var også flere kortere, mindre alvorlige markedsnedgange i løbet af disse 150 år. Tænk på Rich Man's Panic, der blev forårsaget af præsident Theodore Roosevelts forsøg på at opsplitte store virksomheder, eller Baring Brothers-krisen: Barings Bank's mange investeringer i Argentina led, da landet blev udsat for et statskup i 1891.

Men selv med disse uregelmæssigheder undervejs ville 100 dollars investeret i starten af det nye årtusinde være mere end 300 dollars værd i januar 2025. Hvis de 100 dollars var blevet investeret i 1870, ville de være 3.125.500 dollars værd i dag.

Lektioner i at navigere i aktiemarkedets volatilitet

Så hvad fortæller denne historie os om at navigere i ustabile markeder? Hovedsageligt at de er værd at navigere i.

Efter et par stressende måneder i første halvdel af 2020 kom markederne sig - ligesom de gjorde efter et fald på 79 % i begyndelsen af 1930'erne. Og det er pointen: Markedskrak er altid skræmmende, når de sker, men der er ingen måde at vide i øjeblikket, om det er en mindre korrektion eller den næste store depression.

Men selv hvis du ser frem til den næste store depression, viser historien os, at markedet i sidste ende kommer sig.

Men fordi vejen til bedring er så usikker, er den bedste måde at være forberedt på at eje en godt diversificeret portefølje, der passer til din tidshorisont og risikotolerance. Investorer, der forbliver investeret i markedet på lang sigt, vil høste belønninger, der gør bekymringerne det hele værd.

Denne artikel indeholder data og analyser fra Paul Kaplan, Ph.d., CFA, tidligere forskningschef hos Morningstar Canada.

Datajournalist Bella Albrecht og redaktionschef Lauren Solberg har også bidraget til denne artikel.

Forfatterne ejer ikke aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.