Da jeg begyndte at arbejde hos Morningstar for mere end 23 år siden, kan jeg huske, at det, der overraskede investorerne mest, var Morningstars berømte Style Box. Den gjorde det muligt hurtigt at identificere en fonds investeringsstil ud fra, om den investerede i value- eller growth-virksomheder og i store eller små virksomheder. Virksomhedsstørrelse var ret let at forstå, men value og growth tog meget længere tid.
Selv om der på det tidspunkt var nogle få uafhængige forvaltere, som specialiserede sig i value-investeringer, var offentligheden ikke klar over forskellene mellem de to investeringsstile.
Det skræmmer ikke længere nogen at tale om growth eller value. Men bare fordi almindelige investorer, eller i det mindste dem, der interesserer sig for finansmarkeder og fonde i særdeleshed, er vant til disse udtryk, betyder det ikke, at der stadig er misforståelser om dem.
Jeg har opsummeret nogle af de mest markante nedenfor.
1) Growth er amerikansk, value er europæisk
Den første misforståelse, investorer har om value og growth, er, at de er overbeviste om, at det amerikanske marked er et growth-marked, og at det europæiske marked er et value-marked. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Hvis man opdeler procentdelen af growth og value i indeks som Morningstar US Market Index og Morningstar Europe Index, opdager man faktisk, at Europa er mere growth end USA. Hvis vi lægger de tre former for growth sammen (large, mid og small), får vi en procentdel på 34 % for det europæiske indeks sammenlignet med 22 % for det amerikanske indeks.
Denne fejlagtige opfattelse er kendetegnet ved, at det amerikanske marked er domineret af de såkaldte Magnificent 7 (Apple, Microsoft, Nvidia, Amazon, Meta, Alphabet og Tesla), aktier, som offentligheden forbinder med growth-virksomheder. Det mærkelige er, at af disse 7 virksomheder er kun to i øjeblikket klassificeret af Morningstar som growth-virksomheder, nemlig Nvidia og Tesla.
Hvad angår Europa, er der på den anden side en opfattelse af, at aktiemarkederne er mere tilbøjelige til den traditionelle økonomi, hvor value-virksomheder er vigtigere. Men hvis vi ser på de 10 største europæiske virksomheder målt på markedsværdi, er der kun én, der er klassificeret som en value-virksomhed, nemlig olieselskabet Shell, og de fem største er alle growth-virksomheder.
2) Value er billigt, og growth er dyrt
I selve definitionen af, hvad der er en value- eller en growth-virksomhed (se mere i slutningen af artiklen om, hvordan Morningstar klassificerer virksomheder som value- eller growth-virksomheder), ligger der en idé om, at en typisk value-virksomhed er billig i forhold til en growth-virksomhed. Value-virksomheder handles faktisk til lavere fundamentale nøgletal (pris/indtjening, pris/salg, pris/cash flow osv.) end growth-virksomheder. Men om en virksomhed er dyr eller billig handler om mere end disse fundamentale mål.
Vores aktieanalytikere afgør, om en virksomhed er over- eller undervurderet ved at estimere en fair value for virksomheden. Denne fair value kan ligge over eller under aktiekursen, og det er den, der afgør, om vi anser en aktie for at være dyr eller billig, ikke om det er en value- eller growth-virksomhed.
Derfor vil der være growth-aktier, som kan være billige, og value-aktier, som kan være dyre. I Europa kan en growth-virksomhed som ASML Holding (ASML) f.eks. handles til en rimelig pris/fair value på 0,85 og derfor anses for at være billig. I modsætning hertil handles den amerikanske bank JPMorgan (JPM), som er klassificeret som value, til en pris/fair value på 1,41, hvilket indikerer, at den er overvurderet med mere end 40 %.
Når det er sagt, er det rigtigt, at value i de senere år har været billigere end growth, men hvis vi ser på det amerikanske marked i øjeblikket, er selv Large value-stilen lidt overvurderet med lige under 1 %.
3) Der er også et rum mellem værdi og vækst
Populariseringen af begreberne value og growth i finansverdenen har fået private investorer til at tænke i binære baner: Enten er fonden en value-fond, eller også er fonden en growth-fond. Men virkeligheden er meget mere kompleks end som så. Hvis vi for eksempel tager alle de amerikanske aktiefonde, der er tilgængelige i Europa, finder vi 1.074 klasser af growth-fonde, 680 klasser af value-fonde og 2.554 klasser af fonde, som vi kalder blend, dvs. hverken value- eller growth-fonde. Der er med andre ord flere blend-fonde end value- eller growth-fonde.
Det samme gælder for de enkelte virksomheder. Hvis vi går tilbage til det første diagram, der viser stilfordelingen i de europæiske og amerikanske aktieindeks, kan vi se, at den samlede vægt af core- eller blend-segmentet er 37 % i det europæiske tilfælde og 52 % i det amerikanske tilfælde.
4) Du er value eller growth hele livet
Det sidste koncept om value og growth er måske det sværeste at modbevise. Jeg vil ikke benægte, at fonde har en tendens til at være tro mod deres investeringsstil. Det er højst usandsynligt, at en forvalter, der har investeret i growth-segmentet, pludselig ville flytte sin portefølje til value-området. I øvrigt ville et sådant skift have været ganske profitabelt under markedsnedgangen i 2022. I løbet af det år led amerikanske Large Growth-aktiefonde i gennemsnit et fald på 32 % (i dollars) mod et begrænset fald på 8 % for value.
Men fondsporteføljer er dynamiske og kan ændre sig over tid. Jeg siger ikke, at en fond pludselig skifter fra value til growth, men inden for value og growth er der forskellige grader af eksponering, som til dels vil forklare de opnåede afkast.
Konsekvenser for porteføljer
Disse misforståelser om value og growth har også haft konsekvenser for investorernes porteføljekonstruktion i de senere år, hvor growth-stilen har klaret sig bedre end value-stilen med hensyn til afkast. Mange af dem har sandsynligvis en overvægt i teknologisektoren og ville gøre klogt i at overveje at sprede deres porteføljer mod value-siden, da det netop er deres dårligere relative resultater i fortiden, der indebærer en bedre relativ værdiansættelse fremadrettet.
Ti nøgletal til at se, om en fond eller virksomhed er growth eller value
For at afgøre, om en fond eller virksomhed er value- eller growth-orienteret, rangerer Morningstar virksomheder ud fra ti grundlæggende parametre, fem som måler value karakteristika for hvert værdipapir (pris i forhold til estimeret indtjening, pris i forhold til bogført værdi, pris i forhold til salg, pris i forhold til cash flow og udbytte), og fem som måler growth karakteristika for hver virksomhed (fremtidig indtjeningsvækst, historisk indtjeningsvækst, salgsvækst, cash flow-vækst og vækst i bogført værdi).
Den mest umiddelbare måde at finde ud af, om din fond er en growth fund eller en value fund, er at bruge et af vores værktøjer kaldet Style Box. Det er det dashboard, der vises i fondens profil, og som er opdelt i ni bokse, der hver især repræsenterer en ledelsesstil. Hvis vi ser på tavlen lodret, er alle fondene i de tre bokse til højre dem, der primært investerer i growth-aktier, dem i boksene til venstre er fonde, der primært investerer i value-aktier, og endelig er dem i de midterste bokse af blandet stil (også kaldet blend).
Forfatteren/forfatterne ejer ikke aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
