Vil renterne på europæiske statsobligationer stige igen?

"Hvis man f.eks. ser på tyske obligationer, er løbetidspræmien steget, og rentekurven er blevet stejlere. De korte renter er sandsynligvis faldet på grund af frygt for negative økonomiske nyheder, mens de lange renter er forblevet mere stabile på grund af potentialet for en toldinduceret stigning i inflationen," fortsætter Pappalardo.

Vil renterne på europæiske statsobligationer stige igen?

Statsobligationsrenterne bevæger sig generelt i modsat retning af prisen. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, faldt priserne - især på de mellemlange og lange løbetider - i januar, svarende til rentestigningen, og steg derefter i den første uge af februar.

Ifølge Pappalardo kan renterne stige igen på grund af en eller flere af følgende faktorer:

• Tegn på stigende inflation i eurozonen: "Hvis markedet tror, at inflationen vil stige, vil renterne sandsynligvis stige, især på mellemlange og lange løbetider," siger Morningstar-strategen.
• En stigning i den økonomiske aktivitet: Hvis makrodataene overrasker positivt, vil Den Europæiske Centralbank måske sænke tempoet i rentenedsættelserne.
• At frygten for told på Europa og en global handelskrig forsvinder: "Hvis præsident Trump på en eller anden måde signalerer, at EU ikke vil blive udsat for nye toldsatser, vil usikkerheden forsvinde fra markedet, og det seneste fald i renterne kan blive ophævet," forklarer Pappalardo.

Men investorerne er også nødt til at se på, hvad der sker i USA. Stigende amerikanske statsrenter og en styrkelse af dollaren kan faktisk øge renterne i euroområdet, fordi investorerne vil være tilbøjelige til at sælge statsobligationer for at købe amerikanske obligationer, som anses for at være mere rentable.

I øjeblikket har markederne alle disse antagelser foran sig, men kun få sikkerheder, hvilket skaber volatilitet i fastforrentede obligationer.

USA's told på Europa: Hvad betyder de for statsobligationer?

Hvis USA's told på europæiske varer bliver en realitet, vil det påvirke væksten i eurozonen, hvilket vil forværre den nuværende skrøbelige situation for økonomien på det europæiske kontinent. Spørgsmålet om vækst er ved at blive mere presserende end spørgsmålet om inflation, mener mange eksperter.

"Tariffer vil påvirke væksten i eurozonen," siger Henrietta Pacquement, chef for global fixed income hos Allspring, til Morningstar. "Det er selvfølgelig endnu uvist, i hvilket omfang og om de vil blive implementeret. Præsident Donald Trump virker interesseret i at forhandle, så vi må se, hvad der konkret kommer til at ske."

Ifølge Pacquement er inflationen et langt mindre problem i Europa end i USA, så de seneste stigninger vil ikke være nok til at påvirke ECB, som vil fortsætte med en dataafhængig tilgang. Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg priserne i euroområdet med 2,5 procent i januar, over forventningerne, for femte måned i træk.

"De amerikanske toldsatser vil være et slag mod den europæiske vækst," siger Nomura-økonomer i en rapport fra 3. februar. "Vi vurderer, at den direkte effekt af toldsatserne på 10 % vil reducere den europæiske vækst med ca. 0,3 kumulative procentpoint i perioden 2025-26, med risiko for en større effekt på væksten på grund af usikkerhed."

Hvis Trump indfører højere toldsatser, vil indvirkningen være større på den europæiske vækst, mens den bør forblive begrænset på inflationen, selv om nogle af de højere omkostninger vil blive væltet over på forbrugerne. Nomura mener, at "USA's told på Kina kan være deflationær for Europa."

Det tyske valg: Vil Bund forblive et sikkert aktiv?

Det er ikke kun de amerikanske toldsatser, der kan påvirke obligationsmarkederne i euroområdet i de kommende måneder, men også valget i Tyskland, som afholdes den 23. februar. Dannelsen af en ny regering giver mulighed for strukturelle reformer, der kan støtte økonomien. I 2024 faldt bruttonationalproduktet (BNP) med 0,2 % efter -0,3 % året før, ifølge estimater fra Destatis.

Det vigtigste spørgsmål for obligationsmarkederne er - ifølge Allsprings Pacquement - den mulige revision af gældsbremsen, som har været en hjørnesten i den tyske finanspolitik siden 2009. Denne finanspolitiske regel har undgået alvorlige strukturelle underskud, men i dag er makrosituationen blevet mere udfordrende. "En revision af gældsbremsen ville være godt for væksten, men det ville indebære flere udstedelser af statsobligationer," forklarer Pacquement, som tilføjer, at han mener, at dette allerede er priset ind i markederne, og at den tyske bund fortsat kan være et sikkert aktiv for investorer.

Statsobligationer: Politisk og finanspolitisk usikkerhed tynger Frankrig

Mere end et større tysk underskud er det situationen i Frankrig, der bekymrer markederne. Ifølge Neil Mehta, porteføljeforvalter hos RBC BlueBay, vil "risikopræmierne på franske obligationer forblive høje" på grund af den fortsatte politiske ustabilitet indtil mindst 2027, hvor det næste præsidentvalg finder sted.

"De franske 10-årige obligationsspænd (OAT) er 30 basispoint større end for et år siden efter det hurtige valg, som Emmanuel Macron udskrev, og den politiske usikkerhed, der fulgte," forklarede Metha i et notat den 11. februar. "Det begrænsede politiske råderum betyder, at budgetunderskuddet vil falde beskedent i år til 5,4 % fra 6 % sidste år. Det nominelle BNP er under 3 %, så det bliver svært at lukke dette hul. Endnu vigtigere er Frankrigs finanspolitiske prognose, som ikke ser ud til at være den bedste."

Investorerne er dog mindre bekymrede over den italienske situation. "Spændet mellem BTP'er og Bunds er fortsat lavt, og afkastet er attraktivt," siger Pacquement, som påpeger, at italienske statsobligationer også kan nyde godt af stor efterspørgsel fra indenlandske investorer.

Hvor skal man lede efter afkast i obligationer?

Porteføljeforvaltere og -strateger fremhæver to hovedkilder til afkast for dem, der investerer i europæiske obligationer:

• Kuponer, i stedet for stigende priser på obligationer.
• Investment grade-virksomhedsobligationer med snævre spreads på kreditmarkedet.

Selv om centralbankerne, herunder ECB, er begyndt at sænke renten, ligger renterne stadig over det historiske gennemsnit. "Inflationen er faldet, hvilket gør realrenten positiv," forklarede Flavio Carpenzano, investeringsdirektør for fastforrentede obligationer hos Capital Group, på et webinar den 5. februar. "Høje startrenter er en god indikator for fremtidige afkast, og fast indkomst kan give solide afkast, hovedsageligt fra kuponen, uden behov for betydelige prisstigninger og rentenedsættelser."

For Simon Blundell, medansvarlig for BlackRocks European Fundamental Fixed Income-team, giver europæiske obligationer en bedre værdiansættelse end amerikanske obligationer. "Pligter bekymrer og opmuntrer investorer til at flygte til sikre og gode aktiver (flight to quality), og sikre porteføljer har traditionelt en andel af obligationer," siger han til Morningstar i et interview den 10. februar.

Blundell advarer også om, at volatiliteten er ret høj på statsobligationsmarkedet og vil forblive det i nogen tid. Det skaber muligheder for investorer, men "der er brug for en aktiv tilgang." BlackRock-forvalteren flytter f.eks. til kortere løbetider, "fordi vi ikke bliver kompenseret for risikoen ved længere varighed." Han ser også statsobligationer som en risikoafdækning, men han er også overbevist om, at de grundlæggende forhold for virksomhedsobligationer er solide, og at de europæiske kreditmarkeder giver en attraktiv indtægtsmulighed, selv om spændene er blevet mindre. Kort sagt, højere kvalitet og kortere varighed for at være klar, hvis der opstår en økonomisk nedtur.

Ifølge Amundi kræver volatiliteten i renterne "en aktiv og taktisk tilgang til løbetiden", men da renterne er "historisk attraktive", har administrationsselskabet "opjusteret [sin] løbetidsposition en smule, især i Europa". Det fastholder også "et positivt syn på investment grade-obligationer."

Capital Groups Carpenzano siger, at han foretrækker kredit af højere kvalitet, så han får "bedre relativ værdi end den mere risikable ende af kreditmarkederne, da spændene er komprimeret på tværs af risikospektret."

Robert Van Den Oever, redaktør for Morningstar i Benelux, har bidraget til denne artikel.

Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Find ud af mere om Morningstars redaktionelle politik.