Guld nåede et nyt rekordhøjt niveau mandag den 3. februar, drevet af en investeringsbølge i retning af sikre aktiver, efter at USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre handelstold på Canada, Kina og Mexico øgede frygten for inflation, der kunne hæmme den økonomiske vækst.
Spotprisen nåede op på 2.830 dollars pr. ounce, og er siden steget til over 2.900 dollars. "Det er, som om vi står over for en ny situation. Privatpersoner ser med fortrøstning på guld, da det har været den bedste aktivklasse i 2024 med et afkast på 27 %, stigende til 36 % for euro-baserede investorer. Samtidig ser pengeforvaltere guldallokering som en forsikring i betragtning af geopolitiske risici og handelstariffer, mens aktiernes priser stadig er høje".
Emerging Markets' centralbanker er stadig sultne efter guld
I mellemtiden fortsætter centralbankerne med massive opkøb: Ifølge data fra World Gold Council steg de globale guldreserver med 694 tons i de første ti måneder af sidste år, hvilket er på linje med rekorden fra 2023.
I de første tre kvartaler sidste år registrerede Indiens centralbank alene nettoguldkøb på 77 tons, efterfulgt af Tyrkiets centralbank med 72 tons, hvilket bragte andelen af guldreserver i de samlede valutareserver op på 34 %. Den tredjestørste køber af guld i 2024 var den polske centralbank med 69 tons. Kina, som er blevet den største guldkøber i de senere år, ligger på fjerdepladsen med knap 30 tons.
"De vestlige landes beslutning om at indføre sanktioner mod Ruslands centralbankreserver i 2022 repræsenterede et point of no return og antyder, at ethvert land, der befinder sig i stærk politisk uenighed med Vesten, i fremtiden implicit kan risikere at se sine aktiver konfiskeret", siger Peter Kinsella, Global Head of Forex Strategy hos Union Bancaire Privée. "Som følge heraf har centralbankerne rundt om i verden øget deres guldreserver, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i 2025".
Undersøgelsen af centralbankernes guldreserver i 2024, som er bestilt af World Gold Council, viser, at 69 % af de adspurgte centralbanker forventer yderligere nettoopkøb af guldreserver, om end i moderat omfang, i fremtiden. De understregede ædelmetallets rolle som et strategisk aktiv til reduktion af porteføljerisiko og diversificering af valutareserver. 83 % af centralbankerne i de industrialiserede lande stoler også på dets traditionelle funktion som inflationssikring og et sikkert aktiv i krisetider. Blandt de adspurgte centralbanker i vækstmarkederne når denne procentdel op på 90 %.
"I baggrunden er der altid BRICS-projektet om at starte en ny valuta knyttet til guld, som skal bruges i handel i stedet for den amerikanske dollar", fortæller Mazziero videre. "Det faktum, at Trump har annonceret 100 % told for dem, der vil indføre den, understreger dens reelle gennemførlighed og den medfølgende frygt."
Hvornår rammer guld 3.000 dollars?
Generelt er investorerne positivt indstillede over for guld i 2025. Ifølge UBP's Kinsella "kan det fortsætte med at stige mod niveauer på omkring $2.900 til $3.000 pr. ounce." Analytikere hos JP Morgan skriver også i deres årlige udsigter, at de forventer, at guldpriserne vil stige til over 3.000 dollars, især hvis USA's politik bliver mere disruptiv i form af højere toldsatser, øgede handelsspændinger og øgede risici for den økonomiske vækst.
"Det er svært at forudsige priserne", advarer Maurizio Mazziero, "vi sejler på åbent hav, på niveauer, der aldrig er blevet rørt: Jeg vil sige, at 3.000 dollars nu er inden for rækkevidde, men stigningen kan også strække sig mod 3.200 dollars pr. ounce. Jeg tror ikke, at nogen kan afgøre det med en god tilnærmelse".
Endelig minder Diego Franzin, chef for porteføljestrategier hos Plenisfer Investments SGR, om, at "uanset udviklingen i de kortsigtede priser vil guld fortsat være en stærk diversifikator, der hjælper med at begrænse porteføljevolatiliteten på grund af sin lave korrelation med andre aktiver og giver beskyttelse mod inflation."
Forfatteren eller forfatterne ejer aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Find ud af mere om Morningstars redaktionelle politik.
