Aktiemarkedet er både en 'voting' og 'weighing' machine

Grahams første pointe er, at det er svært at forudsige, hvad stemmemaskinen vil mene. Politiske prognoser er stort set nøjagtige, fordi meningsmålingerne indsamler data. En sådan mekanisme findes ikke for aktiemarkedet - og hvis den gjorde, ville resultaterne være upålidelige, fordi stemningsuret konstant bliver nulstillet for aktier. Investeringsopfattelser svinger meget hurtigere end politiske præferencer.

Afstemningsmaskinen: Aktierally efter Trumps sejr i 2024

Denne ustabilitet fører til en adfærd på aktiemarkedet, som er svær at forklare, selv i bagklogskabens lys. Tænk på udviklingen i de amerikanske aktier efter valget af Donald Trump den 5. november 2024. Den følgende dag steg aktiekurserne kraftigt og startede det, som kommentatorerne beskrev som Trump-handelen.

En af forklaringerne på det månedlange rally er, at investorerne foretrak den kommende præsidents forretningsorienterede tilgang frem for demokraternes politik. Nu er det milliardærer, der ved, hvordan man tjener penge, der bestemmer, ikke karrierepolitikere. En anden mulighed er, at vælgerne ikke nødvendigvis fejrede Donald Trumps triumf, men var glade for, at dette valg, i modsætning til det foregående, blev afgjort hurtigt.

Problemet med disse påstande - som mange har troet på - er, at aktierne steg meget mere efter præsidentvalget i 2020, hvor (1) vinderen faktisk var en karrierepolitiker, (2) han besejrede en af de milliardærer, som siges at være gode for aktiekurserne, og (3) udfaldet var uklart i flere dage. Se diagrammet nedenfor, som viser de første 45 handelsdage efter hvert valg.

Man må erkende, at denne illustration ikke beviser noget. Det kan være, at investorerne var utilfredse med Joe Bidens sejr eller det forestående valgresultat, men var så begejstrede for dagens økonomiske nyheder, at de købte aktier uanset hvad. Måske, eller måske ikke. Spekulationer om afstemningsmaskinens dømmekraft er netop det - spekulationer. Dit gæt på, hvordan aktierne vil klare sig i de kommende uger eller måneder, vil sandsynligvis ikke være bedre (eller værre) end mit.

Vægtmaskinen eller 'weighing machine': langsigtet vækst i aktier

Derimod er den såkaldte weighing machines konklusioner nemme at fortolke. Aktier har langsigtet værdi, fordi de giver deres ejere enten (1) løbende kontanter i form af udbytte eller (2) mulighed for at modtage endnu flere kontanter i fremtiden ved at øge deres overskud. Over tid vil aktiekurserne således følge virksomhedernes overskud.

Det er faktisk det, der er sket, om end i en løs form. Det næste diagram viser to ting. Den første er den reelle vækst i en investering på 10.000 dollars i S&P 500 siden februar 1988 - den dato, hvor jeg første gang læste Ben Grahams ord. (Som en påmindelse i investeringsterminologi betyder "real" i "efter inflation"). Den anden er det resultat, der ville være opnået, hvis indekset var blevet frataget sine voting effekter så det kun gav kombinationen af (1) løbende udbytte plus (2) ændringen i virksomhedernes overskud.

(Med andre ord fastholder den anden linje S&P 500's pris/indtjenings-multipel på niveauet i februar 1988 på 14,2. Den blå linje repræsenterer det samlede afkast til amerikanske aktieinvestorer, hvis man antager, at aktierne havde bevaret deres oprindelige P/E-værdi).

Hvordan aktiemarkedet indarbejder ændringer i holdninger

Man kan hævde, at aktiemarkedets stigning langt overstiger den underliggende vækst i virksomhederne! Disse linjer er ganske vist meget forskellige, da forholdet mellem pris og indtjening for amerikanske aktier er fordoblet siden begyndelsen af denne periode. Afstemningsmaskinen fungerer også over længere perioder.

Men som vi har set, havde aktionærerne ikke brug for hjælp til at få succes. Nøglen til deres succes var den amerikanske virksomheds resultater. Resten var en bonus. Udbyttet fra de amerikanske virksomheder og væksten i deres overskud gav rigelig kompensation til de almindelige aktionærer, uanset hvordan afstemningsmaskinen fungerede.

Det samme princip gælder, når vi ser på fremtiden. Jeg forventer ikke, at fremtiden vil være lige så generøs over for aktionærerne. I dag handles amerikanske aktier til en P/E-værdi på 28, hvilket ikke kun er højt i historisk sammenhæng, men også meget højt i forhold til de lange obligationsrenter. Med tiden forventer jeg, at P/E-forholdet vil falde til under 20, hvilket vil reducere aktiemarkedets samlede afkast.

Men det ændrer ikke på argumenterne for aktier. Hvis virksomhederne fortsætter med at blomstre - hvilket der, som jeg beskrev i min (nogenlunde) gode klumme, er al mulig grund til at forvente, at de vil gøre - vil deres aktier fortsat være gode langsigtede investeringer. Måske vil deres afkast bare være gode i stedet for ekstraordinære. Det er også okay.

Investeringer uden for rækkevidde

Man kan spørge, hvad med bitcoin? Det aktiv har trods alt knust alle konkurrenter i de seneste år, bortset fra Caitlin Clarks Gold Vinyl rookie-kort. Kan Grahams principper forklare den udvikling?

Svaret er: naturligvis ikke. Vægtmaskinen har intet at sige om bitcoin, fordi den hverken betaler kontant i dag eller nogensinde vil kunne gøre det. Det samme princip gælder for guldbarrer, kunst og sten. Det betyder ikke, at de ikke har nogen værdi - guldprisens historie beviser eftertrykkeligt det modsatte - men snarere, at Grahams skala ikke kan vurdere deres værdi.

Om nogen anden kan gøre det, er et åbent spørgsmål. Kommentatorer kommer med dristige forudsigelser om kontantløse aktiver, ligesom Charles Barkley gør det om NBA-kampe, men jeg mener, at deres forudsigelser er lige så (u)gyldige. Bitcoin vil være bitcoin, ligesom guld vil være guld, jord vil være jord, og kunst vil være kunst. Jeg ved ikke, hvordan og hvor disse priser vil udvikle sig - og hvis nogen rent faktisk ved det, ved jeg ikke, hvordan jeg skal finde den person.

Hvilket utvivlsomt også ville have været hr. Grahams svar.

Forfatteren/forfatterne ejer ikke aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.