Den Europæiske Centralbank forventes at fortsætte sin rentenedsættelsescyklus i 2025. Analytikere forventer moderate nedsættelser på 0,25 procentpoint hver, sandsynligvis på hvert af de fire pengepolitiske møder i første halvdel af året, selvom der stadig er spørgsmål om deres samlede omfang på grund af geopolitisk usikkerhed, der kan påvirke inflationen og væksten i euroområdet.
ECB's rentenedsættelsesstrategi afhænger af inflationsudviklingen
"Det forventes, at ECB igen i 2025 vil vise vejen med rentenedsættelser," siger Michael Field, der er europæisk markedsstrateg hos Morningstar.
"Markedet indregner i øjeblikket 100 basispoint i rentenedsættelser sammenlignet med kun omkring halvdelen af dette niveau for både den amerikanske centralbank og Bank of England. Det afhænger selvfølgelig af, at inflationen forbliver under kontrol i Europa. Med 2,4 % er det den laveste af de tre regioner, men hvis den skulle stige yderligere, er det slut med at satse."
ECB's cheføkonom Philip R. Lane understregede i et nyligt interview med den østrigske avis Der Standard nødvendigheden af en afbalanceret tilgang til pengepolitikken for at styre inflationen uden at udløse en recession. Han sagde også, at ECB fortsat vil gøre sine pengepolitiske beslutninger afhængige af data og vil reagere fleksibelt på den økonomiske udvikling, hvilket gentager tidligere udtalelser fra ECB's formand Christine Lagarde om, at banken ikke vil give fremadrettet vejledning.
ECB begyndte sin rentesænkningscyklus i juni, holdt pause i juli og genoptog sine rentejusteringer i september, oktober og december. Pr. 18. december er de tre ECB-styringsrenter som følger:
- Renten på indlånsfaciliteten: 3.00%
- Den primære refinansieringsrente: 3.15%
- Marginal udlånsfacilitet: 3,40%
Hvor mange ECB-rentenedsættelser forventer markedet?
Efter at have sænket renten med 100 basispoint i 2024 vil de forventede fire eller fem yderligere sænkninger i 2025 reducere indlånsrenten til 1,75 % - 2 % ved årets udgang.
DWS forventer nedsættelser på 0,25 procentpoint hver på de næste fire møder i ECB's styrelsesråd i januar, marts, april og juni. "ECB vil gerne undgå at begå en fejl ved at handle for kraftigt og risikere at miste troværdighed," sagde Ulrike Kastens, europæisk økonom hos DWS, til Morningstar den 13. januar.
"Jeg forventer kun større rentejusteringer på 0,5 procentpoint, hvis den økonomiske situation i eurozonen forværres betydeligt," tilføjede hun.
DWS forventer, at terminalrenten vil nå 1,5 %, men først i 2026.
Bastian Freitag, leder af Fixed Income Germany hos Rothschild & Co, forventer også fire rentenedsættelser i 2025 i basisscenariet. Disse nedsættelser vil sandsynligvis være gradvise i trin på 25 basispoint. Han forventer en datadrevet og forsigtig tilgang fra ECB's side uden for tidlige forpligtelser, sagde han til Morningstar i et interview den 10. januar.
Er en neutral rente realistisk?
Freitag ser diskussionen om den neutrale eller endelige rente, det niveau, hvor politikken hverken stimulerer eller begrænser væksten, som et centralt emne i første halvdel af 2025. Den neutrale rente anslås af ECB til at ligge mellem 1,75 % og 2,5 %, mens Freitag mener, at den langsigtede neutrale rente sandsynligvis ligger i intervallet mellem 2 % og 2,5 %.
Amundi sænkede for nylig sine prognoser for den endelige rente til 1,75 %. Mens der er usikkerhed omkring Fed, forventes ECB at være mere afdæmpet på grund af den hurtigere faldende inflation, skrev den franske kapitalforvalter i sine Global Investment Views for januar 2025.
"Vi har sænket ECB's forventninger til den endelige rente med 50 basispoint til 1,75 %, som vil blive nået i juli 2025," skrev kapitalforvalteren. Amundi forventer fem nedsættelser på 0,25 procentpoint hver på hvert af de fem møder i styrelsesrådet, inklusive det i juli.
Hvorfor stiger obligationsrenterne, når renterne falder?
På trods af ECB's faldende styringsrenter er obligationsrenterne i eurozonen steget, påvirket af faktorer som den globale markedsdynamik og bevægelser i de amerikanske statsobligationer. Denne situation underminerer den tilsigtede lempende effekt af rentenedsættelser på kreditforholdene, fordi højere obligationsrenter betyder højere låneomkostninger for regeringer og virksomheder, hvilket potentielt kan bremse den økonomiske vækst, siger Kastens.
"Dette er et afgørende feedback-loop, hvor ECB's indsats for at stimulere økonomien delvist opvejes af markedsdrevne faktorer," siger hun til Morningstar.
De tyske bundrenter steg kraftigt i slutningen af 2024, hvor de 10-årige renter steg fra 2,02 % i december til 2,65 % i januar 2025. Dette afspejler stigende amerikanske statsrenter på grund af bekymringer om den amerikanske finanspolitik, herunder potentielle skattelettelser og stigende gældsniveauer, tilføjer Kastens. Desuden har inflationen i eurozonen og især i Tyskland overrasket positivt.
Eurozonens nationale centralbanker stoppede også deres geninvesteringer af hovedstolen som en del af ECB's pandemiske nødopkøbsprogram (PEPP) ved udgangen af 2024, siger Shannon Kirwin, manager research analyst hos Morningstar.
"Udløbet af PEPP reducerer efterspørgslen, samtidig med at mange investorer forventer, at udstedelsen af statsobligationer fra Tyskland og Frankrig vil stige fremadrettet, da regeringerne kan øge udgifterne, hvilket øger udbuddet." Tyskland vil måske lempe på sin strenge finanspolitiske gældspause efter landets lynvalg den 23. februar.
Kastens bemærkede også, at på trods af de øgede finanspolitiske bekymringer er rentespændene i eurozonen forblevet stabile: "Mens situationen i Frankrig har tiltrukket sig opmærksomhed på grund af højere budgetunderskud og politisk ustabilitet, er spændet mellem franske og tyske obligationer endnu ikke udvidet væsentligt. Det er dog stadig en potentiel risikofaktor."
En politisk krise i Frankrig efter mislykkede budgetreformer har givet anledning til bekymring for den offentlige gælds bæredygtighed.
Hun sagde også, at selv om spændene i øjeblikket er begrænsede, giver ECB's Transmission Protection Instrument (TPI) et sikkerhedsnet. "I modsætning til statsgældskrisen i 2010'erne har ECB mulighed for at gribe ind," sagde hun.
Inflationen i eurozonen er på en ujævn vej nedad
Den samlede inflation i eurozonen faldt til 2,4 % i december 2024, hvilket er et fald fra et højdepunkt på 10 % i slutningen af 2022. Kerneinflationen, der er drevet af tjenesteydelser, er fortsat høj på 2,7 %. ECB's Lane fremhævede udfordringen med at reducere inflationen i servicesektoren, som i øjeblikket ligger på 4 %, hvis inflationen vedvarende skal nå 2 %.
Bankens medarbejdere ser en gennemsnitlig samlet inflation:
- 2,4 % i 2024 (ned fra 2,5 % i bankens septemberprognose)
- 2,1 % i 2025 (ned fra 2,3 %)
- 1,9 % i 2026 (ned fra 2,0 %)
- 2,1 % i 2027, når EU's udvidede emissionshandelssystem bliver operationelt. Det er første gang, at bankens økonomer laver en prognose for 2027.
For inflationen ekskl. energi og fødevarer forventer medarbejderne et gennemsnit på 2,9 % i 2024, 2,3 % i 2025 og 1,9 % i både 2026 og 2027.
Rothschilds Freitag forventer, at inflationen i eurozonen vil følge en ujævn bane med udsving, der er påvirket af energiprisvolatilitet og geopolitiske risici.
"Kerneinflationen, især i servicesektoren, er fortsat modstandsdygtig på grund af lønpres, men bør gradvist aftage i løbet af 2025," siger han.
"I Tyskland er stigningen i CO₂-afgiften og stigende priser på offentlig transport væsentlige bidragsydere til inflationen, mens energiprisdynamikken, herunder volatiliteten i gaspriserne, fortsat er vigtige faktorer at holde øje med."
Økonomisk afmatning i eurozonen
ECB's gradvise rentenedsættelser i 2024 er blevet kritiseret af nogle økonomer. I en undersøgelse foretaget af Financial Times sagde næsten halvdelen af 72 respondenter, at centralbanken var "kommet bagud" og var for langsom til at hjælpe eurozonens stagnerende økonomi.
Regionens vækstudsigter for 2025 er fortsat skrøbelige, og analytikere advarer om, at Trump-administrationens potentielle indførelse af toldsatser kan belaste regionens allerede svage økonomiske momentum yderligere ved at forstyrre handelen og øge omkostningerne for nøgleindustrier.
Tyskland, som er EU's største økonomi, har stagneret i tre år, hvilket afspejler strukturelle svagheder i fremstillingsindustrien og de energiintensive sektorer. Bundesbank forudser, at det tyske BNP vil skrumpe med 0,2 % i 2025, hvilket står i skarp kontrast til andre europæiske økonomier. Spanien forventes at føre an i den økonomiske vækst blandt de store økonomier i eurozonen med en BNP-stigning på ca. 2 %.
På trods af denne modvind er der glimt af forsigtig optimisme blandt nogle analytikere. Bastian Freitag fra Rothschild & Co. forventer "lidt konstruktive udsigter" for den økonomiske udvikling i 2025, hvor der forventes beskedne forbedringer. Han advarer dog om geopolitiske og strukturelle risici, der kan lægge en dæmper på væksten, herunder toldsatser.
ECB-medarbejdernes vækstprognoser for eurozonen
- 0,7 % i 2024 (ned fra 0,8 % i september)
- 1,1 % i 2025 (ned fra 1,3 %)
- 1,4 % i 2026 (ned fra 1,5 %)
- 1,3 % i 2027 (første skøn)
Hvordan vil rentenedsættelser påvirke markederne?
Aktiemarkederne har en tendens til at stige ved forventede rentenedsættelser. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationskurserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, og især dem, der allerede er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive for afkastet.
I mellemtiden vil opsparingsrenterne på bankkonti sandsynligvis falde til skade for opsparerne. De renter, som opsparerne får, afhænger mest af indlånsfaciliteten, som definerer den rente, bankerne får for at sætte penge ind i ECB fra dag til dag. Låntagere nyder derimod godt af lavere renter, da forbrugsgæld og realkreditlån bliver billigere.
"Lavere renter bør være en betydelig medvind for europæiske aktier i 2025," siger Field fra Morningstar. Europæiske aktier handles i øjeblikket med en attraktiv rabat i forhold til deres amerikanske og globale kolleger."
Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
