Hvad betyder 'Double Materiality' for ESG-investorer i 2025?

Mere information burde være en god ting. Alligevel har virksomheder og investorer protesteret mod de nye regler og hævdet, at virksomhederne stadig ikke er tilstrækkeligt fokuserede på ESG-risici, og at det er for svært at måle effekten, for slet ikke at tale om at blive enige om, hvad det betyder. Tænk på FN's mål for bæredygtig udvikling. SDG'erne, der blev udgivet i 2015, opfordrede nationer til at tage fat på udfordringer i forbindelse med fattigdom, ulighed, klimaforandringer og fred inden 2030. I teorien ville rammerne give virksomheder og investorer mulighed for at tale samme sprog og arbejde hen imod fælles mål. Men for nylig rapporterede FN, at kun 17 % af SDG-målene er på vej til at blive opfyldt inden 2030. Det er bemærkelsesværdigt, at rapporteringsrammen ikke ser ud til at stemme overens med, hvordan virksomheder i øjeblikket rapporterer data.

Globale lovgivningsmæssige tendenser inden for ESG-rapportering og bæredygtighed

I december inviterede jeg nogle Morningstar-kolleger til at udfolde spørgsmålet om double materiality. Samtalen kom vidt omkring - og var illustrativ for det emne, der blev diskuteret. Hilary Wiek er seniorstrateg for bæredygtig investering hos PitchBook, Morningstars researchafdeling for private markeder. Matthew Gray er associate director, stewardship for Morningstar Sustainalytics, og sidder på det danske kontor i København. Han har et indgående kendskab til de aktuelle bestræbelser på at gentænke SDG'erne. Gabriel Presler er Morningstars chef for virksomhedsbæredygtighed. Læs de komprimerede og redigerede uddrag nedenfor.

Ron Bundy: Matthew, hvordan tænker regeringer og virksomheder i emerging markets om double materiality og impact?

Matthew Gray: Den anden del af double materiality, dvs. impact og ikke den finansielle materialitet, har været i FN's styrehus i mange år på tværs af mange agenturer. Men den eneste bindende traktat er FN's rammekonvention om klimaændringer. Alle de andre FN-agenturer og tilknyttede enheder, såsom Principles for Responsible Investment (PRI) og Global Reporting Initiative (GRI), tilbyder impact-relaterede anbefalinger, som ikke er bindende. De arbejder hårdt for disse resultater og har indført en masse politikker og retningslinjer. Hvad angår regeringer: Europa fører som forventet an. Virksomheder, der er underlagt CSRD, skal rapportere i henhold til European Sustainability Reporting Standards eller ESRS. Japan, Australien, Canada, Storbritannien og Singapore følger lige efter. De har ikke eksplicit skrevet double materiality ind i deres rapporter, men det kan udledes.

Længere mod øst eller syd bliver tingene mere spændende. Indien inkluderer nogle referencer til double materiality. Kinesiske virksomheder vil komme med visse miljømæssige og sociale oplysninger, men uden eksplicit at nævne double materiality. Saudi-Arabien, Tyrkiet og Brasilien kommer ud om et år eller to.

Ingen af dem nævner eksplicit double materiality. Hovedårsagen er efter min mening, at de ikke var til stede, da denne rapporteringsstruktur eller terminologi blev udtænkt. Alligevel bevæger de sig alle i retning af øget offentliggørelse, og det er gået fra frivilligt til obligatorisk på de fleste emerging markets. De tager dele fra menuen af regler og finder ud af, hvad der er mest kulturelt relevant, og hvad der vil have de stærkeste konsekvenser for deres virksomheder. Og jeg kan forsikre dig om, at de største virksomheder er dybt involveret i processen. I stewardship hører vi det på første hånd.

Investering med effekt: Måling af resultater ud over økonomisk afkast

Bundy: Gabriel, hvad er dit perspektiv som udsteder og som Morningstars bæredygtighedschef? Er det realistisk at se på og rapportere om impact?

Gabriel Presler: Der er allerede meget at lære af de nuværende ESG-data. Investorer brugte dem til at undersøge ESG-risici, men de giver også mange budskaber om impact. Hvis du f.eks. er en stor aktør inden for flyselskaber, kan et mål om afkarbonisering virkelig have en effekt. Og hvis et flyselskab har en dekarboniseringsplan, der virker, kan investorer og flyrejsende se ændringer i scope 1-, 2- og 3-emissioner. Sammen med andre nøgletal, som f.eks. antal fløjne kilometer, omsætning eller medarbejdere, kan de få en fornemmelse af, hvordan en virksomheds emissionsintensitet ændrer sig over tid. Hvis disse tal går i den rigtige retning, hvis virksomheden virkelig er i gang med at reducere CO2-udledningen, har det stor betydning, især for dem, der udleder meget.

Som investorer elsker vi målinger. Men de voldsomme effekter, eller impact, er stadig legendarisk svære at måle, så impact materiality er et meget nyt område. Heldigvis er meget i de finansielle ESG-materiality data ekstremt meningsfuldt og sammenligneligt, når det handler om at imødekomme dette investorønske om at måle impactful performance.

Bundy: Hilary, du er vores ekspert i private markeder. Hvordan ændrer historien sig, når vi taler om impact på de private markeder?

Hilary Wiek: Impact-investeringssegmentet på de private markeder er stort, ca. 1,57 billioner dollars i år. Vi definerer impact-investering som at søge et positivt økonomisk afkast og et positivt miljømæssigt og/eller socialt resultat, men impact ligger stadig meget i øjnene på den, der ser.

For mange er det godt at rapportere en effekt. Hvis man kan måle noget, kan man i det mindste bevise, at det eksisterer. Effektrapportering kan potentielt give mulighed for benchmarking, selv om det ikke er helt det samme som ESG-benchmarking. For eksempel ligger det i øjnene af beskueren, om en påvirkning har tilført verden nok positivt til deres smag. Nogle vil måske være glade for, at der er blevet fjernet noget plastik fra havet, eller at der er sket et målbart fald i affaldsmængden. Andre er måske kun glade, hvis virksomheden klarer en eller anden forhindring, der er sat på forhånd. Mens ESG-benchmarking kan afgøre, om en virksomhed er god nok i forhold til sine konkurrenter, når det gælder mere håndgribelige ting som udledning, arbejdsulykker eller mangfoldighed i bestyrelsen, er sammenligninger af effekt mindre standardiserede eller direkte.

Der er reelle muligheder for at gøre en forskel på de private markeder, især inden for private equity, hvor man kan købe hele virksomheden og kontrollere dens udvikling i årevis. På de offentlige markeder køber man virksomheden og håber på det bedste. Måske kan man røre ved kanterne, men på de private markeder sidder man i bestyrelsen. Du kan skabe forandring. Men ønsket om at foretage impact-investeringer og incitamenterne skal være til stede.

Langt størstedelen af de penge, der går ind på de private markeder, kommer fra Nordamerika, hovedsageligt USA. Og i USA føler folk sig i øjeblikket ikke modige nok til at tale om ting som bæredygtighed, ESG og impact. Når det er sagt, laver vi hvert år en undersøgelse af bæredygtige investeringer. Og på trods af, hvad folk måske tror, holder langt de fleste af de adspurgte fast i deres ESG-forpligtelser og deres impact-forpligtelser. Mange øger deres fokus.

FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) spiller en rolle i ESG

Bundy: På et tidspunkt var SDG'erne en lovende ramme for impact. Men fremskridtene er langt fra nået i forhold til de ambitiøse mål. Matthew, hvordan fungerer SDG'erne i praksis?

Gray: Da SDG'erne blev lanceret, sad jeg på første parket som chef for Afrika-partnerskaber i en stor FN-organisation. Mange i mit netværk var med i de rum, hvor SDG'erne blev udarbejdet, og virksomheder var marginalt - og jeg er venlig her - inkluderet, og absolut ingen investorer.

Det andet vigtige mål med SDG'erne var at mobilisere finansiering fra den private sektor, fordi flere FN-agenturer på det tidspunkt var på randen af konkurs eller havde donorer, der trak sig ud. Investorer blev ikke inddraget, og virksomheder i den private sektor var næsten ikke inkluderet. Da FN opstillede sine 17 mål og 169 indikatorer, var det aldrig helt klart, hvordan det skulle rulles ud, hvilke konsekvenser det ville få for investorer eller virksomheder, eller om der ville være en vis grad af ansvarlighed. Ville den private eller den offentlige sektor føre an?

Som SDG'erne er opbygget, er det regeringernes ansvar at få data fra virksomhederne gennem arbejdsgrupper eller frivillige skemaer. Men SDG'erne er forvirrende for virksomhederne. Vi har lige lavet en undersøgelse med 42 institutionelle investorer, hvor vi spurgte, om ESG eller SDG'erne var mest væsentlige. Svaret var overvejende ESG. Med SDG'erne har investorerne ingen direkte forbindelse på indikatorniveau til noget, de kan kontrollere eller måle i forhold til deres egne nøgletal. De har ikke kapacitet til at samarbejde med offentlige organer som FN, heller ikke til at forstå SDG'erne. Der er store huller i data.

Hvis du er et land, skal du for at få data fra virksomheder samarbejde med FN's kontor i dit eget land, som udfylder en formular hvert tredje år som en del af FN's fælles ramme for bæredygtig udvikling. Mange af disse data er bare ikke tilgængelige. Du vil opdage, at 50% af de 169 nøgletal i mange lande er fraværende eller utilstrækkelige. SDG'erne var dømt til at mislykkes med hensyn til dataindsamling, fordi ca. 40 % af de nødvendige SDG-data simpelthen ikke findes. De findes ikke i ministerierne. De findes ikke på FN-kontorerne i de pågældende lande.

Den dag i dag er min bedste anbefaling til SDG'ernes fremtid, at hver indikators ansvar skal være klart afgrænset som privat/regering/civilsamfund eller aktiebaseret. På den måde ved virksomhederne specifikt, hvad der forventes af dem, og ansvarsfordelingen er langt mere handlingsorienteret og ansvarlig.

Private markeder og ESG: Udfordringer og muligheder for effektrapportering

Bundy: Findes der en bedre nøgletal til at måle impact eller double materiality?

Gray: Igen er det ESG-nøgletal, ideelt set gjort obligatoriske af værtsregeringer. Vores kunder vil fortsat læne sig op ad ESG, og en dag finder de måske en nemmere måde at tilpasse det til SDG-indikatorerne. Med nye obligatoriske oplysninger, der kommer online på mange markeder i 2026, kan den næste genstart f.eks. tilpasses de fremtidige SDG-indikatorer efter 2030. Men FN har udtalt, at vi må vente til september 2027 med at begynde post-SDG-diskussionen, hvor en sådan tilpasning kan overvejes.

Bundy: Hilary, er der en bedre ramme for impact-investeringer på de private markeder end SDG'erne?

Wiek: Mange private fonde viser på deres hjemmesider kortene for de individuelle SDG-mål, de er rettet mod. Det er nyttigt for at forstå deres hensigt og hjælper os i PitchBook med at identificere impact-fonde og derefter tagge dem for den type impact, de implementerer. Men jeg fandt ud af, at SDG'erne var et skridt væk fra en investeringsmodel. Et eksempel er retfærdighed. Det er et godt mål. Men hvilken slags virksomhed kan man eje, som kan forbedre retfærdigheden i verden? Jeg fandt en ramme, der passede bedre. Det er fra Global Impact Investing Network eller GIIN, en samling af impact-investorer, som ikke kun tænker på store virksomheder, men også på venturekapital og andre modeller, som ikke passer så godt ind i rammer, der er designet til de offentlige markeder. De har 17 kategorier af impact, som virkelig er designet til at være forretningsmodeller.

I deres rammeværk vil GIIN sige præcis, hvad de mener med energi, vand eller jord: Disse forretningsmodeller tæller, disse gør ikke. De har kategorier som affald og uddannelse og finansielle tjenester, der passer godt til SDG'erne. Og de giver links, der viser, hvordan de vil kortlægge det, de kalder deres IRIS+-ramme, til SDG'erne.

Så de anerkender SDG'erne som værdifulde mål, men de har skabt en ramme, der er designet til investorer. Fondsforvaltere, der leder efter virksomheder, der har indflydelse på f.eks. uddannelse eller sundhed, kan finde en mere direkte forbindelse til formålet end SDG-mål, der måske ikke er investerbare.

Bundy: Gabe, hvordan vil Morningstar håndtere de nye krav til impact-rapportering?

Presler: Vores mål hos Morningstar er at være en førende partner for investorer, aktionærer, kunder og vores vigtigste interessenter, herunder politiske beslutningstagere, som ønsker gennemsigtighed. Som en international virksomhed med et betydeligt europæisk fodaftryk er vi ved at gøre organisationen klar til at overholde nogle af CSRD-kravene i 2026. Vi ser, at samtaler om ESG-risici for virksomheden bevæger sig ud over virksomhedens bæredygtighedsgruppe og ind i vores finans- og juridiske teams. Nye rapporteringskrav hjælper os med at opbygge et fælles sprog på tværs af organisationen, og det er en god ting. Det er nye rammer, der hjælper Morningstar og virksomheder som os med at tænke på den robuste fremtidige virksomhedsstrategi.

Når det gælder SDG'erne, bruger vi materiality som en ramme til at forstå, hvor vi skal fokusere. Vi ønsker at være strategiske i forhold til at finde ud af vores rolle. Vi er et lille firma inden for finansielle tjenesteydelser, research og dataleverancer med base i Chicago, og vi vil gerne holde fokus. Vi kan flytte nålen i forhold til finansiel inklusion og klima, fordi vi er en af de største leverandører af klimadata til kapitalforvaltere.

Som Matthew påpegede, var investorer og virksomheder måske ikke med ved bordet i den oprindelige samtale om SDG'erne. De er på vej ind i samtalen nu. Private investorer er drivkraften, og investorer af alle slags begynder at integrere dette arbejde i deres strategier. Det er værd at bemærke, at Morningstars Voice of the Asset Owner-undersøgelse viste, at 67 % af formueejerne på verdensplan mener, at ESG er blevet mere væsentligt for deres investeringsproces i de sidste fem år. Så store indflydelsesrige kapitalpuljer har deres øjne rettet mod dette sammen med virksomhederne.

Bundy: Hos Morningstar taler vi meget om konvergensen mellem offentlige og private markeder. Er rapportering og regulering for besværlig for offentlige virksomheder, især de mindre? Bør investorer se på de private markeder for at få en renere tilgang til måling af impact?

Wiek: Der er mange rammer og masser af forvirring. Vores 30-spørgsmålsundersøgelse om bæredygtighed fik svar fra over 500 investorer i det private markeds økosystem i år, både dem, der investerer bæredygtigt, og dem, der bestemt ikke gør. Det er robuste data. De sagde i hvert af de sidste fem år, at for impact-investorer er måling, rapportering og dataindsamling altid kilder til frustration. Et andet relateret resultat var, at impact-investorerne stadig ikke måler noget. For dem, der gør, måler de enkelte virksomheder impact forskelligt. For en fond, der investerer i uddannelse, kan en porteføljevirksomhed se på afgangsrater, en anden på testrater, mens en tredje måske bare holder børnene i skole. Så hvis de måler forskellige ting, og du samler det i en fond, skal fondsforvalteren forsøge at finde på noget, der kan rapporteres til LP'erne [limited partners er investorer, der har begrænset ansvar og ingen ledelsesbeføjelser], med tre forskellige sæt tal. Så rapporterer LP'en, der ejer 20 forskellige fonde, dusinvis af nøgletal, hvilket gør det svært at få det til at give mening. Rapportering og gennemsigtighed er godt. Men data fører ikke altid til information. I dette eksempel kan man se en LP række hænderne i vejret og sige: "Jeg har det godt med, at jeg var i uddannelsessektoren, jeg har sikkert bidraget til nogle positive resultater, jeg kan bare ikke fortælle dig hvor meget."

Der findes ingen perfekte rammer på de private markeder for måling af ESG eller impact-resultater. Men måske er det ikke nødvendigt at vente på en. I en ramme, som ILPA, Institutional Limited Partners Association, stod bag, gik nogle store GP'er og LP'er sammen og sagde: OK, vi får ikke den perfekte ramme. Men lad os vælge nogle få nøgletal i E, nogle få i S og nogle få i G, og lad os definere dem klart. Omkring 450 kapitalforvaltere og kommanditister har tilsluttet sig EDCI, eller ESG Data Convergence Initiative. De har specifikke nøgletal for ting som drivhusgasemissioner, nettotilgang af nye medarbejdere og arbejdsrelaterede ulykker.

Alle virksomheder bør have den slags nøgletal i modsætning til de nøgletal, der er super virksomhedsspecifikke. Projektet giver mig håb, for hvis vi kan få nogle folk til at blive enige om nogle få nøgletal og derefter gradvist udvide det, er det måske bedre end at vente på, at den perfekte ramme bliver til virkelighed.

Fremtiden for effektrapportering og double materiality i ESG

Bundy: For nylig foreslog Morningstars CEO Kunal Kapoor, at vi hovedsageligt fokuserer på finansiel materiality eller single materiality for at holde oplysningerne enkle og opnåelige. Til det vil jeg tilføje målbar. Er double materiality simpelthen en luksus for os?

Gray: Nej. Jeg kan kun tale på vegne af de lande, hvor størstedelen af verden bor, og hvor obligatorisk bæredygtighed er mest udbredt. I Asien og også i det globale syd er mange virksomheder så indgroede i deres samfund, at de allerede opfylder kravene til impact materiality, de har bare ikke givet det et navn. Et øjenåbnende eksempel er, at alle børsnoterede virksomheder i Indien skal give 2 % af deres omsætning til virksomhedens sociale ansvar og have et CSR-udvalg.

I nogle tilfælde udnytter lande deres topvirksomheders rækkevidde og outsourcer nogle af deres offentlige tjenester til disse store virksomheder. Det sker i Saudi-Arabien, Tyrkiet og i niveau 2- og 3-byer i Kina, hvor virksomheder har et stærkt incitament til at levere sådanne tjenester på provinsniveau. Når virksomheder samarbejder med provinsregeringer, sørger de for vand og skolegang og endda subsidierede lægemidler og bedre veje, hvilket fører til økonomisk vækst og markedsadgang. Set fra det perspektiv er det ikke en luksus - det er et nødvendigt offentligt-privat binært forhold, der understøtter et lands vækst.

Presler: Virksomheder og investorer udnytter muligheden for at tænke over de risici og muligheder, der er implicitte i et miljø under forandring, midt i skiftende sociale normer og med nye data om ledelse. Det er styrken ved ESG-data: Det udvider vores forståelse af, hvad der vil være væsentligt for virksomheder i fremtiden. Det er smart virksomhedsplanlægning og smart investering, og vi tænker på det som finansiel ESG-væsentlighed eller de væsentlige ESG-emner, der kan påvirke en virksomheds værdi i fremtiden. Morningstars perspektiv er, at vi har en masse information, som vi kan bruge til at guide virksomheders og organisationers adfærd. Vi sørger for, at vi fuldt ud forstår de væsentlige ESG-emner, der har indflydelse på forretningen; det kan fortælle os meget om den langsigtede sociale og miljømæssige påvirkning i de miljøer, hvor vi opererer.

Wiek: Lad mig undvige det præcise spørgsmål og tage fat på den finansielle materiality komponent. Der er så meget kortsigtethed på markederne. I løbet af min 30-årige karriere har mange private og offentlige virksomheder ikke investeret i fremtiden. Skattelettelser er gået til tilbagekøb af aktier og udbytte i stedet for geninvestering i at skabe nye og bedre produkter eller forbedre eksisterende produkter.

Ja, lad os fokusere på økonomiske resultater, fordi vi har dataene. Men over hvilken tidshorisont? Du har brug for et mere langsigtet perspektiv end kvartal til kvartal. Hvis du ønsker, at din virksomhed skal være et bedre sted om 10 år, skal du fokusere på ting, der giver din virksomhed en længere levetid, f.eks. gladere medarbejdere.

Det er her, de private markeder har en fordel. Du er ikke i Wall Streets søgelys hvert minut, og du kan tænke på at eje en virksomhed i måske seks år og forsøge at tjene penge. Det er virkelig interessant, at antallet af amerikanske virksomheder er halveret til 4.000 i løbet af min karriere. Måske er der flere, der ser fordelene ved at være privat. Der er mulighed for at gøre virksomheder bedre og mere bæredygtige på det private marked, hvis viljen er til stede.

Bundy: Tak til jer alle.

Forfatteren eller forfatterne ejer aktier i de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Find ud af mere om Morningstars redaktionelle politik.