Den kommende præsident Donald Trump har gjort sig til talsmand for en politik, der fremmer olie-, gas- og kulselskabernes interesser og vender op og ned på præsident Joe Bidens regerings tiltag for at afbøde virkningerne af klimaforandringerne. Hvordan kan Trumps handlinger påvirke energiomstillingen, hvis de bliver vedtaget, og hvilken indvirkning kan det have på investorerne?
Virkningerne af klimaforandringerne bliver mere og mere tydelige. Ekstreme vejrscenarier har potentiale til at påvirke, forme og mindske områder som boliger, landbrug og forsikring og kan føre til økonomiske og sociale forstyrrelser.
Videnskabelig konsensus om klimaforandringer har fået lande over hele kloden til at føre politik for at afbøde klimaforandringer og tilpasse sig de nye realiteter. Som følge heraf gennemgår den globale økonomi en sekulær energiovergang for at reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer, der afgiver planetopvarmende CO2-udledninger. Denne proces kaldes også dekarbonisering, og det ultimative mål er netto nul CO2-udledning. Men inden for en overskuelig fremtid vil fossile brændstoffer sandsynligvis fortsat være i brug i industrier, der er svære at afvikle, såsom skibsfart, cement, kemikalier og stål.
Klimaforandringer som et investeringsspørgsmål
Den energiomstilling, der er nødvendig på grund af klimaforandringerne, medfører investeringsrisici og -muligheder. Her er en hurtig gennemgang af noget af den terminologi og de industrier, der påvirkes.
Risiciene falder i to kategorier. Overgangsrisikoen bestemmes af, hvordan virksomhederne tilpasser deres strategi til de nye realiteter i en økonomi med mindre CO2. Fysisk risiko stammer fra klimaforandringernes indvirkning på infrastruktur, fast ejendom, fabrikker og naturressourcer som træ.
Dekarbonisering af økonomien afhænger af ren energi, elektrificering og energieffektivitet. Ren energi er resultatet af at generere strøm ved hjælp af ikke-kulstofholdige energikilder som sol-, vind- og atomkraft. Elektrificering kræver en forbedring af elnettets kapacitet og modstandsdygtighed, så det kan levere elektricitet til aktiviteter, der i øjeblikket er afhængige af fossile brændstoffer som transport, opvarmning og klimaanlæg. Forbedring af bygningers energieffektivitet er afgørende, da de står for 40 % af det samlede energiforbrug og 75 % af elforbruget.
Klimainvesteringsmuligheder involverer nye teknologier, der er udviklet til at afbøde og tilpasse sig klimaforandringerne. Fonde for klimaløsninger investerer i grønne obligationer, grøn infrastruktur, elektrificering af transport, batterilagring, intelligente net, energieffektivitet, vedvarende energi, intelligent vandforsyning og ren teknologi.
Markedskræfterne er en vigtig faktor, der driver udskiftningen af kulstofbaseret energi med vedvarende energi. I det seneste årti er prisen på solenergi faldet med 90 %, onshore-vind med 70 % og batterier med mere end 90 % og vil fortsat falde i takt med, at teknologien forbedres, mens prisen på naturgas svinger med markedet.
Forsyningsvirksomheder, hvis brændstofporteføljer er rettet mod vedvarende energi og atomkraft, vil drage fordel af dekarbonisering og elektrificering. I 1997 blev mere end halvdelen af USA's energi genereret af kul. I 2023 stod vedvarende energi (21 %) for mere energiproduktion end både kul (16 %) og atomkraft (19 %), mens naturgas stod for 43 % af den samlede elproduktion. Andelen af vedvarende energi i den samlede energiportefølje forventes at fortsætte med at stige, efterhånden som omkostningerne falder, og hindringerne for implementering fjernes.
Potentiel indvirkning af Trump 2.0
For bæredygtige investorer er her nogle nøglepunkter, som de kan forvente af den anden Trump-administration. Den nye regering har lovet at skubbe USA's klimapolitik i en retning, der er i modstrid med den globale konsensus om klimaet.
USA trækker sig fra den ikke-bindende Paris-aftale, som det gjorde under Trumps første regeringsperiode. Ved at trække sig ud mister USA sit lederskab og sin indflydelse i de globale klimaforhandlinger. Verdens ledere forbereder sig på denne mulighed og bemærker, at det giver Kina - verdens største CO2-udleder - mulighed for at gøre sin indflydelse gældende på baggrund af aggressive planer for afkarbonisering og globalt markedslederskab inden for nøgleteknologier som solceller og elektriske køretøjer. Kina tilbyder frivilligt klimarelateret hjælp til udviklingslande, som vil vise landets teknologiske lederskab og øge dets diplomatiske indflydelse. Det kan ske på bekostning af USA's konkurrenceevne i energiomstillingen.
-Lempeligere restriktioner på udvinding af kul, gas og olie. USA er allerede verdens førende producent af olie og naturgas, så mange eksperter fra industrien mener, at disse politikker ikke vil have en markant indvirkning på produktionen på kort sigt. Politikkerne kan dog støtte den amerikanske produktion på længere sigt på et tidspunkt, hvor de fleste lande har lovet at gå i den modsatte retning. Dette truer med at underminere både fremskridt med hensyn til dekarbonisering og global samhørighed i bekæmpelsen af klimaforandringer.
-Også løsere regler for udledninger. En del af Trumps dereguleringsdagsorden vil have en direkte negativ indvirkning på dekarboniseringen.
- Mere lempelige regler for metanudledning fra naturgasproduktion. Metan er den primære komponent i naturgas og en af de mest kulstofintensive drivhusgasser, mere end 80 gange mere potent end kuldioxid, når det kommer til at opvarme atmosfæren.
- Ophævelse af regler for kulfyrede kraftværker, der har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, partikler i atmosfæren og forurenende stoffer i vandløb.
-Tariffer kan have makroøkonomiske konsekvenser, der er skadelige for energiomstillingen og investeringer i klimaløsninger i USA. Tariffer kan bruges til at øge indtægterne, til industripolitik eller i handelsforhandlinger. Da tariffer i sidste ende er skatter, der betales af forbrugerne, kan de føre til højere inflation og renter samt langsommere vækst. Hvis det sker, vil det underminere indtjeningen på sol- og vindinstallationer, som er afhængige af langsigtet projektfinansiering og er blevet skadet af høje renter i de senere år.
Hvis disse politikker vedtages, vil de sandsynligvis gavne de fossile brændselsselskabers økonomiske formue på kort sigt. Men de vil bringe USA i konflikt med de fleste lande, når det gælder klimapolitik, og potentielt bremse den uundgåelige overgang til en lavemissionsøkonomi.
Modvirkende kræfter
Nogle faktorer kan afbøde nogle af Trumps erklærede politiske mål.
-Begrænsede nedskæringer i Inflation Reduction Act. En betydelig del af finansieringen er allerede blevet tildelt, og nogle dele af loven er svære at ændre på grund af den måde, den blev skrevet på. Desuden er der republikansk modstand mod at rulle loven tilbage på grund af dens popularitet, da den har bidraget uforholdsmæssigt meget til produktions- og jobvækst i røde distrikter.
-Virksomhederne anerkender nødvendigheden af at gøre noget ved klimaforandringerne. To tredjedele (på et omsætningsvægtet grundlag) af de største 2.000 globale virksomheder har netto-nul-mål, selv om fremskridtene mod disse mål er på et tidligt stadie. En Deloitte-undersøgelse fra 2024 "markerer en potentiel havforandring i, hvilke fordele og muligheder virksomhederne ser ved deres handlinger" i forbindelse med klima og bæredygtighed. For disse virksomheder er klimaforandringer en af de tre vigtigste strategiske prioriteter. Mere end 90 % af disse ledere "mener, at deres virksomhed kan vokse og samtidig reducere drivhusgasser, og ... at verden kan opnå økonomisk vækst og samtidig nå klimamålene."
-Virksomheder værdsætter stabile politiske regimer. Usikkerhed hæmmer langsigtede investeringsbeslutninger. Exxons CEO Darren Woods, som er en kritiker af aggressive tiltag for at reducere CO2-udledningen, udtalte, at "[e]n af udfordringerne med dette polariserede politiske miljø ... er virkningen af, at politikken skifter frem og tilbage i takt med de politiske cyklusser ... og skiftende regeringer. Det er ikke godt for økonomien." Adspurgt om Trumps plan om at trække sig fra Paris-aftalen bemærkede han: "Jeg tror ikke, at udfordringen eller behovet for at tage fat på de globale udledninger vil forsvinde. Alt, hvad der sker på kort sigt, vil bare gøre det meget mere udfordrende på længere sigt ... Jeg har anbefalet, at vi har en vis grad af konsekvens."
Hvor er vi på vej hen?
Klimaforandringer forventes at medføre betydelig teknologisk innovation og økonomisk transformation i de kommende år og årtier, så investorer bør overveje deres overbevisninger og strategier for at navigere i disse forandringer. Den nye regering har lovet at skubbe USA's klimapolitik i en retning, der er i modstrid med den globale konsensus om klimaet. Men det er uvist, om disse valgløfter vil blive omsat til konkrete politiske tiltag, eller om de markedskræfter, der allerede er i gang, vil skabe modvægt til disse bestræbelser.
Investorerne må kæmpe med den usikkerhed, som den nye regering skaber, når de overvejer, hvordan de skal håndtere klimarisici og -muligheder i deres porteføljer - og om dette øjeblik om årtier vil blive betragtet som en grundlæggende afvigelse eller et bump på vejen til energiomstillingen.
Forfatteren eller forfatterne ejer ikke aktier i nogen af de værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.
