På sit pengepolitiske møde den 17. oktober vil Den Europæiske Centralbank sandsynligvis sænke styringsrenten med yderligere 0,25 procentpoint til 3,25 %. Dette budskab er blevet formidlet ret klart af flere rådsmedlemmer i de seneste dage og uger, herunder ECB's formand Christine Lagarde og den franske centralbankchef François Villeroy de Galhau, især med en inflation, der nu ligger under målet. Alligevel er ideen om, at der sandsynligvis kommer en rentesænkning i næste uge, relativt ny. Og nogle økonomer sætter spørgsmålstegn ved sandsynligheden for en nedsættelse i oktober og fokuserer i stedet på mødet i december.
ECB's mål for den årlige inflation er 2 %, og i september faldt den foreløbige inflation til under dette niveau på 1,8 %.
"Den seneste udvikling styrker vores tillid til, at inflationen vil vende tilbage til målniveauet i tide," sagde Lagarde ved en høring i EU-parlamentet den 30. september. "Det vil vi tage hensyn til på vores næste pengepolitiske møde i oktober."
Villeroy de Galhau sagde til den italienske avis La Repubblica, at ECB sandsynligvis vil sænke renten i oktober.
Rentesænkninger i oktober og december er sandsynlige
"Med 90 % af økonomerne, der forudsiger en nedsættelse af Den Europæiske Centralbanks indlånsrente med 25 basispoint i næste uge, synes denne beslutning næsten at være slået fast. Det vil være den tredje rentesænkning på 25 basispoint siden juni, den langsomme, metodiske nedtrapning af renterne, som ECB havde håbet at opnå", siger Michael Field, europæisk markedsstrateg hos Morningstar.
En yderligere rentenedsættelse i december betragtes også som en færdig aftale blandt eksperter, og pengemarkederne indregner i øjeblikket nedsættelser på 25 basispoint i oktober og december.
"Inflationen i Europa faldt til 1,8 % i september, hvilket er det laveste niveau i mere end tre år og under centralbankens mål på 2 %. Selv om kerneinflationen fortsat er højere end dette, har udviklingen i tallet været klart nedadgående, hvilket er et positivt tegn. Arbejdsløsheden i Europa er rekordlav, men høj efter internationale standarder med næsten 6 %", tilføjer Field.
Inflationen i eurozonen kan stige igen i 4. kvartal
"Som med ethvert monetært lempelsesprogram er der risici, men på nuværende tidspunkt synes risikoen for overophedning af økonomien på grund af yderligere rentenedsættelser at være lav. Selvfølgelig vil ECB træde varsomt og lade renten finde det rette niveau, men retningen herfra er klar," siger Field. Økonomer forventer, at ECB's renter vil falde til 2,5 % i løbet af de næste 12 måneder.
Konstantin Veit, porteføljemanager hos Pimco, påpeger i et interview med Morningstar, at de seneste kommentarer fra centralbankerne står i kontrast til mødet i september, hvor Lagarde stadig antydede, at de data, der var tilgængelige før december, sandsynligvis ikke ville være nok til at retfærdiggøre en renteændring. Den foreløbige inflationsmåling for september på 1,8 % var på linje med markedets forventninger og ikke langt fra ECB's egne prognoser.
Desuden forventes inflationen at stige igen i fjerde kvartal, da tidligere kraftige fald i energipriserne falder ud af de årlige satser, og inflationen i servicesektoren forblev høj på 4 %. De økonomiske data for eurozonen har på det seneste været skuffende.
"Jeg tror, at ECB ønsker at sænke styringsrenten til 3 % så hurtigt som muligt ud fra et risikostyringsperspektiv, og det niveau er stadig restriktivt", siger Veit.
Kan ECB holde renten i ro i oktober?
Carsten Brzeski fra ING peger også på ECB's formulering på mødet i september, hvor det syntes klart, at man foretrak en næste rentesænkning i december. Selv om Brzeski også forventer en rentesænkning den 17. oktober, vil han ikke helt udelukke en overraskelse. Der er trods alt ikke blevet offentliggjort nogen 'hårde' økonomiske data siden sidste møde.
"Vi er langt mindre sikre end de finansielle markeder på, at ECB rent faktisk vil sænke renten i næste uge. Hovedspørgsmålet for ECB vil være, hvordan den fortolker sondringen mellem dataafhængighed og datapunktafhængighed. Hvis alle de seneste data betragtes som ét stort datapunkt, er der ingen grund til at sænke renten på mødet i oktober. Hvis de betragtes som én stor serie af disinflationære data, er der en grund til det, skrev Brzeski i et blogindlæg den 6. oktober.
"Hvis ECB beslutter sig for at sænke renten i næste uge, vil det under alle omstændigheder markere en vigtig ændring i dens egen reaktionsfunktion."
Hvor lavt vil ECB sænke renten?
Økonomerne i Deutsche Bank har også justeret deres forventninger og forventer nu hurtigere rentenedsættelser, end de gjorde i sommer.
"I stedet for at styringsrenterne vender tilbage til det neutrale niveau (2,00-2,50 %) ved udgangen af 2025, forventer vi nu, at de neutrale renter nås seks måneder tidligere i midten af 2025," skrev de i en research note med titlen "Ingen grund til at vente" den 1. oktober. Det ville betyde en yderligere rentesænkning på 0,25 procentpoint på hvert af de fire møder i første halvdel af 2025.
Bastian Freitag, leder af Fixed Income Germany hos Rothschild, forventer også hurtige rentenedsættelser. "Faldet i den samlede inflation skyldes ikke kun faldende energipriser, men også en afmatning i kerneinflationen", siger Freitag.
"I 2025 forventer vi nu hurtigere rentenedsættelser, muligvis ved hvert ECB-møde, indtil det neutrale renteniveau (2,0-2,5 %) er nået."
ECB begyndte sin rentesænkningscyklus i juni, men holdt pause i juli. På det sidste møde i september sænkede rådet så renten på indlånsfaciliteten med 0,25 procentpoint til 3,5 %. Siden 18. september har de tre vigtigste ECB-rentesatser været som følger:
- Renten på indlånsfaciliteten: 3,50 %, ned fra 3,75 %.
- Den primære refinansieringsrente: 3,65 %, ned fra 4,25 %.
- Renten på den marginale udlånsfacilitet: 3,9 %, ned fra 4,50 %.
Andre store europæiske centralbanker har også indledt cyklusser med rentenedsættelser - især den schweiziske nationalbank, som var den første af de store vestlige centralbanker, der skyndte sig med en rentenedsættelse i marts. Yderligere rentenedsættelser fulgte i juni og september.
Hvordan vil rentenedsættelser påvirke markederne?
Aktiemarkederne har en tendens til at stige ved forventede rentenedsættelser. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket får obligationskurserne til at stige. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, og især dem, der allerede er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive for afkastet.
I mellemtiden vil opsparingsrenterne på bankkonti sandsynligvis falde til skade for opsparerne. De renter, som kunderne får, afhænger mest af indlånsfaciliteten, som definerer den rente, bankerne får for at sætte penge ind i ECB fra dag til dag.
Låntagere vil derimod nyde godt af lavere renter, da forbrugsgæld og realkreditlån bliver billigere.
