Overalt i Europa er de fleste centralbanker begyndt at slække på den aggressive holdning, de har indtaget i de seneste år for at dæmpe den høje inflation. I de fleste lande er inflationen faldet inden for de politiske beslutningstageres mål, og de forsøger nu forsigtigt at styre deres økonomier mod en såkaldt blød landing. Hvis man holder renten for høj i for lang tid, kan man risikere at skade økonomien med højere arbejdsløshed og lavere økonomisk vækst.
Dette er dog ikke tilfældet for centralbanken i Norge. Mens de omkringliggende økonomier lemper pengepolitikken, vil nordmændene sandsynligvis sidde fast med den højeste rentesats siden november 2008 resten af året og langt ind i foråret 2025, ifølge økonomer.
Hvorfor sænker Norges Bank ikke renten?
"Hvorfor skulle de sænke renten?", siger Kjetil Olsen, cheføkonom i Nordea, i et interview med Morningstar. " Udgangspunktet er, at inflationen stadig er for høj: Kerneinflationen lå på 3,2 % ved den seneste måling, og udsigterne er, at inflationen vil være meget afdæmpet fra nu af."
Dertil kommer, at arbejdsløsheden i Norge er på et historisk lavt niveau, endda lavere end før pandemien, tilføjer han. Den norske økonomi har klaret de højere renter meget bedre end forventet, og meget bedre end mange andre lande. En af grundene til det er, hvad Kjetil Olsen beskriver som et ekstra ben i den norske økonomi, som mange andre ikke har: olie og gas.
" Der er nu et boom i olie- og gassektoren, som er kommet som en konsekvens af de skatteincitamenter, der blev givet under covid, og som fik olie- og gasselskaberne til at fremrykke en masse investeringer. Sektoren udgør en stor del af økonomien og har fungeret som en buffer", forklarer han.
Amanda Sundström, international chefstrateg for Norge hos SEB, siger i en kommentar til Morningstar, at mange andre dele af den norske økonomi har det svært, og fremhæver rentefølsomme sektorer som byggeriet. Men med den dominerende olie- og gassektor som støtte for økonomien har Norge oplevet en lønvækst på over 5 % for andet år i træk.
" Med en inflation på omkring 3 % vil nordmændene opleve reallønsvækst for første gang i lang tid, hvilket vil sætte skub i forbruget fremover", forklarer Kjetil Olsen.
Norske familier bedre stillet end før pandemien
En anden vigtig forskel er, at da covid-pandemien ramte, havde Norges Bank en positiv rente, som derefter blev sænket med 1,5 procentpoint. En skarp kontrast til Sverige, Schweiz og eurozonen, som allerede lå på 0 eller derunder.
Kjetil Olsen forklarer: "Så effekten af at sænke renten gav et løft i købekraften for alle med gæld i Norge, men pointen er, at vi ikke brugte den øgede købekraft, fordi alt blev lukket ned. Så vi fik ikke den normale stigning i forbruget på grund af høj købekraft - tværtimod - forbruget faldt."
"Resultatet var en enorm stigning i opsparingen, og bare det faktum, at opsparingen gik tilbage til det normale efter covid, da økonomien åbnede igen, fjernede effekten af i hvert fald de første 3 procentpoint af rentestigningerne."
Ifølge cheføkonomen vil købekraften for en gennemsnitlig familie i Norge med maksimal gæld i januar 2020 overgå niveauet i januar 2020 i år. I mellemtiden har en gennemsnitlig svensk husstand oplevet, at deres købekraft er faldet med 20 %.
"Så når vi går ind i næste år, vil der være et boom", forudser Kjetil Olsen.
Svag valuta komplicerer Norges rentepolitik
Som for alle små og åbne økonomier spiller Norges valuta en stor rolle i inflationsdramaet. Norges Bank bliver ved med at understrege betydningen af den norske krone, som er blevet svækket betydeligt i de senere år. Den svage norske krone betyder, at landet importerer højere inflation, hvilket også kan påvirke lønningerne, da det påvirker rentabiliteten i den dominerende olie- og gassektor, siger Amanda Sundström. Når oliepriserne falder, har den norske krone en tendens til at blive svækket, hvilket f.eks. fremgår af NOK/SEK-kursen.
"Set over en længere periode tror jeg, at den svage norske krone i høj grad skyldes, at nordmændene ligesom svenskerne har en meget stor akkumuleret formue, som er investeret i udlandet. En betydelig del af denne udstrømning af kroner sker uden valutasikring, som ellers kunne have haft en modvirkende effekt", konkluderer Sundström og tilføjer, at den økonomiske usikkerhed og de høje renter i verdens vigtigste økonomi, USA, har spillet en stor rolle i de senere år.
At holde renten i ro, mens andre centralbanker sænker den, kan være et risikabelt træk, fortsætter Sundström og drager paralleller til den svenske Riksbank:
"Riksbanken har tidligere været i situationer, hvor kronekursen har spillet en alt for stor rolle i pengepolitikken, men har på det seneste bevæget sig væk fra det. Valutakursen er et vigtigt element i inflationsudviklingen, men jeg mener, at centralbanker i små, åbne økonomier er på vej i den forkerte retning, hvis de låser pengepolitikken for tæt til valutakursen. Den er i høj grad drevet af globale forhold, og i Norges tilfælde er der risiko for en alt for stram pengepolitik på grund af den."
Kjetil Olsen ser dog ikke den importerede inflation fra en svag norsk krone som et stort problem og siger, at Norge, i modsætning til mange andre lande, ikke importerer meget for derefter at eksportere. I stedet har Norge mange råvarer i indlandet, hvilket betyder, at rentabiliteten ved en svag valuta er højere i Norge end i mange andre økonomier.
Det er dog tydeligt, at Norges Bank ønsker at se den norske krone blive styrket i håb om, at den øgede renteforskel i forhold til handelspartnerne vil give lidt ekstra støtte til den hårdt prøvede valuta.
Hvornår og hvor meget vil Norges Bank sænke renten?
Norges Bank forudser selv en første rentesænkning i første kvartal af 2025 og i alt fire sænkninger i løbet af året, hvilket bringer styringsrenten ned på 3,73 % fra 4,50 % i dag. Nordea mener, at denne prognose er for optimistisk, og forventer kun to rentesænkninger i alt i løbet af 2025.
"Om noget tror vi, at væksten vil være stærkere næste år, end Norges Bank anslår, og derfor er der en opside til den rentebane, som centralbanken har præsenteret", siger Kjetil Olsen.
SEB besluttede at ændre deres forudsigelser om en rentesænkning i december efter mødet i september, hvor det blev gjort klart, at centralbanken ikke har travlt med at sænke renten, medmindre økonomien forværres hurtigere. I stedet forudser SEB nu også en første sænkning i marts 2025. Ved udgangen af 2025 forventer SEB, at Norges Bank har gennemført fire rentenedsættelser og bragt styringsrenten ned på 3,50 %.
