Den Europæiske Centralbank sænkede som ventet renten torsdag, hvor renten på den primære indlånsfacilitet blev sænket med 0,25 procentpoint til 3,5 %. I henhold til en ny ordning for spændet mellem ECB's tre renter blev den primære refinansieringsrente og renten på den marginale udlånsfacilitet hver især sænket med 0,60 procentpoint til henholdsvis 3,65 % og 3,90 %.
Bankens beslutning var enstemmig, tilføjede præsident Christine Lagarde på sin pressekonference i Frankfurt.
På sit møde i går sænkede ECB også sine vækstudsigter en smule, samtidig med at den holdt sine forventninger til den samlede inflation uændrede og hævede sine forventninger til kerneinflationen i år og næste år.
"Efter den første nedsættelse i juni gav ECB klogt nok et par måneder til at læne sig tilbage og overvåge virkningerne. Deres synspunkt er klart: Det er bedre at bevæge sig langsomt og støt i én retning end at bevæge sig for hurtigt og være nødt til at ændre kurs undervejs," siger Michael Field, strateg hos Morningstar, og tilføjer, at de økonomiske data siden juni har bekræftet denne fremgangsmåde.
"Inflationen bumpede rundt, men er i sidste ende faldet til et niveau meget tæt på centralbankens mål, mens den økonomiske vækst er forblevet positiv, men mild," tilføjede Field.
Som ECB meddelte i marts i år, vil renten på de primære refinansieringsoperationer (MRO) blive justeret, så spændet mellem renten på MRO og indlånsfaciliteten vil blive reduceret til 15 basispoint fra det nuværende spænd på 50 basispoint.
ECB's formand Christine Lagarde afviste at give detaljer om bankens fremtidige rentesænkning og gentog dermed tidligere udtalelser om, at ECB's styrelsesråd vil følge en dataafhængig tilgang fra møde til møde.
Ændringer af ECB's nøglerenter
Fra den 18. september vil de tre ECB-styringsrenter ligge på:
- Den primære refinansieringsrente: 3,65 %, et fald på 0,60 procentpoint fra 4,25 %.
- Renten på den marginale udlånsfacilitet: 3,90 %, et fald på 0,60 procentpoint fra 4,50 %.
- Rentesats for indlånsfaciliteten: 3,50 %, et fald fra 3,75 %.
På nuværende tidspunkt er den vigtigste rente renten på indlånsfaciliteten, som definerer den rente, bankerne får for at sætte penge ind i centralbanken fra dag til dag. Det er også den vigtigste rente for opsparere, da den har en direkte indvirkning på opsparings- eller checkkonti, der giver renter.
Markedets reaktion på ECB's renteændringer
De europæiske aktier var stort set uændrede, som det var forventet. Euroen steg med ca. 0,3 % i forhold til dollaren.
Dette er den anden rentenedsættelse for indlånsfaciliteten på fem år efter den første nedsættelse i juni, mens de to andre renter sidst blev sænket i 2015. Dette følger 10 renteforhøjelser, siden den Frankfurt-baserede institution begyndte sin renteforhøjelsescyklus i juli 2022.
85 % af de økonomer, der blev spurgt af Reuters, havde forventet rentenedsættelsen, og et stort flertal ser nu på december som en tredje rentenedsættelse på 0,25 procentpoint i år.
I mellemtiden indregnede markederne næsten fire nedsættelser i 2024 tidligere på ugen og tillagde et yderligere skridt i oktober en vis sandsynlighed.
ECB nedjusterer vækstforventningerne og hæver forventningerne til kerneinflationen en smule
Ifølge de seneste fremskrivninger fra Eurosystemets stab vil den samlede inflation i gennemsnit være 2,5 % i 2024, 2,2 % i 2025 og 1,9 % i 2026, ligesom i juni-fremskrivningerne. "Inflationen forventes at stige igen i den sidste del af året, delvis fordi tidligere kraftige fald i energipriserne vil falde ud af de årlige satser. Inflationen bør derefter falde mod vores mål i løbet af anden halvdel af næste år."
"For kerneinflationen er fremskrivningerne for 2024 og 2025 blevet revideret en smule op, da inflationen i servicesektoren har været højere end forventet. Samtidig forventer medarbejderne fortsat et hurtigt fald i kerneinflationen fra 2,9 % i år til 2,3 % i 2025 og 2,0 % i 2026," tilføjes det i erklæringen.
Tidligere havde ECB forventet en kerneinflation for 2024 og 2025 på henholdsvis 2,8 % og 2,2 %.
"Den indenlandske inflation er fortsat høj, da lønningerne stadig stiger i et højt tempo. Presset på lønomkostningerne er dog aftagende, og overskuddet dæmper delvist indvirkningen af højere lønninger på inflationen. Finansieringsforholdene er fortsat restriktive, og den økonomiske aktivitet er stadig afdæmpet, hvilket afspejler et svagt privatforbrug og svage investeringer."
ECB's medarbejdere forventer, at økonomien vil vokse med 0,8 % i 2024, stigende til 1,3 % i 2025 og 1,5 % i 2026. Det er en lille nedjustering i forhold til juni måneds fremskrivninger på 0,9 %, 1,4 % og 1,6 %, primært på grund af et svagere bidrag fra den indenlandske efterspørgsel i løbet af de næste par kvartaler.
Fed forventes at sænke renten i næste uge
ECB handlede før sin amerikanske modpart, som forventes at begynde at sænke renten på sit næste møde den 17. og 18. september. "Med en normalisering af inflationen er der ikke megen grund til at holde renten på et meget restriktivt niveau, hvilket risikerer at udløse en recession", siger Preston Caldwell, cheføkonom i USA hos Morningstar.
Den schweiziske nationalbank var den første store bank, der annoncerede en rentenedsættelse i marts, efterfulgt af Sveriges Riksbank i maj. Bank of England var på den anden side den sidste store europæiske centralbank, der sænkede renten, da den meddelte, at den ville sænke renten til 5 % den 1. august. Endnu en rentesænkning fra BoE den 20. september ville overraske markederne.
Hvor langt vil de europæiske renter falde?
Morningstar's Field siger: "Risikoen for overophedning af økonomien på grund af yderligere rentenedsættelser synes lav, hvilket tyder på, at økonomernes forventninger om endnu en rentenedsættelse inden årets udgang er meget sandsynlige. ECB's mønster med at sænke, overvåge og gentage vil sandsynligvis fortsætte."
De fleste analytikere forventer, at ECB vil fortsætte sin sænkningscyklus i 2025 med tre eller flere nedsættelser på 0,25 procentpoint frem til september 2025. Fidelity forventer yderligere tre kvartalsvise sænkninger i 2025, hvilket bringer renten ned på 2,50 % i september 2025, sagde Carsten Roemheld fra Fidelity i sidste uge.
Analytikerne hos DWS er enige. I 2025 vil renten falde med 0,25 procentpoint hvert kvartal, indtil målrenten på 2,50 % er nået i september 2025, forudser Ulrike Kastens, europæisk økonom hos DWS. "ECB's styrelsesråd vil helt sikkert undgå at sænke renten for hurtigt og dermed acceptere en fornyet stigning i inflationen," sagde hun til Morningstar i et interview den 5. september.
Bastian Freitag, leder af Fixed Income Germany hos Rothschild, forventer også nedsættelser på 0,25 procentpoint hver i september og december samt yderligere kvartalsvise trin i 2025. Selv om inflationen sandsynligvis vil stige lidt igen i slutningen af året på grund af basiseffekter, bevæger den sig gradvist mod 2 %, sagde han. Risici udgøres af inflationen i servicepriserne, oliepriserne, en lille stigning i pengemængdevæksten og lønudviklingen, sagde Freitag til Morningstar den 5. september.
Hvordan vil rentenedsættelser påvirke markederne?
Aktiemarkederne har en tendens til at stige ved forventede rentesænkninger. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationskurserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, og især dem, der allerede er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive for afkastet.
I mellemtiden vil opsparingsrenterne på bankkonti sandsynligvis falde til skade for opsparerne. De renter, som opsparerne får, afhænger mest af indlånsfaciliteten, som definerer den rente, bankerne får for at sætte penge ind i ECB fra dag til dag.
Låntagere vil derimod nyde godt af lavere renter, da forbrugsgæld og realkreditlån bliver billigere.
