Hvad sker der, når en indeksfond ændrer sit indeks?

Morningstars nye dokument Transforming Index Funds: More Than Meets the Eye ser nærmere på indeksfonde, der har ændret deres målindeks, og hvilken indvirkning sådanne ændringer har på investorer.

Indstil det og glem det?

At ændre et indeks for en indeksfond er ikke almindeligt, men det er heller ikke usædvanligt.

Hvert år plejer Morningstars analytikere at gennemgå Morningstar Medalist Ratings for et antal analytikervurderede indeksfonde, fordi udbyderen har besluttet at ændre deres målindeks. Disse beslutninger medfører ændringer i investeringsprocessen, som potentielt kan påvirke fondenes risiko-/afkastprofiler.

Morningstar fandt, at cirka en fjerdedel af indeksfondene i udvalget havde ændret målindeks mindst én gang siden startdatoen (det vil sige 310 ud af cirka 1.200). Og nogle af disse fonde skiftede benchmark mere end én gang. I alt foretog disse 310 fonde 374 indeksændringer.

At beregne tracking error mellem to indeks over en fælles periode er en måde at kvantificere størrelsen af eventuelle forskelle mellem dem, og det hjælper med at skelne mellem mindre ændringer og større, mere betydningsfulde ændringer.

Diagrammet nedenfor viser fordelingen af tracking errors for 97 indeksændringer med tilstrækkelig historisk afkast. Tracking errors blev beregnet mellem gamle og nye indeks i de fem år, der gik forud for ændringerne. I disse beregninger blev der brugt bruttoafkast for indeksene, ikke fondenes afkast, for at eliminere påvirkningen af gebyrer og transaktioner i den virkelige verden. Beregnet på denne måde afspejler de målte tracking errors forskellene i indeksreglerne, når fondene ændrede deres indeksmål.

En tracking error under 3% svarede typisk til små forskelle mellem to indeks og repræsenterede gruppen med lave tracking errors. I de fleste tilfælde har udbyderen af indeksfonden skiftet til et nyt benchmark, der bevarer de fleste af reglerne fra det gamle, og fra investorens perspektiv ændres der reelt set ingenting. Disse fonde bevarer de fleste, hvis ikke alle, af deres eksisterende risiko/afkast-profiler.

Indeksfondsudbydere som Vanguard og BlackRock foretager typisk disse beskedne ændringer af to grunde. Den ene mulighed er, at de forsøger at sænke omkostningerne. De betaler licensafgifter til indeksudbydere for retten til at følge et indeks, og ved at skifte til en anden indeksudbyder opstår der en mulighed for at forhandle lavere afgifter. At sænke disse afgifter kan gavne investorer, hvis besparelserne overføres gennem lavere omkostningsprocenter.

Den anden grund er de omkostninger, som en indeksfond har, når den handler med aktier eller obligationer. En fond kan skifte sit indeks ud med et, der er lignende, men som spreder handlen ud over flere dage eller kvartaler. Målet er at reducere de skjulte omkostninger, der opstår, når man handler store mængder af en aktie eller obligation på én dag. I disse tilfælde er forskellene normalt så små, at investorer ikke vil bemærke ændringen.

Den seneste ændring af Vanguard Total Stock Market Index's målindeks, VITSX, eksemplificerede disse marginale justeringer. Vanguards flagskibsfond skiftede til CRSP US Total Market Index fra MSCI US Broad Market Index i juni 2013. Begge indeks repræsenterer hele det investerbare amerikanske aktiemarked, og tracking error mellem disse to benchmarks understøtter denne opfattelse. Det var kun 0,26% i de fem år før skiftet - langt under tærskelværdien på 3%. De største forskelle handler om mindre detaljer, som bestemmer, hvordan og hvornår hvert indeks handler med sine underliggende beholdninger. MSCI-indekset rekonstituerer sine beholdninger to dage om året, mens CRSP-benchmark spreder sin handelsaktivitet ud over fire fem-dages perioder.

Mere betydelige og tvivlsomme forskelle opstod i gruppen med høj tracking error, eller de tilfælde hvor tracking error oversteg tærskelværdien på 3%. Større tracking errors indikerede større forskelle mellem gamle og nye indeks. Investorer bør være opmærksomme på sådanne ændringer. De vil sandsynligvis ikke fortsætte med at modtage den risiko/afkast-profil, de oprindeligt tilmeldte sig, og de kan være nødt til at genoverveje investeringsværdien af det nye benchmark.

For eksempel replikerede Invesco S&P 500 GARP ETF SPGP Russell Top 200 Pure Growth Index før den 21. juni 2019. Siden da har den fulgt S&P 500 Growth at a Reasonable Price Index. Tracking error mellem disse to indeks var næsten 7% i de fem år før skiftet, da de er meget forskellige strategier. Det førstnævnte fokuserer på aktier med de højeste prismultipler på det amerikanske marked. Det sidstnævnte inkluderer vækstaktier, men de handles til lavere multipler.

Mindre penge, størrer problemer

Fonde, der forårsagede store ændringer, da de skiftede benchmark, havde én fælles egenskab: de var små.

Store fonde, der ændrede deres målindeks, havde en tendens til at falde i gruppen med lav tracking error. Ofte udskiftede de deres gamle indeks med lignende. De fleste af fondene i gruppen med lav tracking error (36 ud af 55) havde mere end 500 millioner USD i aktiver. På samme måde havde 32 af de 42 fonde, der havde mere end 3% tracking error mellem deres gamle og nye indeks, mindre end 500 millioner USD i aktiver.

Mindre fonde dominerede også det bredere udvalg. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, fandt lidt over halvdelen af de indeksændringer, hvor fondsstørrelsen var tilgængelig (180 ud af 352), sted i fonde med 100 millioner USD eller mindre. Kun 58 fonde havde 1 milliard USD eller mere på tidspunktet for skiftet.

Med andre ord var det mere sandsynligt, at store indeksfonde, der ændrede deres målindeks, blev påvirket af mindre ændringer, mens det var mere sandsynligt, at mindre fonde blev ramt af dramatiske ændringer.

Det er logisk. Fondudbydere har ikke noget større incitament til at ændre risiko-/afkastprofilerne for store, levedygtige og bredt accepterede indeksfonde, der giver pålidelige indtægtsstrømme, på en meningsfuld måde. Det skete sjældent i udvalget.

Mindre fonde står over for et eksistentielt problem. De er ikke særligt populære, og omkostningerne ved at forvalte dem kan overstige de små indtægter, de genererer. Sådanne fonde kan være nødt til at lukke, hvis deres situation ikke forbedres. Store ændringer af målindeksene kan være markedsføringens pendant til en sidste udvej - et sidste forsøg på at øge populariteten og forbedre overlevelsesmulighederne og rentabiliteten.

Ændringer i en indeksfonds målindeks er ikke ualmindelige, og de har en tendens til at påvirke mindre fonde oftere og i større omfang. At undgå små fonde er en måde at undgå de mest problematiske indeksændringer på. Men det er en utilstrækkelig tilgang, da det ignorerer meningsfulde ændringer i store fonde med flest investorer.

Mange af indeksændringerne i udvalget blev kommunikeret til investorer gennem SEC-arkivering, før de trådte i kraft. Derfor bør indeksfondsinvestorer overvåge prospekter og ændringer i disse dokumenter for sådanne ændringer.

Indeksfonde, der er tildelt en Morningstar-analytiker, vil proaktivt identificere sådanne ændringer gennem en analytikernote, som er vedhæftet øverst i Morningstars Managed Investment Reports. Medalistbedømmelsen kan blive revideret, hvis det nye indeks adskiller sig tilstrækkeligt meget fra det nuværende benchmark.

Du kan også bruge datapunktet "Focus Prospectus Benchmark Change History" i Morningstar Direct til at se historikken for en indeksfonds målindeks. Fonde, der har fulgt flere indeks, vil vise en kronologisk liste over disse indeks sammen med deres ikrafttrædelsesdatoer.

Forfatteren eller forfatterne ejer ikke andele i nogen værdipapirer, der er nævnt i denne artikel. Læs mere om Morningstars redaktionelle politik.