På sit møde i dag besluttede Den Europæiske Centralbank (ECB), som bredt forventet, at holde de vigtigste rentesatser uændrede. Banken annoncerede heller ikke nogen detaljer om en fremtidig rentenedsættelse.
ECB's præsident Christine Lagarde understregede, at "hvad vi gør i september, er helt åbent", men markederne tillægger en sandsynlighed på 80% for, at banken vil sænke renten med yderligere 0,25 procentpoint på sit næste møde den 12. september.
"Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre vigtigste rentesatser uændrede," sagde en pressemeddelelse. Lagarde tilføjede senere, at rådets beslutning havde været enstemmig.
"De nyligt tilgængelige data understøtter stort set den tidligere vurdering af inflationsudsigterne på mellemlang sigt. Selvom nogle mål for den underliggende inflation steg en smule i maj på grund af engangsfaktorer, forblev de fleste mål uændrede eller faldt en smule i juni.
"ECB's Styrelsesråd forpligter sig ikke på forhånd til en specifik rentebane," tilføjede den.
Beslutningen var bredt forventet, så reaktionen på aktie-, obligations- og valutamarkederne var afdæmpet.
"Efter rentenedsættelsen på 0,25 procentpoint i juni forventede økonomerne ikke yderligere ændringer i politikrenterne denne måned," sagde Morningstars europæiske aktiestrateg Michael Field.
"Ultimativt, selvom de nuværende makroøkonomiske data ikke skriger på yderligere rentenedsættelser, har de ikke ændret sig væsentligt i de seneste måneder og bestemt ikke siden rentenedsættelsen i juni.
"Dette burde være nok til at overbevise centralbankerne om, at eurozonens økonomi var i stand til at absorbere rentenedsættelsen på 25 basispoint og derfor burde kunne absorbere yderligere rentenedsættelser, omend i et moderat tempo."
Analytikere antager nu, at to yderligere rentenedsættelser på hver 0,25 procentpoint i september og december er sandsynlige for 2024.
Ulrike Kastens, Europaøkonom hos DWS, skrev i en e-mail efter renteannonceringen, at udsagnene om inflation også forbliver afbalancerede. “Efter vores mening venter banken på flere data, især en afmatning i lønvæksten. Dette kunne give den råderum til yderligere at reducere graden af restriktivitet i pengepolitikken. Vi forventer fortsat den næste rentenedsættelse i september,” sagde hun.
Carsten Roemheld, kapitalmarkedsstrateg hos Fidelity, forventer også, at ECB vil sænke renterne i september. Men det kan være mindre klart, hvad der sker efter september, fortalte han Morningstar i en telefonsamtale efter renteafgørelsen. Han nævnte en nedadgående risiko for økonomisk vækst samt inflationspres fra handelskonflikter i lyset af præsidentkandidat Donald Trumps annoncering af flere toldsatser, hvis han bliver genvalgt. Mens størstedelen ville være rettet mod kinesiske varer, ville dette også påvirke eurozonens økonomi, sagde han. Efter hans mening er den grad af datadrevne beslutninger fra møde til møde, som ECB viser i øjeblikket, hidtil uset og en indikation af usikkerheden omkring politik, vækst og inflation. Der kommer også mange makroøkonomiske data ind mellem nu og næste møde, tilføjede han.
"En svagere verdensøkonomi eller en eskalering af handelsspændinger mellem store økonomier ville tynge væksten i euroområdet," sagde Lagarde på pressekonferencen. Mødet i september vil finde sted kort før markederne forventer, at den amerikanske centralbank begynder at sænke renterne.
På sit forrige møde den 6. juni foretog banken følgende ændringer i rentesatserne:
• Hovedrefinansieringsrente: 4.25%, nedsat fra 4.50%;
• Rentesats for den marginale udlånsfacilitet: 4.50%, i stedet for 4.75%;
• Rentesats for indlåndsfaciliteten: 3.75%, nedsat fra 4.00%.
Ingen nye prognoser for inflation eller vækst var planlagt til dette møde. I sin seneste inflationsprognose den 6. juni havde banken hævet sine prognoser for 2024 og 2025. Økonomer forventer en gennemsnitlig inflation på 2,5% i 2024, 2,2% i 2025 og 1,9% i 2026. ECB's styrelsesråd vil præsentere nye prognoser på sit næste møde den 12. september.
I juni steg forbrugerpriserne i eurozonen med 2,5% år-til-år, ned fra 2,6% i maj men over økonomernes forventninger om en stigning på 2,4%. Kerneinflationen, som angiver priser eksklusive energi- og fødevareomkostninger, var på 2,9%, samme niveau som i maj.
"ECB har klart signaleret, at den foretrækker at træffe renteafgørelser på prognosemøderne i september og december frem for i juli, oktober eller januar," sagde Konstantin Veit, executive vice president og porteføljemanager hos Pimco, til Morningstar den 11. juli.
"Inflationen er endnu ikke der, hvor ECB gerne vil have den, men jeg tror, ECB mener, at en indlånsrente over 3% stadig er klart restriktiv," tilføjede han. Selv hvis banken skulle sænke renten to gange i år, ville den stadig betragte renterne som tilstrækkeligt restriktive i det nuværende inflationsmiljø.
Hvordan vil rentenedsættelser påvirke opsparer og realkreditlån?
Aktiemarkederne har tendens til at stige, når rentenedsættelser forventes. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationspriserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, især dem der allerede er udstedt i tider med høje renter, mere attraktive for afkast.
Samtidig er det sandsynligt, at renterne på opsparing i bankkonti vil falde, hvilket vil have en negativ indvirkning på opsparere. Opsparernes vilkår afhænger primært af indlånsfaciliteten, da denne bruges til at betale renter på bankindskud i centralbanken.
Låntagere, derimod, drager fordel af de lavere renter, da forbrugs- og realkreditlån bliver mere fordelagtige. I sin seneste økonomiske rapport erklærede ECB, at finansieringsomkostningerne stagnerer på et restriktivt niveau. De gennemsnitlige renter for nye erhvervslån og nye realkreditlån forblev uændrede i april sammenlignet med den foregående måned på henholdsvis 5,2% og 3,8%.
