Ingen rentenedsættelse forventes ved Den Europæiske Centralbanks møde på torsdag. Fokus er fortsat på styringskomitéens møde i september for den næste politiske tiltag, efter at banken sænkede renten med 0,25 procentpoint ved junimødet.
Analytikere forventer, at yderligere to rentenedsættelser på hver 0,25 procentpoint er aktuelle i år, i september og december. Finansmarkederne prissætter i øjeblikket 0,4 procentpoint i samlede rentenedsættelser frem til årsskiftet, hvilket efterlader en vis usikkerhed om, hvorvidt banken vil gennemføre en anden nedsættelse i december.
"ECB har tydeligt signaleret, at man foretrækker at træffe rentebeslutninger ved prognosemøder, det vil sige i september og december, og ikke i juli, oktober eller januar," sagde Konstantin Veit, executive vice president og porteføljeforvalter hos Pimco, til Morningstar pr. telefon den 11. juli.
"Inflationen er endnu ikke der, hvor ECB ønsker, at den skal være, men jeg tror, at ECB anser, at en rente på indlånsfaciliteten på over 3 procent stadig er klart restriktiv," tilføjer han. Så selvom banken skulle sænke renten to gange i år, ville den stadig anse, at renten er tilstrækkeligt restriktiv i det nuværende inflationsmiljø.
I en nylig gennemført Reuters-undersøgelse blandt 85 økonomer, som blev lavet mellem den 4. og 11. juli, forudså alle, at ECB vil holde renten uændret den 18. juli. Mere end 80 % af de adspurgte forventede, at ECB ville sænke indlånsrenten yderligere to gange i år, i september og december, hvilket ville sænke den til 3,25 %.
Ved sit møde i juni sænkede banken renten til:
- Hovedrefinansieringsrenten: 4,25%, ned fra 4,50%.
- Renten på udlånsfaciliteten: 4,50%, ned fra 4,75%.
- Renten på indlånsfaciliteten: 3,75%, ned fra 4,00%.
Dette var den første nedsættelse af hovedrefinansieringsrenten og udlånsfaciliteten i otte år. Renten på indlånsfaciliteten blev sidst sænket i 2019.
Forbrugerpriserne i euroområdet steg med 2,5 % i juni sammenlignet med samme måned året før, ned fra 2,6 % i maj, men højere end økonomernes forventninger om en stigning på 2,4 %. Kerneinflationen, som viser priserne eksklusive energi- og fødevareomkostninger, udgjorde 2,9 % sammenlignet med året før. Dette er samme niveau som i maj, men højere end de 2,7 %, der blev noteret i april.
Rentenedsættelser forventes i trin på 0,25 procentpoint
Pimcos Veit tilføjer, at han forventer, at nedsættelserne vil ske i konventionelle trin på 0,25 procentpoint, i betragtning af den store usikkerhed omkring euroområdets økonomi og det kommende skridt for den amerikanske centralbank Federal Reserve.
ECB kan sænke renten uafhængigt af Fed, men det er vigtigt at bemærke, at inflationen er stærkt korreleret globalt. Hvis det viser sig, at Fed ikke kan sænke renten, fordi inflationen er mere træg end forventet, er det usandsynligt, at ECB ikke har et inflationsproblem, sagde han.
Michael Field, strateg hos Morningstar, mener også, at ECB vil indtage en forsigtig holdning, når det gælder rentenedsættelser. "Det sidste, ECB ønsker at gøre, er at skulle hæve renten, hvis inflationsdataene næste måned stiger igen. Så midlet er ikke at forhaste sig med beslutningerne," sagde han. "Efter at banken sænkede renten så sent som i juni, ville en yderligere rentenedsættelse denne uge være for tidligt."
DWS' Europaøkonom Ulrike Kastens sagde til Morningstar pr. telefon den 10. juni, at hun ikke forventer, at ECB vil annoncere nogen rentenedsættelser ved næste møde, og at hun ikke forventer nogen kommentarer om potentielle politiske tiltag i september. "Da der ikke er nogen nye prognoser for vækst og inflation, bør der ikke ske nogen ændringer i kommunikationen: Formand Christine Lagarde vil igen understrege, at rådet vil handle baseret på data, og at beslutninger træffes fra møde til møde," sagde Kastens. DWS forventer også nedsættelser på 0,25 procentpoint hver i september og december. "Moderate løndata i andet kvartal 2024 bør muliggøre en yderligere rentenedsættelse i september," tilføjede Kastens.
Hvor lavt vil ECB sænke renterne?
Hvis analytikernes konsensus viser sig at være korrekt, vil renterne på hovedrefinansieringsrenten og indlånsfaciliteten ligge på henholdsvis 3,75 % og 3,25 % ved årets udgang. Men de forventer ikke, at det vil være slutningen på rentenedsættelsescyklen. I øjeblikket regner markedet med en endelig rente på indlånsfaciliteten på 2,5 %, hvilket betyder, at yderligere tre nedsættelser på 0,25 procentpoint kan forventes i løbet af 2025.
ECB har dog meddelt, at man ser den neutrale, endelige rente som 2 %.
"For øjeblikket prissætter markedet en terminalrente på 2,5 %, og spørgsmålet er, om det er realistisk eller ej," sagde Veit fra Pimco. "Jeg tror, at 2,5 % er langt over de fleste estimater for den neutrale rente, som ECB ser på cirka 2 %. Vi tolker dette som, at markedet forventer, at inflationen vil være mere vedholdende end ventet, og derfor prissætter en højere rente."
Hvordan vil rentenedsættelser påvirke markederne?
Aktiemarkederne har en tendens til at stige ved forventede rentenedsættelser. På obligationsmarkederne betyder faldende renter lavere afkast, hvilket presser obligationspriserne op. Lavere renter gør også eksisterende obligationer, især dem, der er udstedt i en periode med høje renter, mere attraktive for investorer.
Samtidig vil kontantsparrenterne på bankkonti sandsynligvis falde, hvilket er en ulempe for opsparerne. Låntagere vil derimod drage fordel af lavere renter, når forbrugslån og realkreditlån bliver billigere.
I sin seneste Economic Bulletin konstaterede ECB, at finansieringsomkostningerne er fladet ud på restriktive niveauer. Gennemsnitsrenterne på nye lån til virksomheder og nye realkreditlån var uændrede i april sammenlignet med den foregående måned, på henholdsvis 5,2 % og 3,8 %.
