Top- og bund performere blandt fonde 1. halvår 2024

Analyse af fondene med det højeste og laveste afkast i første halvår 2024.  

Mads Pihl 16/07/2024
Facebook Twitter LinkedIn

Årets første seks måneder er passeret, og det er tid til en halvårsafstemning. Vi vil se nærmere på alle fonde, der er tilgængelige til køb på det danske marked, herunder fonde, der er registreret i andre lande. Dette vil give et komplet billede af, hvordan fondene på det danske marked har udviklet sig i løbet af årets første 6 måneder. Kun fonde med indrapporteret afkast per den 30. juni 2024 vil blive inkluderet. Yderligere er der screenet for fonde som falder under Morningstar's Global Broad Category "Equity". Altså fonde med fokus på aktier således at fondene vurdere imod andre fonde med en sammenlignlignlig aktivklasse.

Af de 316 fonde, der er tilgængelige i Danmark, under kategorien "Equity", gav over 98% et positivt afkast i løbet af første halvår 2024. Det gennemsnitlige afkast for samtlige 316 fonde endte på +11,41%. For de 10 fonde med bedst afkast for første halvår 2024, lander det gennemsnitlige afkast på 25,86%, og spænder fra 21,12% op til 31,65%.

De 10 fonde med højest afkast i 1. halvår 2024 

Se vi nærmere på de fonde, som har klaret sig bedst i første halvår 2024 finder vi 3 overordnede kategorier, nemlig danske aktier, teknologi, globale aktier, mens en enkelt fond har fokus på fjernøsten. De 2 fonde med højest afkast har begge fokus på danske aktier, mens nummer 3 og 4 har eksponering mod teknologisektoren. Hype omkring generativ kunstig intelligens (AI) har fortsat trukket mange fonde op som følge af markante kursstigninger i de store amerikanske teknologiaktier. 

 

Fonden med det højeste afkast for første halvår 2024, med 31,65%, er BankInvest Select Small Cap DK Aktier KL. Fonden's beholdning består af 22 beholdninger hvoraf 91,67% er aktier. De største beholdninger er Relesys A/S (RELE), Gubra A/S (GUBRA) og MapsPeople A/S (MAPS). Disse tre aktier udgør henholdsvis 12,88%, 7,77% og 7,67%. Fonden's ti største beholdninger udgør 68% af de samlede aktiver. Den største geografiske eksponering er til Danmark og udgør næsten 93% mens den højeste sektoreksponering er til teknologisektoren på 57,79%. Fonden er tildelt 1 stjerne i Morninstar Rating og bronze Morningstar Medalist Rating.

Fonden med det næsthøjeste afkast for første halvår 2024, med 30,71%, er Bankinvest Select Fokus Danske Aktier. Fonden's beholdning består kun af 10 aktier. De største beholdninger er NKT A/S (NKT), DSV A/S (DSV) og Novo Nordisk (NOVO B). Disse tre aktier udgør henholdsvis 14,36%, 13,83% og 13,77%. Fonden's ti beholdninger udgør 97% af de samlede aktiver. Den største geografiske eksponering er til Danmark og udgør lidt over 89% mens den højeste sektoreksponering er til industrisektoren på 42,62%. Fonden har 5 stjerner i Morninstar Rating og bronze Morningstar Medalist Rating. 

På en tredjeplads for det højeste afkast for første halvår 2024, med 29,45%, finder vi Danske Invest Teknologi Indeks KL. Fonden's beholdninger består af 219 aktier hvoraf de største er NVIDIA (NVDA), Apple (AAPL) og Meta platforms (META). Disse tre aktier udgør henholdsvis 8,59%, 8,22% og 7%. Fonden's ti største beholdninger udgør 51% af de samlede aktiver mens den samlede eksponering til teknologisektoren er på 80,86% og over 98% til USA. Fonden har modtaget 5 stjerner i Morningstar Rating og en Morningstar Medalist Rating på sølv. 

Fonde med laveste afkast i 1. halvår 2024 

Hvis vi kigger i den anden ende af listen, er det lidt mere varieret. Her finder vi fonde som har større forskellighed i deres fokus sammenlignet med de ti fonde med det højeste afkast. For de 10 fonde med det laveste afkast for det første halvår 2024 lander det gennemsnitlige afkast på -3,59% og spænder fra et positive afkast på 1,17% ned til -20,66%. Disse fonde havde et afkast i 2023 på alt fra +21,70% til -13,40%.

 

 

Fonden med det laveste afkast for første halvår 2024, med -20,66%, er Maj Invest Planet & People. Fonden investerer i danske og globale virksomheder inden for miljø- og klimainitiativer, sundhedspleje eller virksomheder som levere produkter og tjenester, der reducerer ressourceforbrug eller øger ressourceeffektivitet. Porteføljen består af 37 aktier hvor de største beholdninger er Tenet Healthcare (THC), Enphase Energy. (ENPH) og Novo Nordisk (NOVO B). Disse tre aktier udgør henholdsvis 4,10%, 4% og 3,97%. Fonden's ti største beholdninger udgør 39% af de samlede aktiver. Sammenlagt er fornden mest eksponeret til USA med 50 % efterfulgt af Danmark og Tyskland med 17% og 11,50% af porteføljen. Den største sektoreksponering er til Healthcare (sundhedssektoren) på lidt over 38%. Fonden er hverken tildelt en Morningstar Rating eller en Morningstar Medalist Rating. 

Fonden med det næstlaveste afkast for første halvår 2024, med -8,86%, er Advice Capital Breakthrough Biotech. Specifik beholdningsdata er ikke tilgængelig for denne fond i skrivnende stund, dog investerer fonden i aktier indenfor bioteknologi, medico og farmakologi. Porteføljen ligger ofte på et sted mellem 20 og 40 aktier primært fra det amerikanske marked som er blevet eller er på vej til at blive tildelt en såkaldt Breakthrough Therapy Designation af det amerikanske FDA (Food and Drug Administration). Fonden er ikke tildelt nogen Morningstar Rating men har en Morningstar Medalist Rating på Negativ. 

På en tredjeplads for det laveste afkast for første halvår 2024, med -3,70%, finder vi Gudme Raaschou Europæiske Ejendomsaktier. Ser vi på denne fond består den af 24 aktier som alle er indenfor Real Estate i Europa (ejendomssektoren). De største beholdninger er LEG Immobilen (LEG), Vonovia (VNA) og Merlin Properties (MRL). Disse tre aktier udgør henholdsvis 10,14%, 10,01% og 7,20%. Fonden's ti største beholdninger udgør 61% af de samlede aktiver. Den største geografiske eksponering er til Tyskland og Frankrig som henholdsvis udgør lidt over 30% og 29%. Fonden er tildelt 3 stjerner i Morningstar Rating og Neutral i Morningstar Medalist Rating.

Hvordan skal man tolke disse lister?

Lister som disse kan bidrage til en god indsigt i, hvordan markedsstemningen er, og hvilke sektorer der påvirkes af det aktuelle markedsklima. Dog skal det ikke betragtes som en købs- eller salgsanbefaling. Som altid er det vigtigt at lave sin egen research, inden man investerer i noget, samt tilpasse sine investeringer efter ens risiko og tidshorisont, da historisk afkast ikke er en garanti for fremtidige resultater. 

Abonnér på Morningstar.dk og få adgang til tusinde af analyser:

Tilmeld dig her

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Mads Pihl  er OfficeIntern hos Morningstar Danmark, og bidrager med indhold til morningstar.dk

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser