Folkemødet: Centrale emner for investorer

Generelt var indtrykket om den grønne omstilling meget klart. Der er fuld fart på, alle er om bord, og der skal handles. Både de mindre såvel som de store investorer var overbevisende engageret i, hvordan vi bedst driver denne agenda fremad med størst mulig succes både nu og her, men især på lang sigt.

En række debatter, jeg deltog i, zoomede ind på bæredygtige investeringer. Her var et af hovedtemaerne bl.a., hvad en grøn investering egentlig er, og hvordan vi vurderer, hvad der er grønt. Her blev ESG-score, som dem vi leverer her hos Morningstar Sustainalytics, samt klimabenchmarks (CTB & PAB) bl.a. nævnt. Men trods dette var mit indtryk en lidt uklar definition af, hvordan de grønne investeringer defineres af forskellige aktører i markedet. Med fokus på større investeringsselskaber, såsom de danske pensionsselskaber, er inddragelsen af data og research, som den vi leverer her i Morningstar Sustainalytics, en af de metoder, som benyttes. Men disse produkter og den underliggende research udvikler sig konstant i takt med, at der sker fremskridt indenfor lovgivningen, forskning samt den generelle samfundsopfattelse af bæredygtighed.

En interessant pointe, som blev rejst af enkelte med stor vægt i finansverdenen, var, hvorvidt en ændring af succesbilledet kunne gavne den generelle fremgang. Nemlig at se på, hvor bæredygtig og positiv effekt en investering har på klimaet som første prioritet frem for de klassiske økonomiske nøgletal som f.eks. vækst i omsætning og indtjening. Altså simpelthen fremme det bæredygtige som 'the biggest news'.

Derudover var der ofte fokus på, hvorvidt man går på kompromis med sit afkast, når man investerer i grønne investeringer. Dette var et spørgsmål, som ofte blev stillet, og her blev det ofte svaret, at dette ikke er tilfældet – afkast og grønne investeringer udelukker ikke hinanden. Det blev tit påpeget af både mindre såvel som store investorer, at fokus også skulle være på den lange bane, og her var beskeden klar, nemlig at det bedste afkast kommer fra de grønne investeringer, eftersom efterspørgslen langsomt vil falde for de investeringer, som ikke tager hensyn til bæredygtighed.

Slutteligt oplevede jeg en klar retning og villighed blandt de store danske pensionsselskaber og investeringsorganisationer mod investering i den grønne omstilling. Det var tydeligt, at de i stigende grad udnytter deres store kapitalsummer til rådighed til at drive en grøn investeringsagenda. En tendens som må formodes at have en betydelig effekt på lang sigt.

Kunstig Intelligens

Vel nok det mest højaktuelle emne på årets folkemøde var kunstig intelligens (AI). Dette emne indgik i utallige debatter på tværs af forskellige områder. Det var dog med meget blandede budskaber både politisk, samfunds- og forretningsmæssigt.

Ledere og repræsentanter fra de største virksomheder både på verdensplan og i Danmark leverede deres indsigter omkring AI. Her var der en overvejende positiv tone omkring brugen både nu og i den nærmeste fremtid, men med stor forståelse for de risici, det også medfører. Det blev generelt set som en teknologi, som kunne have samme eller større indvirkning end internettet. Det blev nævnt, hvordan denne teknologi allerede i stigende grad er i brug blandt virksomheder og giver mulighed for stor effektivisering og frigivelse af ressourcer, samt hvordan nye forretningsmodeller vil ændre brancher og markeder. Der blev bl.a. nævnt, hvordan udviklingen af en dansk sprogmodel kunne benyttes i vores samfund.

En række debatter med et bredere samfundsperspektiv fokuserede på, hvorvidt denne teknologi kunne være med til at løse vores større samfundsproblematikker som fx den grønne omstilling eller udfordringerne på sundhedsområdet. Mange af disse debatter havde som overskyggende fokusområde alle risici forbundet med denne teknologi. Der var stor fokus på etik og moral i brugen af AI og hvordan vi sikrer, at det implementeres og benyttes på forsvarlig vis. Her blev emner som kontrol, magt samt afhængighed af de store tech-giganter tilbagevendende emner.

Overordnet var mit indtryk, at selvom alle snakker om AI og hvor stor en effekt, det kan have på vores samfund og på markederne, er vi i den spæde begyndelse, og det er nærmest umuligt at spå fremtiden med den hurtige udvikling, vi ser på dette område. Så mens det for nogle ses som en teknologi med et kæmpe potentiale for at fungere som en schweizerkniv med utallige applikationer, var der samtidig stor usikkerhed og skepsis omkring hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor. Men fokus på dette område er enormt, dog med stor hensyntagen til at sikre, at det finder vej ind i vores samfund på en ansvarlig og bæredygtig måde.

Investeringskulturen i Danmark

Som afrunding deltog jeg i et par debatter, som gik i dybden med den danske investerings- og iværksætterkultur. Her blev der bl.a. rettet en smule kritik mod Danmark, eftersom vi, sammenlignet med vores nordiske nabo Sverige, bør omfavne start-up-kulturen i højere grad hvilket kan gavne væksten i Danmark. Det blev fremhævet, hvordan vi i Danmark hidtil i år har børsnoteret betydeligt færre virksomheder på børser som First North end Sverige har.

Det blev fremhævet, at den danske investerings- og iværksætterkultur er betydeligt mindre udviklet end hos vores nordiske naboer, som f.eks. Sverige. Det blev diskuteret, om danskere er mindre risikovillige sammenlignet med Sverige, UK og USA, og argumenterne pegede på, at vi generelt foretrækker sikkerhed og stabilitet i vores investeringer frem for at tage chancer for højere afkast. Debatten inddrog også pressens rolle, pensionsselskaberne og lovgivningsmæssige faktorer som skattereglerne.

Nogle af argumenterne for denne tendens var bl.a., at pressen har en tendens til at fokusere på negative frem for positive historier om startups og iværksætteri. Derudover er incitamentet til iværksætteri og investeringer i nye virksomheder ikke tilstrækkeligt højt og kunne fremmes både af mere gunstig lovgivning og højere involvering fra pensionsselskaberne i opstartsvirksomheder.

Samlet set var logikken, at hvis villigheden og risikoviljen inden for investering i startups kunne øges, ville det hjælpe med at skabe vækst og velfærd i Danmark, hvorfor en forbedring er værd at efterstræbe.

Folkemødet som informationskilde

Overordnet set var og er Folkemødet en mulighed for ikke blot at opleve en række spændende debatter og møde store personligheder fra politik, interesseorganisationer og forretningsverdenen, men også for at få en dybere indsigt i, hvad der rører sig i vores samfund i øjeblikket. Med dette folkemøde oplevede jeg netop, hvordan nogle af vores mest prominente problematikker anskues, og i hvilken retning vi i Danmark bevæger os, hvilket giver en forståelse for, hvordan det kan påvirke markederne, samfundet eller blot os som individer. 

Bemærk venligst, at denne artikel er baseret på mine personlige oplevelser fra folkemødet 2024 og ikke nødvendigvis afspejler faktuelle forhold.