De europæiske aktier, som allerede handles nær rekordniveauer, fik kun et kort knæk, da ECB torsdag kom med forsigtige kommentarer om inflationen og den forventede rentenedsættelse. Centralbanken havde netop sænket renten som forventet, og de handlende fokuserede på signaler om, hvor mange flere rentenedsættelser de kunne forvente i 2024.
ECB's forhøjede inflationsprognose afkølede håbet om en yderligere sænkning i juli, som markederne allerede havde tildelt en lav sandsynlighed på ca. 10 % før meddelelsen. Under hele centralbankens indledende erklæring og den efterfølgende pressekonference nægtede præsident Christine Lagarde at sige, om institutionen havde indledt en kurs med rentesænkninger for resten af året.
For Michael Field, strateg for de europæiske markeder hos Morningstar, "er spørgsmålet om, hvorvidt der kommer yderligere rentesænkninger i 2024, stadig åbent for debat. De fleste økonomer mener det. Jeg er tilbøjelig til at være enig, inflationen er faldet nok til at retfærdiggøre det, og renterne på det nuværende niveau giver ECB masser af plads til at sænke uden frygt for en genopblussen af inflationen," forklarer han.
Hvorfor er europæiske aktier tæt på rekordniveauer?
Mellem årets start og det tidspunkt, hvor ECB begyndte at sænke renten, var de europæiske aktiemarkeder steget med næsten 9 %.
Denne stigning kan forklares med indtjeningsestimater for europæiske aktier, som er blevet opjusteret med 2,8 % siden årets begyndelse, og stigningen i værdiansættelsesmultiplikatoren (P/E), som er steget fra 13x til 13,8x. På dette niveau ligger den lidt under det historiske gennemsnit på 14x.
"Historisk set steg de europæiske aktiemarkeder i 9 ud af 11 tilfælde 12 måneder efter den første nedskæring og i gennemsnit med 20 %," kommenterede Deutsche Banks strateger fredag. "Til forskel fra i dag startede de fleste af de tidligere sænkningscyklusser, mens økonomien var i recession. Denne gang nyder markederne godt af rentesænkningerne, mens den økonomiske vækst er på vej op, og inflationen er normaliseret - et ideelt-scenarie."
BDL Capital Managements fondsforvalter Laurent Chaudeurge ser også en yderligere stigning, hvis de økonomiske tendenser fortsætter: "Den feedback, vi får fra virksomhederne, viser, at sidste års lagerreduktion er overstået. Resultaterne for andet kvartal af 2024 var bedre end for første kvartal, men vi har endnu ikke set et meget markant opsving," sagde han til Morningstar i fredags. "Vi har derfor brug for, at anden halvdel af året bekræfter dette opsving, og at indtjeningen fortsætter med at vokse i anden halvdel, som bør drage fordel af et gunstigt sammenligningsgrundlag med anden halvdel af 2023."
Hvilke sektorer kan få gavn af yderligere rentenedsættelser?
For at besvare dette spørgsmål kan de seneste sektorspecifikke resultater på de europæiske aktiemarkeder give en indikation, da torsdagens rentesænkning allerede var indregnet i værdiansættelserne.
Blandt de sektorer, der er steget mest i år, er finans og telekommunikation, som er mere følsomme over for rentenedsættelser, men også teknologi og industriaktier, som er mere følsomme over for udsigterne til økonomisk vækst.
"Udsigten til et mere gunstigt makromiljø bør gavne aktier generelt og cykliske sektorer som industriaktier i særdeleshed," skrev Julius Baer-strateg Mathieu Racheter og analytiker Christian Gattiker i et notat den 31. maj.
Deutsche Banks strateger foretrækker aktier inden for råvarer og kemikalier, som "stadig har potentiale til at stige yderligere på grund af forbedret global produktionsaktivitet". I mellemtiden giver "basisvarer og boligejendomme den største optur" med hensyn til rentefølsomhed.
Hvorfor skød aktierne ikke i vejret efter torsdagens rentenedsættelse?
"Det er klart, at en nedsættelse på 25 basispoint ikke er nok til at få gang i den økonomiske vækst eller til at reducere gældsomkostningerne væsentligt for europæiske virksomheder", siger Michael Field fra Morningstar.
"Når det er sagt, er denne nedsættelse et symbol på en retningsændring fra ECB's side. Tanken om at vende tilbage til et mere normaliseret rentemiljø, hvor basisrenterne stabiliserer sig på omkring 2 %, er nok til at begejstre aktiemarkederne."
