Vindkraft spiller en afgørende rolle i overgangen til netto-nul-udledning. Dens egenskaber som en vedvarende energikilde, sammen med evnen til at producere elektricitet uden udledning af drivhusgasser, understreger dens betydning. Men lige når verden har brug for mere ren energi end nogensinde før, sætter stigende omkostninger en stopper for havvindprojekter og truer med at gøre klimamålene endnu sværere at opnå.
"Selvom vi anerkender, at vindenergi spiller en afgørende rolle i fremtidens energimix, ser vi flere strukturelle udfordringer og økonomiske risici for operatørerne," siger Andrea Carzana, medforvalter af Aviva Investors Global Climate Transition Equity-fonden til Morningstar.
I øjeblikket dækker vedvarende energi cirka 20% af den samlede energiefterspørgsel i Europa, hvilket gør det opdaterede mål på 42,5% inden 2030 allerede ambitiøst. Men flere af de faktorer, der drev vindkraften til sit nuværende niveau i det seneste årti, er blevet ændret og er i stedet blevet udfordringer.
"Global inflation og stigende renter er de mest mærkbare, da begge væsentligt øger omkostningerne og truer med fremtidige og igangværende projektudviklinger, især inden for havvindkraft. Dette kompliceres af fortsatte tilladelsesforsinkelser over hele Europa, mens indførelsen af større subsidier gør USA til et mere attraktivt sted at investere," bemærkede Morningstar-analytikere i en sektorrapport i oktober.
Den danske ESG-kæmpe Ørsted (ORSTED), verdens største udvikler af havbaseret vindkraft, indtager hovedrollen i dette igangværende drama. Med fejlslagne projekter, flere milliarder i nedskrivninger, forsinkelser i leverandørkæden, stigende renter og en faldende aktiekurs illustrerer Ørsted sektorens udfordringer.
"Disse udfordringer er på ingen måde unikke for Ørsted, men nogle af dens konkurrenter har mere diversificerede indtægtsstrømme," forklarer Morningstar-analytikeren Matthew Donen.
Vestas (VWS) på den anden side, verdens største producent af vindmøller, hævede sine priser på grund af stigende råvarepriser og vendte til profit i tredje kvartal.
Stigende omkostninger
Omkostningerne ved havbaseret vindkraft er steget med 50% på grund af højere bygge- og kapitalomkostninger, hvilket gør det svært for udviklere og leverandører at sikre finansiering til projekter med rentable marginer.
En enhed inden for Spaniens Iberdrola (IBE) ophævede tidligere i år en kontrakt om at sælge elektricitet fra en planlagt havvindmøllepark ud for kysten af Massachusetts. Ørsted tabte også en anbudsforspørgsel om at levere havbaseret vindkraft til Rhode Island, hvor hovedleverandøren sagde, at stigende omkostninger gjorde tilbuddet for dyrt.
Det største havbaserede vindkraftprojekt i Storbritannien blev abrupt stoppet sidste sommer, da det svenske statslige selskab Vattenfall afbrød arbejdet på sin Norfolk Boreas-placering på grund af en omkostningsstigning på 40% i projektet. Som følge heraf vil Vattenfall bogføre nedskrivningsomkostninger på 5,5 milliarder SEK (480 millioner euro).
I september blev der heller ikke afgivet et eneste bud i en auktion for britiske havbaserede vindkraftsprojekter, hvilket var et tilbageslag for regeringens planer om at øge havbaseret vindkraft fra de nuværende 14 GW til 50 GW inden 2030. Potentielle budgivere sagde, at økonomien i projekterne i øjeblikket ikke giver mening for udviklere.
"Virksomheder i hele værdikæden skriver ned værdien af deres aktiver inden for havbaseret vindkraft, projekter bliver byrdefulde, og der er en reel risiko for, at operatører forlader projekter på grund af dårlig økonomi, hvilket vil forsinke den meget nødvendige stigning i vindenergi," siger Andrea Carzana, medforvalter for Aviva Investors Global Climate Transition Equity-fonden.
Medvind i sigte?
Selvom sektoren står over for vedvarende udfordringer, er der lys forude. Den globale efterspørgsel efter havbaserede vindmølleparker er på vej til at stige, med regeringer over hele verden, der forpligter sig til betydelige øgninger i vindkraftkapaciteten. I Europa har lande som Storbritannien, Tyskland og Holland tidligere på året lovet at nå en samlet kapacitet på 120 GW for vindkraft inden 2030, mere end en firedobling af den nuværende kapacitet. Præsident Joe Biden sigter mod at have installeret 30 GW havbaserede vindmølleparker i USA ved udgangen af dette årti, op fra næsten ingenting i dag.
Men hvis omkostningerne fortsætter med at stige, vil det til sidst medføre højere regninger for forbrugerne, der stadig kommer sig efter energipris- og inflationssjokket i 2022.
For at tackle de stigende omkostninger har Storbritannien for nylig truffet direkte foranstaltninger for at lette finansieringen ved at hæve støtteprisen for nye havbaserede vindmølleparker. Tyskland vil også gøre det nemmere for grønne energiselskaber at få adgang til elnettet. Europakommissionen har ligeledes anerkendt den bekymrende situation og offentliggjorde en handlingsplan sidste måned, der indeholder foranstaltninger til at fremskynde udbygningen gennem hurtigere tilladelsesprocesser og adgang til finansiering.
"Selvom branchen gennemgår en smertefuld omstilling, er der lille tvivl om, at havbaseret vindkraft stadig er et afgørende redskab for energiomstillingen," sagde Charlie Thomas, CIO hos EdenTree, til Funds Europe.
Inflationstakten rundt om i verden er faldende, hvilket tyder på, at lavere renter kan være lige rundt om hjørnet. Dette, kombineret med forskellige incitamenter for havbaseret vindsektor, kan meget vel være den redning, som branchen har brug for.
"Både renter og inflation synes at have nået en plateau, hvilket giver vis sikkerhed i omkostningerne og fremmer investeringer. Dog forventes genopretningen at være langsom, og investorernes tillid skal genopbygges," sagde Carla Ribeiro, leder af rådgivning om havbaseret vind for Storbritannien og Irland hos konsulentfirmaet Ramboll, ifølge Bloomberg.
