Der var ingen markante sell-offs på de internationale aktiemarkeder efter Hamas' angreb på Israel. Dog steg oliepriserne, samtidig med at dollaren styrkede sig. Investorer ser nu ud over kort sigt for at forstå, hvilke konsekvenser en langvarig konflikt kan have.
Strateger og porteføljeforvaltere har rettet deres opmærksomhed mod følgende:
-
Geopolitiske dynamikker;
-
Påvirkningen på oliepriserne;
-
Hvor "sikre havne" findes.
Geopolitiske Dynamikker
"Angrebet skete, mens der havde været igangværende samtaler mellem Saudi-Arabien og Israel i noget tid med deltagelse fra USA, med det formelle mål at opnå anerkendelse af Israel fra Saudi-Arabien," siger Antonio Cesarano, global chefstrateg hos Intermonte.
"I bytte søgte Saudi-Arabien at opnå en større garanti for dækning af sine sikkerhedsbehov - også med henblik på den gradvise reduktion af USA's involvering i regionen - samt adgang til israelske teknologier til udvikling, blandt andet inden for civil brug af atomkraft. Alt sammen inden for rammerne af Arab Vision 2030-planen, der sigter mod at reducere afhængigheden af olieindtægter."
Hamas-angrebet sætter spørgsmålstegn ved potentialet for en arabisk-israelsk aftale og sætter det i hvert fald for øjeblikket i bero.
Mange observatører frygter nu, at der kunne være en yderligere eskalation af konflikten med deltagelse af andre nationer.
"Invasionen i det sydlige Israel, en eskalering af en langvarig regional konflikt og humanitær krise, har potentiale til at udvikle sig til en langvarig konflikt, hvilket historisk set har været en modvind for de globale aktiemarkeder," udtaler Norman Villamin, koncernchefstrateg hos Union Bancaire Privée (UBP).
Han mener nu, at "risikoen for, at den største indtrængen i Israel siden 1973 vil udvikle sig fra en lokaliseret begivenhed til en langvarig konflikt, der involverer flere lande (herunder Iran), bør være en af investorernes primære bekymringer."
Påvirkningen på Oliepriserne
Efter Hamas-angrebet begyndte olien at stige igen på grund af frygten for involvering af andre lande i konflikten. Priserne på råolie faldt sidste uge på grund af uro på de finansielle markeder, potentiel efterspørgselsnedgang og forventninger om en mulig aftale mellem Israel og Saudi-Arabien.
"Hamas-angrebet har tydeligt sat en stopper for denne udvikling. Teherans støtte til Hamas kunne føre til et israelsk angreb på Iran. Derudover er det usandsynligt, at vi vil se en yderligere opblødning i forholdet mellem USA og Iran, og Irans evne til at udvide olieproduktionen vil der blive sat spørgsmålstegn ved," forklarer Nitesh Shah, leder af råvarer og makroøkonomisk forskning hos WisdomTree.
Løbet efter Sikre Havne
Dollarindekset, der måler værdien af USD mod en kurv af udenlandske valutaer, styrkede sig over 106 den 9. oktober, og det brød dermed en tre dages nedgang, da investorer søgte beskyttelse i sikre havneaktiver.
"Takket være den amerikanske centralbanks stramningspolitik og den amerikanske økonomis modstandsdygtighed er dollaren allerede steget med 2,1% i år," forklarer Richard Flax, investeringsdirektør hos Moneyfarm. Han tilføjer, at sammen med guld og olie er dollaren blandt "tre nøgleindikatorer, der skal holdes nøje øje med i de kommende uger."
Hvad angår guld, påpeger Shah, at det nyder et solidt ry som en geopolitisk hedge, selvom prisbevægelser ofte forsvinder hurtigt. Dog kan prisstigninger lejlighedsvis vedvare og være meget betydningsfulde, som det var tilfældet i Yom Kippur-krigen for 50 år siden, hvor guldpriserne steg med mere end 47% inden for et år efter begivenheden.
Hvordan Investerer Portføljeforvaltere og Strateger?
Dette seneste angreb i Mellemøsten kommer på et tidspunkt med allerede høje geopolitiske spændinger, med den igangværende krig mod Ukraine og den intense geopolitiske rivalisering mellem USA og Kina.
"Samtidig står markederne over for en periode med moderat global økonomisk vækst. I denne sammenhæng fortsætter vi med at foretrække fastforrentede investeringer frem for aktier. Vi ser en bedre risk-reward-profil for fastforrentede investeringer, og vi anbefaler investorer at overveje køb af obligationer med høj kvalitet inden for 5-10 års løbetid," siger Mark Haefele, investeringsdirektør hos UBS Global Wealth Management.
Benjamin Melman, global CIO inden for kapitalforvaltning hos Edmond de Rothschild Asset Management, indrømmer, at der for øjeblikket ikke er nogen grund til at ændre placeringen i forhold til kapitalallokeringen, men tilføjer:
"Ingen kan sige, om svaret vil være lignende som dem, der er set i fortiden, eller om den rene chokvirkning af det, der er sket, kan føre til forlængelse af konflikten. Som følge heraf giver det mening at anvende en risikopræmie på markederne."
Endelig mener Filippo Diodovich, senior markedsstrateg hos IG Italia, at volatiliteten kunne forblive meget høj i de kommende dage, og at "påvirkningen på markederne vil blive stadig mere dybtgående, hvis andre stater bliver involveret, hvilket fører til risikoaversion og en tendens til at undgå risiko, der kan vare i lang tid.
"Som sådan medfører destabiliseringen af Mellemøsten stærkt opadgående pres på oliepriserne og driver investorer hen imod sikrere aktiver som obligationer, dollaren, schweizerfrancen, yenen og guld."
