Problemer med inflation
Det mest åbenlyse problem med inflation er, at det tærer på folks formue og kontantbeholdning. Jeg skrev om dette problem helt tilbage i maj 2020, hvor inflationen havde bevæget sig sidelæns i mere end tre årtier. Siden da er inflationen vendt tilbage med fuld kraft; benzinpriserne stiger, dagligvarer er dyrere, og bilpriserne er steget.
Men den mere lumske effekt af stigende inflation er, at den udhuler tilliden til samfundet. Dette er en meget destruktiv kraft, der smitter af på mange forskellige områder, som beskrevet nedenfor.
Opsparing og investeringer
Per definition udhuler inflation investeringsafkast, hvilket gør det sværere for investorer at opnå den vækst, der er nødvendig for at nå deres finansielle mål. Som det fremgår af nedenstående tabel, er inflationskorrigerede afkast på de vigtigste aktivklasser ofte negative i perioder med højere inflation. Som følge heraf er afkast på det klassiske 60/40-mix af aktier og obligationer ofte endt i negativt terræn i perioder med inflation.
Hvordan påvirker inflationen investeringerne?
Den negative effekt af inflation på investeringsafkast tilføjer betydelig usikkerhed til planlægningsprocessen for individuelle investorer, finansielle rådgivere og institutionelle investorer såsom pensionsordninger. Hvis jeg ikke har nogen idé om, hvor meget inflation kan påvirke mit fremtidige afkast, har jeg ingen nøjagtige midler til at estimere, hvor meget jeg skal afsætte for at finansiere fremtidige mål.
Planlægning af pensionering
Dette hænger tæt sammen med det foregående punkt. I perioder med høj inflation kan investorerne blive nødt til at afsætte en større procentdel af deres indkomst til pensionsopsparing. Samtidig kan de stigende leveomkostninger øge risikoen for, at pensionspuljen bliver brugt for tidligt.
Som Morningstars John Rekenthaler tidligere har påpeget, kan højere inflation, der opstår i løbet af de første fem år af pensionering, være særlig skadelig, fordi den permanent øger den samlede værdi af porteføljetilbagetrækninger.
Hvordan påvirker inflation pensionsudbetalinger?
Mange pensionister er afhængige af porteføljehævninger for at finansiere en større procentdel af deres pensionsudgifter. Som vi har diskuteret før, er inflation en stor svingende faktor, der kan påvirke, hvor meget pensionister sikkert kan trække sig ud af deres porteføljer hvert år. Den klassiske tommelfingerregel på 4 % for pensionsudbetalinger kræver, at pensionister justerer hvert års udbetalingsbeløb for inflation, men en inflation over gennemsnittet kan gøre den strategi uholdbar.
Rationelle købsbeslutninger
Hvis jeg foretager et større køb, skal jeg vide, hvor mange penge jeg har til rådighed, hvor meget varen vil koste, og hvor meget værdi den vil skabe sammenlignet med andre ting, jeg kan bruge penge på. Inflation komplicerer alle disse tre ting. Det kan også føre til problematisk forbrugeradfærd, såsom hamstring. Hvis jeg er bekymret for, at prisen på toiletpapir eller ernæringsbarer kun skal stige, kan jeg blive fristet til at fylde vognen på min næste tur til butikken. Denne form for panikkøb kan igen skabe mangel eller tilskynde til yderligere inflation ved kunstigt at øge den kortsigtede efterspørgsel.
Inflation kan også komplicere beslutningsprocessen for varer med en højere pris. Hvis jeg for eksempel overvejer at udskifte min bil inden for de næste par år, skal jeg så købe nu for at undgå risikoen for, at priserne vil være meget højere om 12 måneder? Eller tage det modsatte greb og holde ud i håbet om, at prisniveauet stabiliserer sig?
Denne form for usikkerhed skaber ikke kun stress for enkeltpersoner, der forsøger at finde ud af, hvordan de skal bruge deres penge, men kan føre til utilsigtede konsekvenser ved at øge friktionsniveauet i købsbeslutninger.
Inflation belønner gældsfinansiering
Inflationens grundlæggende matematik betyder, at når inflationen stiger, falder en valutas fremtidige værdi. Det gør det mere attraktivt for låntagere at tilbagebetale gæld med penge, der er mindre og mindre værd. Dette kan være gavnligt både for husholdninger med fastforrentet gæld såsom realkreditlån og virksomheder med gearede balancer (for ikke at nævne regeringer, der står over for skyhøje underskud).
Over tid kan højere inflation dog skade låntagere, fordi den normalt efterfølges af højere renter, hvilket øger gældsbyrden for alle, der finansierer nye lån eller har variabel forrentet gæld. Dette kan også skabe friktionsproblemer svarende til det, jeg diskuterede ovenfor: udsigten til højere renter og usikkerhed om fremtidige ejendomsværdier kan få købere til at træffe dårlige beslutninger, hvis de skynder sig at købe bolig tidligere, end de ellers ville.
Artiklen er oversat fra norsk og blev oprindeligt offentliggjort 03.01.2023 på morningstar.no
