Polens og Bulgariens russiske gasleverancer er stoppet. Den russiske energigigant Gazprom klager over, at importørerne ikke ønsker at betale deres regninger i rubler, og det polske naturgasselskab PGNiG taler på sin side om kontraktbrud.
I marts krævede Kreml, at de europæiske kunder skulle betale i russisk national valuta og truede med at stoppe leverancerne, hvis kunderne ikke efterkom dette krav. De europæiske lande insisterede enstemmigt på at betale i euro eller amerikanske dollars som var efter kontraktmæssig aftale.
Ifølge Bloomberg kan visse europæiske virksomheder imidlertid have givet efter for Kreml. Fire europæiske lande har allerede betalt i rubler, og ti har åbnet en konto hos Gazprombank for at skifte betalinger fra midten af maj, antyder unavngivne kilder. Hvis rapporterne er korrekte, vil EU-Kommissionen betragte det som et brud på de sanktioner, der er indført over for Rusland.
De europæiske gasmarkeder reagerede på leveringsstoppet med kraftige præmier. Kontrakterne for maj åbnede til omkring 126 EUR/MWh. Det var ca. 20 % over slutprisen fra dagen før (103 EUR/MWh). Nerverne faldt dog hurtigt til ro, og prisen lå på omkring 107 EUR/MWh om eftermiddagen.
Commerzbank-analytikerne antager, at virkningen vil være begrænset. Selv om Bulgarien er ca. 75 % afhængig af russisk import, er efterspørgslen faldet kraftigt som følge af forårstemperaturerne.
I mellemtiden har Polens premierminister Mateusz Morawiecki forsikret borgerne om, at landets forsyningssikkerhed ikke er i fare. Landet har faktisk længe forberedt sig på at diversificere sine forsyninger. Det vil de gøre ved blandt andet at øge importen fra Norge og opbygge importterminaler for flydende naturgas (LNG). Gaslagrene er i øjeblikket næsten 76 % fyldt op ifølge data fra Gas Infrastructure Europe.
Europas tomme gaslagre
Andre europæiske lande kan kun drømme om det de har i Polen. I Tyskland, der har det største lager i Europa og det fjerdestørste i verden (efter USA, Rusland og Ukraine), er lagerne kun 33 % fyldt. Situationen er tilsvarende i Italien, som har den næststørste kapacitet i Europa, hvor reserverne er næsten 35 % fyldt. Holland ligger på 25 %.
Selv før det russiske angreb på Ukraine var Europas gaslagre mere tomme end normale vintre. Det er de høje priser på verdensplan der er skyld i dette. LNG blev hovedsageligt sendt til Asien, hvor kunderne var villige til at betale endnu højere priser end i Europa, som også var høje. Hertil kommer at temperaturerne har været under gennemsnittet og midlertidige fald i produktionen i USA, siger Goldman Sachs Commodity Research. På baggrund af dette valgte Europa at bruge sine lagerreserver.
Commerzbank mener dog stadig, at effekten vil være begrænset. Selv om Bulgarien er ca. 75 % afhængig af russisk import, er efterspørgslen faldet kraftigt som følge af forårstemperaturerne.
Det nervøse gasmarked
Tingene blev værre, da russiske tropper invaderede Ukraine. Frygten har styret markedet siden den 24. februar. Der er specifikt to ting at frygte: at Europa vil tilføje gas til sin liste over sanktioner, eller at Rusland simpelthen vil lukke for gasforsyningen - som det nu er sket.
Priserne på det førende europæiske marked TTF steg med 50 % den 24. februar. Den månedlige kontrakt med frontloaded gas lukkede på 87,76 EUR/MWh den 23. februar. Dagen efter lå den på 130,66 EUR/MWh. Noteringerne nåede et midlertidigt højdepunkt den 7. marts på 217,29 EUR/MWh.
Siden da er priserne faldet en smule. For nylig har de ligget under 100 EUR/MWh, men den 27. april steg de igen voldsomt. Stigningerne på det amerikanske marked har været mindre dramatiske siden den 24. februar, men priserne er stadig steget kraftigt.
Tysklands afhængighed af russisk gas
Tyskland er et særtilfælde. De er den største gasforbruger i Europa og er stærkt afhængig af russisk import. Deres reserver var på et reelt lavt niveau i begyndelsen af 2022, men de begyndte at genopfylde dem tidligere end forrige år på grund af den eskalerende situation i Ukraine.
Det er imidlertid tydeligt, hvor tomt Tysklands største lager er. Det ligger i Rehden i Niedersachsen, som heldigvis i øjeblikket er i hænderne på Gazproms datterselskab Astora GmbH. Det er praktisk talt tomt med 0,51 %, og det har det været i et år.
Da andre selskaber fyldte op i foråret og sommeren, var billedet i Rehden et andet. Niveauerne lå konstant under 10 % sidste sommer, hvilket nogle markedsobservatører allerede dengang tolkede som et forsøg fra Ruslands side på at presse priserne op.
Ifølge data fra GIE driver i alt 29 virksomheder ca. 40 gaslagre i Tyskland. Uniper (UN01) har i øjeblikket de største gasreserver med ca. 19,4 TWh på lager.
Og det er netop denne ulighed, der sandsynligvis vil give selskabet alvorlige tab i første kvartal af 2022. Efter markedet lukkede tirsdag den 26/4, sagde Uniper, at deres indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortisering (Ebitda) var 830 mio. euro i røde tal, sammenlignet med 731 mio. euro i samme periode sidste år. Deres aktier på det tyske MDAX-indeks åbnede onsdag morgen på 21,74 EUR, hvilket er en rabat på ca. 10 % i forhold til den højeste kurs dagen før.
Denne artikel er oversat fra Engelsk og er udgivet den 28/04/2022 på morningstar.co.uk
