Denne analyse tager kun hensyn til fonde, der er hjemmehørende på disse markeder. Oveni har mange centrale nordiske aktører produkter registreret i Luxembourg.
På overfladen ser det ud til, at væksten i Danmarks fondsudbud er drevet af oprettelsen af aktiefonde, da de danske kapitalforvaltere i stor stil har lanceret aktiefonde. I alt har de oprettet 102 nye fonde i de seneste fem kalenderår 2017-2021. Mange af disse nye danske fonde investerer bæredygtigt, men der er også en del traditionelle fonde som f.eks. passive danske indeksprodukter.
Hvis man tager højde for sammenlægning og nedlukning af eksisterende fonde, så er antallet af danske aktiefonde dog næppe steget betydeligt over de seneste år. I løbet af de sidste fem år er 92 aktiefonde nemlig blevet lukket, og vi har set en række udbydere forny deres sortiment.
En stor del af væksten i det danske fondsudbud er nok i virkeligheden kommet fra allokering, da en række multi-asset-fonde er blevet lanceret i Danmark. Et spring kom i 2017, hvor der blev lanceret 36 nye danske multi-asset-fonde, mens ingen blev lukket. De nye fonde blev oprettet for at overholde den nye MiFID II-gebyrregulering og erstattede nogle af de ældre forvaltede porteføljeprodukter. Som følge heraf er der nu ca. tre gange så mange allokeringsfonde i Danmark som for ti år siden.
I Sverige er antallet af alternative fonde blevet reduceret drastisk med en nettoreduktion på 35 fonde i de sidste fire år. Der var hermed kun 23 alternative fonde ved udgangen af 2021. Alternative fonde har globalt oplevet modvind som følge af skuffende afkast. I vores nylige white paper "As The Fund World Turns" viste alternative fonde sig som den aktivklasse med den største omsætning.
Men antallet af svensk-domicilerede aktiefonde var mindre end på deres højdepunkt for et årti siden. En forklaring kan være, at det svenske marked er mere modent end de andre nordiske markeder, herunder flere store fonde – medianværdien af svenske fonde er den højeste i hele Europa. Samtidig er der mindre specialister, der kommer ind på markedet og forsøger at vinde aktiver, og ikke alle ender med at opnå succes i konkurrencen med de store og etableret fonde.
I vores forskningsrapport fremgår Sverige som et land med højere omsætning end resten af Norden, og medianlevetiden for en lukket eller fusioneret svensk fond har været 6,9 år, hvilket er kortere end i Finland (7,9 år), Danmark (11 år) eller Norge (13,2 år) i løbet af det seneste årti 2012-2021.
I Finland har en stor del af væksten i fondsuniverset været fra allokeringsfonde. Finland har også fulgt tendenserne med alternative fonde, der har mistet deres glans, og der var kun ti alternative fonde tilbage ved udgangen af 2021.
Norske kapitalforvaltere har altid været mere forsigtige med at lancere fonde. Dette kan være nyttigt for investorer, der dermed ikke har behov for at flytte deres aktiver på tværs af fonde. En af grundene er, at norske fonde har været svære at lukke. Norges fondsunivers er fokuseret på aktiefonde, hvis antal ikke er vokset i 20 år. Der er blevet lanceret nogle fonde med fast afkast og allokeringsfonde, men antallet er langt lavere end i andre nordiske lande.
