I artiklen ”What Makes a Great Company” fortæller vi om hvad der gør en virksomhed meget god. Meget gode virksomheder er dem, som man ønsker at holde på langsigt. Men når man investerer i aktier, er fundamentale faktorer ikke de eneste parametre, man skal tage hensyn til. Det er afgørende at være opmærksom på værdiansættelsen for at opnå succes med investeringer.
At finde ud af, hvor meget der er nok eller for meget, når man køber et værdipapir, afhænger for det meste af to faktorer -
1. Den indre værdi, af det selskab du vurderer, og
2. Markedsprisen.
Hvis dine fakta er korrekte, er det bedste, en værdiansættelsesmodel kan give dig, en indikativ værdiansættelse af virksomheden. Værdiansættelse er ikke en videnskab; det er en kunst, som for det meste er baseret på subjektive vurderinger. Det er derfor, at der kan være forskellige vurderinger af ”Fair Value” for den samme virksomhed.
Man regner normalt ud, hvor mange penge et selskab vil generere over en periode (vores analytikere hos Morningstar arbejder med en 10-årig tidsramme) og diskonterer det derefter tilbage baseret på kapitalomkostningerne (hvilket også vil afhænge af dit eget skøn over, hvad der er den passende præmie, du ønsker at få for at eje aktier).
At vide, hvor meget du skal betale, "er der, hvor det bliver rigtig svært, fordi du ikke kan bygge modeller, der analyserer disse virksomheder med nogen form for præcision", siger value investor Vitaliy Katsenelson.
Derfor har du brug for grundlæggende principper.
Sikkerhedsmargin
En af dem, du i høj grad kan stole på, er "sikkerhedsmargin". Begrebet blev defineret af Benjamin Graham i hans bøger Security Analysis og The Intelligent Investor. Han forklarer begrebet som forskellen mellem markedsprisen og den indre værdi af en virksomhed. Hvis du tager fejl i din værdiansættelsesmodel, er sikkerhedsmarginen her for at beskytte din kapital.
"Sørg for at købe så billigt, at du ikke taber penge, hvis fremtiden ikke er så lys, som du forventer," siger Katsenelson.
Det er virkelig svært at finde en sikkerhedsmargin, især for store virksomheder, som har en tendens til at blive handlet til et premium i forhold til resten af markedet.
Men der er tidspunkter, hvor markedet kan handle selv store virksomheder til (meget) nedsatte priser, hvilket giver investor mulighed for at købe gode aktier til en mere rimelig pris. Det er præcis, hvad der skete i første kvartal af 2020, da verdensøkonomien og aktiemarkederne blev ramt af COVID-19-pandemien, eller i sidste kvartal af 2018. Andre af sådanne købsmuligheder omfatter den globale finanskrise i 2008 eller eurokrisen i 2010-2011.
Normale tider
Men ser man bort fra recessioner og finanskriser, hvor meget skal man så betale for gode virksomheder? Det er et vanskeligere spørgsmål, men her kan du støtte dig op af historien.
De fleste store virksomheder har en lang børsnoteringshistorie, og det betyder at det ikke er svært at tjekke, hvor meget markedet har vurderet dem til i forhold til resten af markedet rent historisk. Hvis du f.eks. ser på udviklingen i deres kurs/egenkapitals værdi (P/E), kan du få en fornemmelse af, hvornår disse aktier var attraktivt vurderet, og du kan kontrollere, hvor meget deres fundamentale forhold var på det tidspunkt.
Når de er tilgængelige, kan du også bruge Morningstar Aktieanalyser til at se, hvordan aktiekursen har udviklet sig over tid. Da den tager hensyn til udviklingen i Fair Value af et selskab, som vurderet af Morningstars analytikere, kan du også spotte attraktive værdiansættelser. En aktie med en 4-stjernet rating anses normalt for at være undervurderet. Derudover kan du overveje Morningstar Economic Moat-rating - et selskabs konkurrencefordel. Hvis selskabet opnår en "Narrow" eller "Wide" Economic Moat, betyder det, at det har potentiale til at afværge konkurrencen i mange år fremover.
Alle disse værktøjer kan hjælpe dig med at spare noget tid. Men det vigtigste er altid at forstå den virksomhed, du vil investere i. Læs virksomhedens årsrapport, og sørg for at forstå forretningsmodellen og ledelsen, og sørg for, at du er fortrolig med virksomhedens regnskaber.
Dette kræver en del arbejde, men det er altid nødvendigt for at have solide argumenter, der bygger på din egen vurdering