Øget markedsturbulens betyder, at investorer kan foretage nogle gode tilbud i efteråret - hvor nogle aktier handles for så meget som 46% under den estimerede dagsværdi (egenværdi). Faldende aktiekurser, krydret med ekstrem usikkerhed, gør det særdeles udfordrende at vide, om man skal købe guld eller grå sten. I lyset af denne usikkerhed har vi søgt hjælp fra en flok Morningstar analytikere i vores søgen efter nordiske aktier, der er attraktivt prissat.
Vores Morningstar analytikere vurderer en aktie fra 1 til 5 Morningstar Rating baseret på, om de mener, at aktien er for dyr (1 eller 2 Morningstar Rating), "korrekt" prissat (3 Morningstar Rating) eller underpris (4 eller 5 Morningstar Rating) i forhold til aktiens estimerede fair value. Vi har anvendt Morningstar Direct til at finde nordiske aktier med mindst en Morningstar Rating på 4, og vi fandt 9 aktier.
Men hvad er «estimeret fair value», og hvorfor betyder det noget? Morningstars Sarah Newcomb forklarer: ”Det er en smart genvej, der kan hjælpe dig med at afgøre, om prisen på en aktie er høj eller lav sammenlignet med dens grundlæggende værdi. Det er et meget mere fornuftigt skøn over den langsigtede fair value af en aktie i stedet for «uanset hvad folk er villige til at købe den for i dag». Newcomb tilføjer, at: ”Den estimerede fair value giver den nødvendige kontekst til at hjælpe dig med at overleve flokmentaliteten. Uden et logikbaseret referencepunkt prissættes "lav" og "høj" meningsløst, men hvis du kender estimatet for fair value, kan du købe, når flokkens pris er lav - i forhold til estimeret egenværdi - eller sælge, når prisen er høj”.
Hvilke nordiske aktier er prissat lavt?
Nedenstående liste viser de 9 undervurderede aktier, vi hidtil har fundet, og aktierne handler mellem 46% og 15% under fair value, som vores Morningstar analytikere har estimeret.
Kilde:Morningstar Direct, 22.10.2020
Finans på tilbud
Den finansielle sektor er godt repræsenteret af Danske Bank (DANSKE), Handelsbanken (SHB A) og Swedbank (SWED A). Danske Bank er den mest undervurderede aktie på listen - handles 46% under estimeret fair value - men har kun oplevet et fald på 12% i nettoomsætningen i første halvdel af 2020 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2019. Morningstar analytiker Niklas Kammer påpeger alligevel at: ”usikkerhed omkring bøder i forbindelse med de 200 mia. EUR potentielt falske transaktioner, der gennemgik den estiske filial fra 2007 til 2015, lægger et betydeligt pres på aktiekursen”. Men Morningstars analytikere fastholder estimatet på DKK 170 pr. aktie for Danske Bank, hvilket indikerer en rabat på 46%.
Handelsbanken og Swedbank har også overrasket positivt i år. Især Swedbank har imponeret med et afkast på egenkapitalen i 3. kvartal på hele 14,3%, hvilket er unikt for en europæisk bank selv i normale tider. Den estimerede fair value for Swedbank er opjusteret til SEK 192 pr. aktie (fra SEK 183), en rabat på 22% med udgangspunkt i kursen pr. 22. oktober. For Handelsbanken opretholder Morningstars analytikere skøn over fair value på SEK 107 pr. aktie, hvilket svarer til en rabat på 28%.
Muligheder i olie og 5G
Equinor (EQNR) er den næstmest undervurderede aktie på listen og handler 33% under den estimerede fair value. Virksomheden oplevede et fald i omsætningen i 2020, hvilket hovedsagelig var et resultat af lavere olie- og naturgaspriser på grund af COVID-19-pandemien. Aktien startede året på NOK 175,5, mens kursen pr. 22.10 var NOK 129,5, et fald på 26,2%. Morningstar analytiker Allen Good fastholder estimatet på 194 NOK pr. aktie, men informerer stadig om høj usikkerhed, fordi Equinors indtjening i stor grad påvirkes af råvarepriser. Allen Good tilføjer, at: ”I det lange løb kan større brug af elektriske-, autonome- og delingskørertøjer (ride-sharing) reducere efterspørgslen efter olie og raffinerede produkter. Naturgasbehov kan erstattes af større anvendelse af vedvarende energi”.
Nokia (NOKIA) har set 2. kvartals omsætning falde 11% fra samme periode i 2019, men 5G-investeringen fortsætter med at vokse. Morningstars analytikere har derfor estimeret en rabat på 22% i Nokia (EUR 4,6 i estimeret fair value). Nokia er faktisk en af de virksomheder, som Morningstars analytikere mener, vil drage fordel af 5G-trenden i det næste årti. Du kan læse mere i denne artikel 24 Aktier for 2030.
Nedsat helse og sikkerhet
Sundhedssektoren er repræsenteret af svenske Orphan Biovitrum (SOBI), Lundbeck (LUN) og Elekta (EKTA B). SOBI-aktien blev for nylig opgraderet til en Morningstar Rating på 4, hvilket skyldes det massive prisfald i de sidste 2 uger. Vores Morningstar analytikere sænkede for nylig estimatet for fair value for SOBI-aktien til SEK 190 (fra SEK 207). Rabatten er derfor 20%.
Udsigterne for Lundbeck i 2020 er solide, selvom de har oplevet udfordringer på grund af COVID-19, ifølge Morningstar analytikeren Anna Baran. Anslået fair value for Lundbeck er DKK 234 pr. aktie, hvilket indikerer en rabat på 18%.
Elekta (EKTA B) er den eneste virksomhed i denne artikel, der har Wide Economic Moat, dvs. bæredygtige konkurrencemæssige fordele. De konkurrencemæssige fordele skyldes, at kun få virksomheder er involveret i strålebehandling, hvor Varian og Elekta tegner sig for den største andel af alle nye installationer, ifølge Morningstar-analytikeren Alex Morozov. Anslået fair value er SEK 133 pr. aktie og rabatten er 15%. For mere information om Economic Moat, er du velkommen til at se denne video "What is Economic Moat?”.
Sikkerhedsfirmaet Securitas (SECU B) har hidtil i år imponeret i forhold til alle rejsebegrænsninger, hvor Securitas blandt andet har en høj eksponering for sikkerhed i lufthavne. Ifølge Morningstar analytikeren Michael Field faldt de organiske indtægter med kun 4% i andet kvartal og kun 1% i første halvår. Den anslåede fair value opretholdes på SEK 161 pr. aktie (15% rabat), og Field ser stadig et attraktivt opadgående potentiale, selvom aktien er steget næsten 50% siden bunden i marts i år.
Afslutningsvis vil vi minde dig om, at denne notering af individuelle aktier som p.t. er lavere end dets egenværdi pr. aktie, er ikke en anbefaling at købe, da hver enkelt investor har en anden risikoprofil og forventning om fremtidigt afkast. Kontakt derfor din rådgiver for en vurdering af din samlede portefølje.