DSV leverer stærkt Q2 på trods af et marked i modvind

DSV har leveret endnu et solidt regnskab og sætter blandt andet ny rekord for højeste driftsmargin i branchen. Vi fastholder dog fair value på 440 kroner og mener derfor, aktien er betydeligt overvurderet med kun 1 stjerne.

Facebook Twitter LinkedIn

DSV

Af Michael Field, CFA, Morningstar Aktieanalytiker.

DSV leverede resultater for første halvår, der næsten var på niveau med vores og markedets forventninger. På trods af at markedet har været presset, har selskabet været i stand til at øge sit bruttoresultat med 5,5 procent sammenlignet med sidste kvartal, mens EBIT-marginen voksede til 11,3 procent - det højeste niveau vi har været vidne til i de selskaber, vi dækker på området. Vi holder fast i vores estimater for 2019 og gentager vores fair value-estimat på 440 kroner. Vi mener, at DSV aktien i dag er overvurderet med blot 1 stjerne.

Markedsforholdene varierede drastisk mellem de forskellige forretningsben, da volumenen i søfragt voksede med 6 procent i andet kvartal, mens volumenen i luftfragt faldt 2 procent. Sidstnævnte var dog et udemærket resultat sammenlignet med konkurrenten Kuehne & Nagel, som meldte om 6 procent færre volumener i luftfragt over samme periode. På vejene oplevede DSV solid underliggende vækst på næsten 5 procent i bruttoresultatet, mens driftsmarginen voksede til 4,3 procent i perioden. Solutionsdivisionen (selskabets mindste division, som kun genererer 16 procent af den samlede omsætning) øgede sit bruttoresultat med 8,5 procent over perioden, hvilket er endnu mere imponerende set i forhold til at omsætningen lå fladt sammenlignet med andet kvartal sidste år.

Regnskabet kommer i kølvandet på nyhederne i denne uge om, at EU kommisionen har godkendt selskabets opkøb af Panalpina. Under forudsætning af, at købstilbuddet accepteres, forventes handlen gennemført i tredje kvartal 2019. Kombinationen med Panalpina vil flytte DSV fra at være den sjette største speditør globalt til en fjerdeplads.

Alle estimater og vurderinger er per 31. juli 2019 af Michael Field, CFA, Morningstar Equity Analyst.

Michael Field har ingen positioner i de nævnte værdipapirer.

---

© Morningstar 2019. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser