Af Michael Field, CFA, aktieanalytiker hos Morningstar.
Mærsk leverede et anstændigt regnskab for første kvartal i 2019, hvor omsætningen er steget 2,5 procent sammenlignet med første kvartal 2018, og både driftsindtjening og pengestrømme er stærkt forbedrede.
Kommentarerne til handelsudsigterne var dog ret negative, og der peges på at det svagere makroøkonomiske miljø har svækket volumenerne på ruten mellem Asien og Nordamerika. Selvom ledelsen advarer om potentielle negative effekter herfra og fra nye toldsatser på den containerfragten globalt, har ledelsen fastholdt deres forventninger til 2019.
Vi regner ikke med at foretage betydelige ændringer til vores estimater i kølvandet på kvartalsregnskabet og fastholder derfor vores fair value-estimat på 10.700 kroner per aktie.
Mærsk har gjort betydelige fremskridt med restruktureringen af forretningen over de sidste få år og er blevet til en rendyrket og fokuseret transportbiks. Desuden har selskabet reduceret sin gæld og skåret betydelige omkostninger fra sin kerneforretning. Strukturelt er situationen fortsat blevet bedre i første kvartal. De tilbageværende aktieposter i Total er blevet solgt, hvilket har genereret en velmodtaget indsprøjtning af pengestrømme, mens gælden (netto) er blevet reduceret med yderligere 2,4 milliarder dollar over perioden.
På trods af det usikre makroøkonomiske miljø, mener vi, at den nuværende aktiekurs tilbyder investorerne et favorabelt afkastpotentiale set i forhold til risikoen, og vi ser aktuelt en opside på mere end 40 procent ud fra vores fair value-estimat.
Bulls
- Maersk Line er fortsat en af de mest profitable rederier. Opkøbsaktivitet i industrien kombineret med alliancer på tværs af rederierne bør gøre aktørerne mere rationelle og lægge en dæmper på overkapaciteten af containerskibe.
- Store omkostningsbesparelser såsom betydeligt færre medarbejdere burde hjælpe til med at gøre forretningsmodellen mere lean.
- Betydelige frasalg af Mærsks energi-aktiviteter burde føre til en mere fokuseret virksomhed.
Bears
- Mild økonomisk vækst og lave råvarepriser kan betyde færre volumener i en forlænget periode for APM Terminals.
- Uden den naturlige risikoafdækning mod stigninger i brændstofpriserne med Maersk Oil, kan stigende oliepriser påvirke selskabets indtjening negativt.
- Maersk Line driver forretning i en særdeles cyklisk og moden branche med intens priskonkurrence.
Alle estimater og vurderinger er per 24. maj 2019 af Michael Field, CFA, Morningstar Equity Analyst.
Michael Field har ingen positioner i de nævnte værdipapirer.
---
© Morningstar 2019. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.