Det bliver ikke let for Lundbecks nye direktør

Vi er lettede over, at Lundbeck endelig har fundet en ny adm. direktør i Deborah Dunsire, men den 1-stjernede aktie er fortsat markant overvurderet og skal kæmpe sig igennem hård konkurrence fra kopi-medicin med en pipeline, der i kølvandet på Kåre Schultz sparekniv fremstår skrabet.

Facebook Twitter LinkedIn

Lundbeck

Af Kelsey Tsai, Morningstar Aktieanalytiker.

Næsten 10 måneder efter opsigelsen fra Lundbecks tidligere administrerende direktør, Kåre Schultz, der nu står i spidsen for Teva, har Lundbeck endelig fundet en erstatning i Deborah Dunsire. Anders Gotzche, der i mellemtiden har været konstitueret adm. direktør udover hans ansvar som finansdirektør, kommer til at gå tilbage til sin primære rolle efter Dunsire officielt træder ind i Lundbeck 1. september. 

Lundbeck ligger mere end 50% over fair værdi og står foran generisk konkurrence
Vi mener fortsat, Lundbeck er betydeligt overvurderet i sammenligning med vores fair value-estimat på 290 kroner per aktie. I vores øjne tager markedet ikke højde for den farlige position, selskabet står i, hvor salget i den overmodne produktportefølje kan falde når som helst i takt med at generiske produkter fra konkurrenterne optages bredere på markedet. 

Vores vurdering af at Lundbeck har langsigtede konkurrencefordele i form af en narrow moat, er baseret på forventningen om, at selskabets diversificerede portefølje vil understøtte et afkast på den investerede kapital (ROIC), der overstiger selskabets kapitalomkostninger (WACC) på lang sigt. Læs mere om Morningstars moat her.

Alligevel forventer vi dog en opbremsning i væksten på kort sigt, imens Lundbeck kæmper sig gennem eksponeringen mod nedgangen i deres ældre lægemidler. Lundbeck er i en transitionsperiode, hvor den spirende portefølje af næste generations lægemidler forsøger at modstå generisk konkurrence til de modne produkter.

Dunsires blandede track record svækker tilliden
Vi er lettede over endelig at se selskabet sikre sig en ny adm. direktør, så distraheringer til kerneforretningen fastholdes på et minimum i denne vigtige periode. Når Dunsire kommer ombord består baggagen blandt andet af hendes omfattende erfaring som adm. direktør hos Millennium Pharmaceuticals (der blev opkøbt af Takeda), og før dette sad hun i en lederstilling hos Novartis.

Dunsire har dog en blandet track record, da hendes seneste to projekter som adm. direktør hos FORUM Pharmaceuticals (et biotekselskab inden for alzheimer) og fibrose-selskabet XTuit Pharmaceuticals er gået i vasken (selvom XTuits skæbne endnu ikke er officielt bekræftet). Disse udslag svækker vores tillid en smule.

Mens Lundbecks tidligere direktør, Kåre Schultz, aggresivt svingede sparekniven i en oppustet organisation og effektiviserede omkostningsstrukturen for at komme sikkert gennem den generiske konkurrence og en stagnering i salget i hans embedsperiode, bliver det nødvendigt for Dunsire at fokusere på at bolstre selskabets sparsomme kliniske pipeline. Dette bliver ikke let - især hvis man tager højde for risikoen for fiasko i forsøg inden for Lundbecks kernoområder, psykiatri og neurologi, der er højere end på andre medicinske områder.

Alt i alt er vi ydmyge og åbne over for udnævnelsen af Deborah Dunsire, og vi regner med, at hendes kommende strategi med hensyn til Lundbecks pipeline og hendes første beslutninger som adm. direktør vil få mere indflydelse på vores forventninger til selskabet.

Bulls siger

  • Lundbecks omkostningsreducerende initiativer har forbedret indtjeningen markant og skabt en mere lean omkostningsstruktur.
  • Abilify Maintena, Brintellix/Trintellix og Rexulti har haft en imponerende start siden deres lancering.
  • Lundbecks patenters lange levetid forventes at holde den generiske konkurrence på afstand, samtidig med at konkurrenternes pipeline til centralnervesystemet ser tynd ud.

 

Bears siger

  • Lundbecks produktportefølje fokuserer på behandlingen af depression og andre psykiske lidelser - et område hvor det er svært at adskille sig fra de øvrige produkter på markedet.
  • Lanceringen af adskillige generiske alternativer har sat sit præg på salget af brandede CNS-produkter, og konkurrencen kan intensiveres i fremtiden.
  • Introduktionen af nye konkurrerende molekuler kan slå Lundbecks produktportefølje ud af kurs.

 

Alle estimater og vurderinger er per 13. juli 2018 af Kelsey Tsai, CFA, Morningstar Equity Analyst.

Kelsey Tsai har ingen positioner i de omtalte værdipapirer.

---
© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser