Af Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, Chefanalytiker og Head of Office, Morningstar.
Interessen for passiv og billigere forvaltning vokser hastigt. På flere markeder er passiv forvaltning nu investors foretrukne valg og især i USA er investeringsformen blevet udbredt med 32 pct. af markedet.
I Europa er appetitten for de billigere passive fonde ligeledes i vækst (nu 19 pct. af markedet), men investeringstilgangen er endnu ikke helt så udbredt her på kontinentet, som det er tilfældet i USA.
I Danmark vokser interessen også. Der flyder flere penge i passive fonde og ca. 47 mia. kr. er i dag investeret i danske passive fonde mod 28 mia. i 2008. Formuen i danske aktivt forvaltede investeringsfonde er dog også vokset, så passive fondes andel af markedet er i dag stort set den samme som for ti år siden, nemlig omkring 5 pct. Den hjemlige udvikling står dermed noget i kontrast til de globale trends.
Væksten sker bl.a. i de såkaldte exchange traded funds (ETF), som sammenlignet med traditionelle indeksfonde, er af nyere oprindelse. De fleste indeksfonde og ETF’er følger en eller anden form for indeks, der tilbyder investorer eksponering mod en del af det finansielle marked med en simpel og praktisk pakkeløsning. Lave omkostninger og skattefordele er også kendetegnet ved mange ETF’er og indeksfonde. De to investeringsprodukter har mange lighedspunkter, men der er alligevel nogle små forskelle på de to, når det kommer til handel, skat, geninvestering af udbytter og så videre.
I sidste ende afhænger valget mellem indeksfond og ETF af den enkelte investor, og det kan koges ned til, hvilke egenskaber investor påskønner mest, hvor og hvordan han eller hun investerer og andre vigtige faktorer.
Vi samler her op på nogle af forskellene på ETF’er og traditionelle indeks-investeringsforeninger.
Omkostninger: uafgjort
ETF’er kunne i første omgang bryste sig af at være billigere end de traditionelle indeksfonde. Men efter heftig priskonkurrence efterhånden har præget markedet i næsten to årtier – uden for landets grænser vel at mærke - er indeksfondes omkostninger blevet presset ned. Derfor ligger de to investeringsprodukter i dag meget tæt, når det kommer til omkostninger.
I nogle tilfælde kan investor undgå køb og salgsomkostninger ved indeksfonde, og det giver dem en fordel i forhold til ETF’erne.
Handelsomkostninger: fordel til traditionelle indeksfonde
I ETF’ernes tidlige dage skulle investor betale kurtage for at købe og sælge, hvorimod de fleste traditionelle indeksfonde er tilgængelige uden at der skal betales handelsomkostninger. I dag tilbyder de fleste handelsplatforme i det mindste nogle ETF’er på kurtagefri basis eller attraktive kurtagesatser, så styrkeforholdet til fordel for indeksfonde er ikke længere helt så udtalt som tidligere. Investorer, der handler ETF’ere til almindelige kurtagesatser, vil dog opleve omkostninger forbundet med at købe og sælge.
Mange danske traditionelle investeringsfonde, herunder de passive, er børsnoteret på den hjemlige børs (hvilket er uvant i international sammenhæng). Derfor vil mange investorer i danske indeksfonde i praksis også opleve omkostninger forbundet med køb og salg.
I Danmark er minimumsinvesteringen i traditionelle indeksfonde minimale, så den gængse investor også kan være med. Det samme gør sig gældende ved ETF’erne. Fordelene er betydelige ved, at man som en mindre privat investor har adgang til en billig og bred spredning gennem ETF’er og danske indeksfonde ved blot at købe en enkelt andel.
I øvrigt kan ETF-investorer såvel som investorer i danske børsnoterede indeksfonde støde på andre handelsomkostninger. Det kan være, at fondene handles lidt over eller under værdien af deres underliggende aktiver. Desuden kan investorer komme ud for handelsspænd mellem køb- og salgssiden – især hvis de handler store mængder i ETF’ere med lav likviditet eller som investerer i mindre likvide aktiver. Des større handler i danske børsnoterede indeksfonde, des større er sandsynligheden generelt for at investor handler til de maksimale emissions- og indløsningssatser jf. prospekterne.
Handelsomkostningerne betyder ikke nødvendigvis meget for investorer, der ikke handler ofte, holder sig til banker med attraktive kurtagesater, eller som fokuserer på meget likvide ETF’er med likvide aktiver. Men det kan alligevel give mening at investere i ETF’erne, selvom ovenstående ikke er tilfældet.
Skat: fordel til ETF’ere
De helt traditionelle aktiebaserede indeksfonde og ETF’ere er ganske effektive, når det kommer til skat. Den skattemæssigt attraktive egenskab kommer fra en lav omsætning af de underliggende aktier, fordi gevinster sjældent realiseres og udloddes til investorer som følge af begrænset omsætning.
Alligevel har ETF’erne et lille forspring mod traditionelle indeksfonde. Det skyldes, at investorer i traditionelle indeksfonde kan indløse deres andele til enhver tid, og det tvinger fondene til at skaffe de nødvendige kontanter til at betale investorerne deres penge – det sker blandt andet ved salg af værdipapirer og dermed realisation af gevinster.
Derimod handler investorer i ETF’er for det meste med hinanden i det sekundære marked; disse handler spiller ingen rolle for fondenes underliggende beholdninger.
I praksis har mange traditionelle aktiebaserede indeksfonde været lige så effektive skattemæssigt som deres ETF modparter. Det skyldes stor efterspørgsel frem for tilbagesalg. Men investorer, der gerne vil holde skattefar på afstand, har et ekstra værn med ETF’er på grund af deres struktur. Det er også værd at nævne, at nogle ETF’er fra Vanguard er en smule usædvanlige, da de er klasser baseret på de traditionelle indeksfonde. De er derfor også sårbare overfor indløsninger i de traditionelle indeksfonde.
I Danmark begrænses evnen til at kunne udskyde skattebetalingen for aktiebaserede ETF’er, da de er underlagt lagerbeskatning som kapitalindkomst, og derfor opgøres og beskattes gevinster, mens der gives fradrag for tab, årligt. Handles der for frie midler, kan danske investorer til gengæld udskyde beskatningen af kursstigninger på de traditionelle aktieindeksfonde indtil gevinsten realiseres. Som vi tidligere har haft fokus på er der ingen entydig konklusion på, hvorvidt lagerbeskatningen er en ulempe eller ej. Faktisk kan det i nogle situationer være en fordel rent skattemæssigt, men det afhænger bl.a. af den enkelte investors økonomiske forhold.
Eksponering mod store markedssegmenter: uafgjort / lille fordel til ETF’er
Investorer, der leder efter eksponering mod traditionelle markedsindeks, uanset om det følger aktier i USA, Europa eller udlandet, obligationer eller andre klasser og sektorer, kan finde det i form af traditionelle indeksfonde eller ETF’er.
Selvom de fleste større kapitalforvaltere har forbeholdt deres traditionelle indeksfonde til brede og gængse indeks, så har Vanguard haft en tendens til både at tilbyde traditionelle indeksfonde og ETF’er for de fleste af deres nye indeksprodukter. Foruden Vanguard vil investorer dog generelt opleve, at ETF’erne byder på et bredere udvalg end traditionelle indeksfonde.
Variationer/strategisk beta: fordel til ETF’er
’Strategisk beta’ eller ’smart beta’ kan bedst defineres som en mellemting mellem aktiv og passiv forvaltning, hvor afkastet eller risikoprofilen forsøges at optimeres i forhold til traditionelle markedsindeks. På området er størstedelen af innovationen kommet inden for ETF’er. Det samme gælder for indeksprodukter, der investerer i flere forskellige aktivklasser (fx aktier og obligationer). Og selvom de aktivt forvaltede ETF’er udgør en lille andel af det samlede marked for ETF’er, så findes der ikke noget tilsvarende hos traditionelle indeksfonde.
Grafikken her på siden viser udbredelsen af passive investeringsprodukter, både ETF’ere og traditionelle indeksfonde, opdelt på regioner. Analysen er foretaget med Morningstar Direct.
