Til gavn for investorerne fortsætter omkostninger i amerikanske investeringsfonde den nedadgående trend. Det viser en ny analyse fra Morningstar i USA med fokus på omkostninger i fonde fra den anden side af Atlanten. Helt konkret faldt omkostningerne 8 pct. i 2017, det største år-til-år fald nogensinde. Det svarer til at investorer samlet sparede ca. 4 mia. dollars sidste år omkostninger ved at investere i amerikanske fonde.
Omkostningsprocenten, opgjort formuevægtet, på tværs af ca. 25.000 investeringsfonde og exchange-traded fonde (ETF), var i snit 0,52 pct. i 2017. Den primære forklaring på omkostningsfaldet er amerikanernes stadig større interesse for billigere fonde, især passive fonde og prisattraktive aktivt forvaltede fonde.
Investorer i amerikanske passive fonde betaler nu blot 0,15 pct. i 2017 mod 0,16 pct. året forinden. Udviklingen er drevet af stor efterspørgsel efter de allerbilligste aktie- og obligationsfonde såvel som prisreduktioner hos flere udbydere blandt især passive fonde med fokus på brede markedsindeks.
På den aktivt forvaltede del af fondspaletten faldt omkostningerne fra 0,75 pct. i 2016 til 0,72 pct. sidste år. Trenden var primært resultat af stor efterspørgsel efter billigere aktivt forvaltede fonde på bekostning af omkostningstunge fonde. Udviklingen var i en vis udstrækning også drevet af egentlige prisreduktioner.
Verdens største kapitalforvalter, Vanguard, var også en stor del af forklaringen på omkostningsfaldet. Investorernes begejstring for Vanguards billige passive fonde er intakt og fortsætter ufortrødent. Alene sidste år investerede de 346 mia. dollars i fonde fra Vanguard, og omkostningen ved at være investeret i Vanguards falder fortsat. I 2017 betalte investorer i Vanguard-fonde 0,10 pct. i omkostninger. Det er absolut billigste niveau på tværs af amerikanske kapitalforvaltere. State Street og iShares er næstbilligst med omkostningsprocenter på henholdsvis 0,16 pct. og 0,25 pct. De to sidstnævnte voksede også i 2017 fordi de modtog flere penge fra investorer og omkostningsprocenterne dykkede ligeledes i forhold til året forinden.
Den formuevægtede omkostningsprocent giver et mere præcist af, hvor meget investorer reelt betaler i omkostninger sammenlignet med fx et simpelt gennemsnit af omkostningsprocenterne. Et simpelt gennemsnit giver dog en indikation af om det generelle billede af faldende omkostninger alene skyldes favoriseringen af billigere fonde eller om det skyldes egentlige prisreduktioner i fondene.
For de 5.000 største fondsklasser, som repræsenterer ca. 90 pct. af formuen i alle fonde, er omkostningsprocenten, opgjort som simpelt gennemsnit, faldet til 0,85 pct. fra 0,87 pct. over perioden 2015 til 2017 for aktivt forvaltede fonde. For passive fonde er omkostningsprocenten, igen opgjort som simpelt gennemsnit, faldet til 0,30 pct. sidste år fra 0,32 pct. i 2015. Det indikerer, at kapitalforvalterne i USA til en vis grad også bidrager til faldet i de formuevægtede omkostningsprocenter som følge af prisreduktioner.
Mod billigere fonde
Hovedårsagen til lavere formuevægtede omkostningsprocenter er dog investorernes søgen væk fra dyre aktivt forvaltede fonde over til billigere – og ofte passive – fonde. Formuevægtede omkostningsprocenter også faldet blandt aktivt forvaltede fonde, men det er først og fremmest ændrede præferencer for aktiv/passiv forvaltning hos investorerne, der driver omkostningsfaldet.
I 2017 blev næsten 1.000 mia. dollars investeret i fonde som er blandt de billigste 20 pct. i deres respektive Morningstar kategori. Det investerede beløb er en vækst på 60 pct. i forhold til året forinden. Ca. 70 pct. af de 1.000 mia. blev investeret i passive fonde, mens resten gik til aktive fonde.
Alle andre fonde, dvs. de resterende 80 pct. som ikke er blandt den billigste femtedel, har siden 2014 og frem oplevet tilbagesalg fra investor i hvert eneste år. Det toppede i 2016 med tilbagesalg på 414 mia. dollars og sidste år nåede tilbagesalget 251 mia. kr.
Omkostninger i danske fonde
Sammenlignet med omkostninger i danske fonde fremstår amerikanske fonde billige. Investorer i danske investeringsfonde betaler i snit, opgjort formuevægtet, 1,0 pct. i løbende fondsomkostninger (mod 0,52 pct. i amerikanske). I aktivt forvaltede danske fonde betaler investorerne typisk 1,02 pct. (0,72 pct. i USA), og i passive danske fonde betales 0,48 pct. (0,15 pct. i USA).
Om amerikanske investorer samlet set betaler færre omkostninger afhænger bl.a. af den betalte pris for adgang til rådgivning og diverse investeringsplatforme. Det forhold gør sig også gældende herhjemme, hvor mange investorer – i tillæg til fondsomkostninger – betaler gebyrer og andre former for omkostninger til banken. Porteføljeplejeprodukter, som er blevet utrolig populære herhjemme, kan nemt løbe op i 1,5 pct. eller endnu mere, når alle omkostninger til banken også inkluderes i regnestykket.
