Af Dave Sekera, CFA, analytiker hos Morningstar.
Efter bølgerne på de finansielle markeder tilsyneladende havde lagt sig i anden halvdel af februar genopblussede volatiliteten pludselig i slutningen af måneden. På den ene side er investorerne bange for at tabe penge med de svulmende værdiansættelser, og mange kloge hoveder advarer om store korrektioner. På den anden side bliver investorerne også påvirket af, hvad amerikanerne kalder for "fear of missing out" - altså frygten for at gå glip af noget, eftersom den historisk succesfulde mentalitet om at købe på faldende kurser er blevet integreret i investorernes psyke gennem årene.
I den sidste uge af februar har markedet for virksomhedsobligationer haft nok problemer at se til - både mere aktiv-specifikke problemer men også bredere makroøkonomiske udfordringer, et potentielt skifte i pengepolitikken og konsekvenser af en eventuel handelskrig iværksat af Trump.
På den tekniske side skulle investorerne i løbet af ugen sluge, at mængden af ny virksomhedsgæld skød i vejret sideløbende med et rødt aktiemarked og stigende volatilitet. Det fik forskellen mellem renterne på virksomhedsobligationer og de amerikanske statsobligationer til at gå i vejret, og det betyder alt andet lige lavere kurser for virksomhedsobligationerne.
Forskellen kaldes også et "kredit spread" og er et udtryk for den risikopræmie, investorerne kræver for at investere i mere risikofyldte obligationer. Dette spread har ellers ind til for nylig ligget på et rekordlavt niveau, men i gennemsnit blev spreadet i Morningstars Corporate Bond Index udvidet med 5 basispoint og sluttede ugen på +105 basispoint. Højrenteobligationerne ligger endnu længere fra de sikre statsobligationsrenter og spreadet er ifølge Bank of Americas High Yield Master Index steget 7 basispoint til +365.
Stærke økonomiske nøgletal i USA peger på fremgang
På den økonomiske front fik vi kastet adskillige nøgletal i hovedet. Estimatet af den amerikanske BNP-vækst i fjerde kvartal 2017 (efter inflation) blev sat ned til 2,5 procent fra 2,6 procent. Men selvom den økonomiske vækst skrumpede mod slutningen af året, ser den dog ud til at gøre comeback i midten af første kvartal. For eksempel var PMI-tallene fra fremstillingssektoren i USA nogenlunde stabile på 55,3 - lidt lavere end 55,5 fra måneden før, men tallet indikerer stadig økonomisk ekspansion (et tal over 50 indikerer fremgang mens et tal under 50 indikerer tilbagegang.
Til gengæld steg erhvervstilliden (ISM) i fremstillingssektoren til det højeste niveau i 13 år på 60,8 fra 59,1. Det stod i skarp kontrast til konsensus, der regnede med en lille nedgang. Efter at have inkorporeret ISM-tallet og taget højde for højere forventninger til forbrug og investeringer i første kvartal opjusterede Federal Reserve i Atlanta sit estimat for den økonomiske vækst i USA's første kvartal til 3,5 procent fra 2,6 procent.
Pengepolitik: Sagde centralbankchefen for meget?
På den pengepolitiske front i USA gav den nytiltrådte centralbankchef Jerome Powell sit besyv på den amerikanske økonomi. Hans beskrivelse af en stærk økonomi med solid vækst, voksende forbrug og investeringer og støtte fra finanspolitiske stimulanser blev efterfulgt af hans forventninger til, at inflationen vil accelerere op imod centralbankens mål på 2 procent. Markedet tolkede hans kommentarer som en indikation på, at FED måske hæver renterne mere end, hvad man indtil nu har forventet.
Tager man et kig på sandsynlighederne for amerikanske rentestigninger med CME FedWatch Tool, kan man se, at sandsynligheden for at centralbankrenten i slutningen af 2018 vil være højere end 1,75 procent er 95 procent, for en rente på 2 procent eller derover er sandsynligheden 73 procent og sandsynligheden for en rente over 2,25 procent (dermed 4 rentestigninger i år) er nu 31 procent. I begyndelsen af året var sandsynlighederne henholdsvis 79, 44 og 13 procent. På kort sigt er sandsynligheden 83 procent for, at FED løfter renterne til 1,50-1,75 procent efter mødet fra den 20. til 21. marts.
Mørke skyer fra politisk handelskrig
På den politiske front kæmper investorerne med at udlede effekterne fra en potentiel amerikansk importtold på stål og aluminium. Det er ikke til at vide, om det kun er første skud på stammen i en større handelskrig, hvis der kommer gengæld fra resten af verden.
Pengene fosser ud af højrenteobligationer
Selvom mængden af penge, der blev trukket ud af investeringsforeninger og ETF'er i højrenteobligationer, i den sidste uge af februar ikke var voldsom (100 millioner dollar), så markerede det den syvende uge i træk, hvor investorerne netto har taget penge ud af den mere risikable obligationskategori.
Siden Morningstar i 2009 begyndte at holde øje med pengestrømmene i højrente-fonde er dette ikke sket før og sætter dermed en ny rekord. Før dette, har der kun været to tilfælde, hvor pengestrømmene var negative seks uger i træk: december 2014 og juli 2015.
Over de syv uger er der fløjet 14,6 milliarder dollar ud, og dette er også rekordhøjt. Andenpladsen er på 12,3 milliarder over fem uger i midten af 2014.
Ser man på investeringsforeninger og ETF'er hver for sig, har udviklingen dog været mere positiv i ETF'erne de sidste to uger af februar. Traditionelt ser man på pengestrømmene i investeringsforeninger som et udtryk for de private investorers sentimentalitet, mens det for ETF'erne opfattes som de institutionelle investorers opfattelse af markedet. De sidste par uger har dermed illustreret, at de professionelle har været mere risikolystne end de private.
Tal og vurderinger er per 5. marts 2018 af Dave Sekera, CFA, analytiker hos Morningstar.
