Det er voldsomme prisstigninger, men det er dog kun på papiret, at fondene hopper i pris. Omkostningerne har nemlig været der hele tiden, men det nye er, at de nu kommer frem til overfladen og ser dagens lys.
Det handler om investeringsfondes handelsomkostninger. Det er omkostninger, der er forbundet med køb og salg af værdipapirer i investeringsfonde som led i porteføljeplejen. Det dækker over fx kommission og kurtage til børsmægler, depotbank eller afgifter, og er typisk omkostninger, der kan ses på handelsnotaen. Men handelsomkostninger dækker også over visse indirekte omkostninger, som ikke fremgår af handelsnotaen, og det er især omkostninger ved kursskæring ved værdipapirer, valuta m.m.*
På grund af nye EU-regler skal banker og andre distributører nu kende handelsomkostningerne. Det skal de for at være i stand til at leve op til nye regler om, at kunderne skal vide, hvor meget det koster dem – alt inklusive – at investere.
Indtil nu har handelsomkostninger ikke været lettilgængelige for aktiefonde, stort set helt utilgængelige – eller ikke retvisende - for obligationsfonde, og kun delvist tilgængelige og retvisende for balancerede fonde. Det er fordi handelsomkostninger ikke er inkluderet i fondenes omkostningsprocent og ikke tidligere er offentliggjort i et lettilgængeligt nøgletal. Endvidere kan tallet være vanskeligt at estimere for udefrakommende, da detaljerede handelsinformationer om hver eneste handel er nødvendige for at afdække det fulde billede.
Gedigne prishop
Den manglende gennemsigtighed er dog fortid, og fremadrettet er alle investeringsfondes omkostninger synlige. Det viser sig nu også, at mange fonde tilsyneladende koster betydelig mere end det, som omkostningsprocenten – det mest anvendte nøgletal for omkostninger i fonde – viser.
Summen af omkostningsprocenten og det nye nøgletal for handelsomkostninger giver et langt bedre og mere præcist omkostningsbillede end omkostningsprocenten alene. Det bliver nu synligt at prisskiltet på fx flere high yield og emerging markets obligationsfonde er sprunget gevaldigt i vejret siden nytåret.
Fx er omkostningsprocenten 0,56 pct. i LI Obligationer Globale High Yield, men hertil kan nu lægges handelsomkostninger på 0,85 pct. Et mere præcist billede af omkostninger i denne fond er 1,47 pct. frem for 0,56 pct., der indtil nu har været det mest synlige billede af investorernes omkostninger. Det svarer til et prishop på 138 pct.
Et andet eksempel er Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder, som investerer i obligationer fra emerging markets. Den koster nærmere 2,13 pct. om året for investorerne, når handelsomkostninger på 0,89 pct. kommer oven i hatten på dens løbende omkostninger på 1,24 pct. Det er et prishop på 72 pct.
De markante handelsomkostninger skal ses i lyset af, at handelsomkostningerne i 2016-regnskabet fra de to investeringsfonde udgør beskedne henholdsvis 0,005 pct. (0,85 pct. faktisk jf. ovenfor) og 0,02 pct. (0,89 pct. faktisk) af deres respektive formue.
Fondenes officielle dokumenter, som de fleste investorer må ty til, er altså på ingen måde retvisende for de faktiske handelsomkostninger, som nu ser dagens lys. Årsagen er, at obligationsfonde i praksis ofte anvender kursskæring frem for direkte betaling for transaktionen. Derved er de relaterede omkostninger – som nu viser sig ganske betydelige – ikke med i regnskabet. Det samme er tilfældet med kursskæring ved valutaveksling. Problematikken er delvist den samme for balancerede fonde, som investerer både i aktier og obligationer.
På baggrund af de nye tilgængelige informationer og forbedrede transparens kan vi regne os frem til et gennemsnit prishop 28 pct. for danske obligationsfonde. Det svarer til 0,19 pct. af formuen, og løber op i omegnen af cirka 800 mio. kr. i handelsomkostninger i danske obligationsfonde, som altså nu for første gang ser dagens lys. Det er vel at mærke en ganske betydelig betaling, som investorer indtil nu kun i begrænset omfang kunne få indsigt i.
Udsigt til færre handelsomkostninger i aktiefonde
For aktiefonde er situationen en anden. Dels har handelsomkostninger historisk faktisk været retvisende, om end ikke lettilgængelige, men her kan investorer nu – som følge af EU-reglerne – forvente betydelig lavere handelsomkostninger i mange fonde fremadrettet.
Det skyldes, at handelsomkostninger – indtil nu – i mange tilfælde dækkede betaling for både transaktionen, men også betaling for investeringsanalyse og research. En fond som fx betalte 0,2 pct. i handelsomkostninger af transaktionsvolumen var 0,05 pct. måske den egentlige betaling for transaktionen, mens de resterende 0,15 pct. var betaling for analyse og research.
Den øvelse er ikke længere tilladt, hvilket omfatter alle typer af investeringsfonde – ikke kun aktiefonde. Fremover må handelsomkostninger – også takket være EU-reglerne – kun være betaling for selve transaktionen. Det giver også god mening, idet investorer allerede betaler for investeringsanalyse og research via fondenes omkostningsprocent.
I vores seneste analyse af handelsomkostninger i danske aktiefonde fandt vi frem til, at omkostningerne i gennemsnit lå på 0,21 pct. af transaktionsvolumen og 0,20 pct. af samlede fondsformue. Sidstnævnte indgår ikke i omkostningsprocenten, og de to tal tilsammen giver et mere præcist billede af investorers samlede løbende omkostninger ved at investere i fonde.
Vi afdækkede også betydelig variation i handelsomkostninger på tværs af aktivklasser og investeringsforeninger. Sparinvest INDEX Japan Growth var billigst med handelsomkostninger på 0,01 pct. af transaktionsvolumen, og dyrest var BankInvest New Emerging Markets med 0,86 pct. De mest attraktive investeringsforeninger opgjort ved handelsomkostninger i forhold til transaktionsvolumen var Sparinvest (0,07 pct. i gennemsnit) og PFA Invest (0,09 pct.), mens investorer betalte mest hos C WorldWide (0,57 pct.) og Handelsinvest (0,35 pct.)
Baseret på nyere regnskabstal er omkostninger til køb og salg af værdipapirer faldet i C WorldWide. I foreningens globale flagskib betalte investorerne 0,45 pct. i handelsomkostninger af transaktionsvolumen i 2016 mod 0,55 pct. i 2013.
Men i forlængelse af EU-reglerne og best execution principperne må investorer i aktiefonde forvente endnu lavere handelsomkostninger. En indikation af det fremadrettede niveau, kan eksempelvis fås ved at skele til niveauet i fonde, der ikke tidligere har betalt for investeringsanalyse og research. Det er fx indeksfonde og vores seneste analyse af handelsomkostninger viste niveauet i indeksfonde fra Sparinvest lå på 0,03 pct. af transaktionsvolumen i gennemsnit med 0,055 pct. som højdespringeren.
Den nye regulering giver investorer en berettiget forventning om gedigne besparelser i handelsomkostninger i aktiefonde fremadrettet. Omvendt betyder reguleringen også, at hidtil ikke-synlige omkostninger til køb og salg af værdipapirer m.m. nu bliver synlige, så mange investorer i især obligations-, og balancerede fonde må forvente omkostningerne springer i vejret.
Ikke desto mindre er der nu langt bedre transparens om alle omkostninger, og det vil forhåbentligt bidrage til skærpet konkurrence, som vil drive omkostningerne ned.
* Kursskæringen skal opfattes som den omkostning der opstår ved at værdipapireret købes/sælges til en højere/lavere kurs end værdipapiret kan sælges/købes til. Omkostningen beregnes som den handlede kurs inkl. alle eksplicitte omkostninger fratrukket midt-kursen mellem bud og udbudskurserne på tidspunktet, hvor ordren blev afgivet.
