Mange investorer er måske ikke klar over det, men ny EU-regulering har allerede haft stor betydning for rigtig mange danske investorer. På europæisk plan træder reglerne i kraft fra årsskiftet 2017/18, men Danmark tyvstartede og allerede i sommers trådte dele af den nye regulering i kraft herhjemme.
På grund af tyvstarten er opsparinger på intet mindre end 360 mia. kr. i danske investeringsfonde blevet påvirket af reglerne. Det svarer rundt regnet til 37 pct. af den samlede formue i investeringsfonde målrettet private investorer.
De mange milliarder, der er påvirket, er tilknyttet opsparing i såkaldte porteføljeplejeaftaler. I sådanne aftaler giver investor sit pengeinstitut fuldmagt til at købe og sælge investeringsfonde og evt. andre værdipapirer uden investors forudgående accept af handlerne. Lyder det fremmed så er navne som fx PengePlan, Pengepleje, Flexinvest, Premium Portefølje, Stjerneinvest osv. synonym med porteføljepleje.
Porteføljepleje er blevet utroligt populært herhjemme i løbet af få år. Af vores beregninger kan vi se, at mere end 60 pct. af formuen hos nogle investeringsforeninger er beslægtet med porteføljepleje. Det er med andre ord et eftertragtet og populært produkt, som danskerne i den grad har taget til sig.
Det nye – som fik effekt fra i sommers – er måden bankerne modtager sin betaling for rådgivning af investor. Tidligere foregik det ofte således, at når en kunde fik rådgivning i sin bank om at vælge relevante investeringsmuligheder, få kortlagt sin investerings- og risikoprofil, sammensætte og vedligeholde porteføljen m.m., så betalte kunden sjældent direkte til banken. I stedet fik banken betalingen fra de investeringsfonde, som kunden endte med at investere i. Denne betaling - som kaldes formidlingsprovision, er nu ikke længere tilladt i porteføljepleje, og skal fremover opkræves direkte hos investor.
Billigere, men så ikke alligevel
Mange investeringsfonde, der anvendes til porteføljepleje, er derfor faldet i pris efter reglerne trådte i kraft. Betalingen er ikke længere en del af fondenes omkostningsprocenter, men en betaling mellem bank og investor. Historisk har formidlingsprovisionen (betaling for rådgivning) udgjort cirka halvdelen af omkostningsprocenten i en fond.
Danske fonde – som nu er uden provision – koster i snit 0,79 pct. Til sammenligning koster fonde med provision 1,27 pct. For aktiefonde er omkostningsprocenten i provisionsfrie fonde i gns. 1,0 pct., mens prisskiltet for aktiefonde med provision er 1,46 pct. I fonde med fokus på obligationer er satserne hhv. 0,58 pct. uden provision og 0,88 pct. inklusiv provision.
Selvom provisionsfrie fonde er blevet billigere, vil mange investorer opleve, at den samlede pris for porteføljepleje er steget. De fleste banker har enten indført eller forhøjet den betaling, som de opkræver direkte hos investor. Betalingen varierer fra bank til bank men er typisk i intervallet 0,5 til 1,0 pct., og kommer oven i hatten på fondsomkostningerne.
En uheldig sideeffekt ved den direkte betaling mellem bank og investor er, at betalingen nu bliver momspligtig. Derudover mistes skatteværdien af, at omkostningen ikke længere kommer til udtryk ved lavere afkast til beskatning (som det ville være tilfældet hvis omkostninger forblev i fonden). Morningstars beregninger viser, at den samlede pris for investorer i porteføljepleje i flere tilfælde er blevet dyrere efter reglerne trådte i kraft.
Rådgivningsløsninger mere attraktive
Formidlingsprovision (betaling for rådgivning) er fortsat en mulighed i nogle situationer. Selvom mange penge nu er i provisionsfrie fonde, så er 63 pct. af formuen fortsat i fonde med mulighed for provisionsbetaling.
Provision tillades fortsat i bl.a. traditionelle rådgivningsløsninger, hvor investor også – ligesom i porteføljepleje – får hjælp og rådgivning af banken til at træffe investeringsvalg, kortlægge investerings- og risikoprofil, sammensætte og vedligeholde porteføljen. Den primære forskel mellem en rådgivnings- og porteføljeplejeaftale er, at investor ikke giver banken fuldmagt til at handle værdipapirer uden forudgående accept.
Med en rådgivningsløsning vil banken fortsat kunne modtage betaling for rådgivning via fondene frem for at opkræve beløbet hos investor. En sådan løsning, hvor alle omkostninger afholdes i fonden, er ganske attraktiv, idet investor både undgår momsen og bevarer skatteværdien af omkostningerne.
En oplagt mulighed til rådgivningsløsninger er balancerede fonde, hvor kombinationen af aktier og obligationer, er givet på forhånd. Det kan være et udmærket alternativ til porteføljepleje og er samtidig en enkel løsning. Man kan i realiteten nøjes med én fond og lade porteføljeforvalteren bekymre sig om resten som det at vælge aktivklasser, værdipapirer og justere op og ned for aktieandelen alt efter markedsforholdene m.m.
I princippet kan den balancerede fond investere i præcis samme fonde, som investor i en porteføljeplejeaftale ville eje. Men fordi investor ejer den balancerede fond, og ikke investerer direkte i de underliggende fonde, er provision fortsat tilladt.
Balancerede fonde koster i snit 1,38 pct. herhjemme, og 0,97 pct. efter skat, når der tages højde for skatteværdien (ved 30 pct. effektiv beskatning). Morningstars beregninger af omkostninger i porteføljepleje hos nogle af de store banker herhjemme viser, at de løber op i omegnen af 1,39 pct. efter skat. I det lys fremstår kombinationen af balancerede fonde og rådgivningsløsninger særdeles attraktiv.
Tabellen på siden viser Morningstars estimater over omkostningerne i danske fonde. For provisionsfrie fonde skal man være opmærksom på, at omkostninger til banken bør tillægges for at få et mere reelt billede af de samlede omkostninger. Til den øvelse får investorerne en håndsrækning fra årsskiftet, når de resterende EU-regler træder i kraft. Da vil det nemlig bl.a. blive lovpligtigt for bankerne at informere om alle omkostninger, som investor betaler, uanset hvor og hvordan de opkræves.
Tryk på billedet for at se omkostningsoverblikket i fuld størrelse.
