En uvending har løftet afkastet i investeringsfonde med fokus på amerikanske aktier. De kørte i bakgear i løbet af sommeren og var nede i minus det meste af august og september - primært på grund af en faldende dollarkurs. Men sidenhen er børserne i New York steget stejlt.
Derudover genvandt dollarkursen lidt af det tabte i løbet af efteråret, hvor den steg fra bunden omkring 6,1 kroner til cirka 6,4. Men det er stadig svimlende 11 procent lavere, end da året begyndte. Det har bidraget til at de danske USA-fokuserede fonde i snit kun er steget 5,1 procent i 2017 målt i danske kroner, til trods for at MSCI’s indekset med amerikanske aktier er steget 18,5 procent når afkastet opgøres i amerikanernes egen valuta.
I de seneste tre måneder er USA-fondene steget med 6,8 procent i gennemsnit (opgjort pr. 6. december). Det er markant bedre end europæiske fondes stigning på 3,5 procent og de danske aktiefonde, der i samme periode er faldet med 3,8 procent.
IT-aktierne har løbet stærkt
Først og fremmest er det aktier i store IT-selskaber, der i efteråret fortsat er steget stejlt og er den største sektor i de fleste USA-fonde. Andelen er typisk omkring en fjerdedel og forklarer næsten hele værdistigningen i danske kroner, og i denne sammenhæng springer det i øjnene at teknologi-sektoren er steget med over 21 procent i år.
En medvirkende faktor kan også have været forhåbningerne om Trumps lovede sænkning af selskabsskatten, der lader til at få flertal i den amerikanske kongres. Skattesatsen i USA sænkes fra 35 til 20 procent.
Stærkt stigende aktiekurser over de senere år har bevirket, at amerikanske aktier til stadighed forekommer dyrere og dyrere målt på P/E-værdier og andre nøgletal. Omsætning og indtjening har ikke fulgt med i samme tempo, hvilket betyder, at der er betydeligt flere forventninger til fremtiden indregnet i aktiekurserne i dag. Én forklaring er at den lange periode med ekstremt lave renter har tvunget investorerne til at søge mod aktiemarkedet for at få opfyldt deres afkastkrav.
Inflation kan give børsfald
Hagen ved et marked, hvor en nettotilstrømning af penge fra andre markeder presser priserne op er, at denne støtte vil stoppe, når de andre markeder bliver mere attraktive, og pengene begynder at flyde i den modsatte retning.
De ekstremt lave renter i dag er ikke noget permanent men skyldes politiske beslutninger om at forsøge at stimulere mængden af investeringer og prisinflationen, så når realiteterne vender, kan effekten blive meget højere renter.
Eksperterne virker overbeviste om, at ovenstående scenarie vil blive forsinket, men prognoserne hviler på en forudsætning om, at tilliden til værdien af penge forbliver på trods af høj global gæld.
Ind til nu har inflationen i USA været tæt på Federal Reserves mål på 2 procent - på trods af at ledigheden er faldet med 4 procent. Hvis den amerikanske inflation uventet skulle gå hen og stige, kan modsvaret være brat stigende rente og faldende aktiekurser på børserne i New York.
