Af Thomas Furuseth, Morningstar Analytiker.
Frem til årsskiftet 2017/18 har gængs praksis i investeringsmarkedet været at omkostninger til analyse og research betales via kurtagen ved køb og salg af aktier. Betaler en dansk investeringsforening fx 0,2 pct. i kurtage ved køb af en given aktie dækker betalingen i mange tilfælde både selve transaktionen, men også at mægleren giver investeringsforeningen adgang til en vifte af analyseservices.
Selvom kurtagen fremgår i årsrapporter fra investeringsforeningerne kunne transparensen om denne omkostning være bedre. Først og fremmest er kurtagen ikke med i fondenes løbende omkostningsprocent, og investorerne mangler derfor overblik over de samlede omkostninger. Kurtagen rapporteres for hver fond og ofte skal man i regnskabsnoterne for at danne sig et indtryk af niveauet. I værste fald kan sådanne skjulte omkostninger udnyttes, men det vil i sidste ende udmønte sig i lavere afkast, og erodere præstationer relativt til konkurrerende fonde.
Vi har tidligere afdækket kurtageniveauet i danske aktiefonde ved at gennemgå regnskabsnoterne til hver eneste fond for årsrapporterne for både 2009 og 2013. Dengang fandt vi frem til at den gennemsnitlige kurtage faldt betydelig over perioden fra 0,297 pct. i 2009 til 0,212 pct. i 2013 (fald på 29 pct.).
I begge analyser kunne vi konstatere en betydelig variation i kurtagen – også blandt fonde med samme investeringsfokus. I eksempelvis kategorien danske aktier var spredningen 0,47 pct. point. i analysen baseret på 2013-tal. Laveste og højeste sats var 0,03 pct. og 0,35 pct. Et andet eksempel er aktiekategorien global large cap vækst. Her var laveste og højeste sats i 2013-analysen 0,07 pct. og 0,61 pct.
Vi konstaterede også nettokurtagen i snit udgjorde 0,2 pct. af fondsformuen i 2013 – en betaling som ikke indgår i omkostningsprocenten. De to procentsatser lagt sammen giver derfor et mere præcist billede af investors samlede løbende omkostninger ved en fondsinvestering.
MiFID II kræver opsplitning
Fra nytåret skal europæiske kapitalforvaltere opsplitte handelsomkostninger, således at analyseservices og selve handelstransaktionen betales hver for sig. Spørgsmålet er hvordan analysedelen skal dækkes fremadrettet.
I Morningstar er holdningen at denne omkostning i en investeringsfond allerede er betalt via fondenes løbende omkostninger. En del af disse omkostninger er nemlig betaling for porteføljeforvaltning, og aktivt forvaltede fonde er ofte dyrere end passive fonde – netop fordi der bruges flere resurser på investeringsproces, rådgivning, analyse og valg af værdipapirer. Derudover virker det besynderligt, at interne resurser til denne del dækkes via fondenes løbende omkostninger, mens de, der gør brug af eksterne analyser, kan tage sig betalt igen fra samme investorkreds.
I Europa har debatten på det seneste handlet om, hvilke kapitalforvaltere, der ville sende regningen for eksterne analyser videre til investorerne, og hvem der selv ville afholde omkostningen. Det vi ser er, at mange af de største kapitalforvaltere tager analyseomkostningerne på deres egen kappe. Det bør give bedre incitamenter til at vurdere, om analysekapaciteten skal bevares internt eller med fordel kan outsources.
Nordea er det første nordiske selskab, der tydeligt har meldt ud, hvad de påtænker at gøre. De lader til at følge trop med flere store europæiske spillere og selv afholde omkostningerne til analyse.
Beløbene i spil
I en spørgeundersøgelse fra CFA Institute blandt markedsaktører varierer forventede omkostninger til analyseservices fra 0,05 pct. til 0,2 pct. med et snit på 0,1 pct. af den forvaltede formue. I Europa er ca. 19 billioner kroner investeret i aktive aktiefonde og med 0,1 pct. i snit svarer det til ca. 19 mia. kroner som årlig betales for analyseservices.
I Danmark er cirka 350 mia. kr. investeret i aktivt forvaltede aktiefonde. Baseret på det forventede omkostningsniveau fra undersøgelsen vil det svare til en årlig løbende betaling på cirka 350 mio. kr., men det kan variere fra det halve til det dobbelte.
Det er med andre ord et betydeligt marked som påvirkes af MiFID II-reguleringen. Idet omkostningerne nu kommer frem i lyset vil mange kapitalforvaltere nok også se ekstra nøje på, hvilke services som er relevante og brugbare og skære dem væk som kan undværes. Alternativet kan også blive, at det giver mere mening at in-source analysedelen. Ikke desto mindre – baseret på vores tidligere analyser af kurtageniveauet i danske aktiefonde – vil mange investorer kunne se frem til pæne reduktioner i den betalte kurtage fra årsskiftet.
Her kan du læse analysen af handelsomkostningerne fra 2014 her.
