Der er fra tid til anden debat om, hvordan investeringskulturen herhjemme kan forbedres og understøtte væksten i samfundet. Både politikere, investorer, aktionærer og brancheorganisationer er ofte blandt debattørerne, som har gjort opmærksom på behovet for bedre investeringsvilkår for danskerne.
Blandt de største barrierer er fremført urimelig høj beskatning af investeringsafkast og komplicerede skatteregler for opgørelser af gevinster og tab.
Af flere omgange har vi været vidne til tilløb til forbedringer af beskatningen af investeringsafkast for almindelig opsparing. Forrige sommer fremlagde regeringen en helhedsplan, der sammen med udspil fra Skatteministeriet, lagde op til både forenkling og harmonisering. En ny regeringsdannelse blev imidlertid endestationen for forslagene dengang.
I sommers var der igen tegn på politisk vilje. Regeringens fremlagte vækstinitiativer indeholdte bl.a. forslag om en aktiesparekonto. Blandt initiativerne var også forhøjelse af loftet for, hvornår beskatning af aktieindkomst overgår fra laveste til højeste sats. Derudover blev der lagt op til harmonisering af beskatningen af danske og udenlandske aktiefonde, og regeringen foreslog et nyt fradrag for investeringer i unoterede små og mellemstore virksomheder.
Aktiesparekonto
I søndags blev det en realitet at danskerne nu får en aktiesparekonto. Kontoen er et af flere initiativer i en aftale regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Aktiesparekontoen, som den vil se dagens lys, er langt fra forslaget i sommers og er mødt med hårde ord efter den endelige udformning af kontoen blev kendt. Det er overskrifter som fx ’Ny Aktiesparekonto opildner til mere skattetænkning’, ’Pas På: Aktiesparekontoen rummer lumsk skattefælde’ eller ’Kritik af regeringens amputerede aktiesparekonto’.
Men den nye konto er slet ikke så dårlig som det er fremført. Kontoen bliver nemlig den mest fordelagtige opsparingsform til investering i aktier for almindelig opsparing. Kontoen resulterer for langt de fleste i højere afkast efter skat i forhold til investors øvrige beskatningsalternativer. Alene i det lys bør aktiesparekontoen blive en stor succes og alle aktieinvestorer – nye som eksisterende – kan med fordel oprette kontoen. Har man fx allerede 1 mio. kr. i aktier kan man med fordel placere 50.000 kr. af dem på aktiesparekontoen næste gang omlægninger i porteføljen foretages.
Idet aktiesparekontoen for mange giver det mest attraktive afkast efter skat er det oplagt at kontoen benyttes til alle ens aktieinvesteringer for almindelig opsparing. I det lys kan loftet på 50.000 kr. pr. person være en barriere og den noget lave grænse er umiddelbart den største bagdel ved løsningen. Den kan hæves til 200.000 kr. over en årrække og det vil gøre kontoen endnu mere attraktiv.
Principperne for beskatning af løbende afkast på aktiesparekontoen er stort set identisk med beskatning af afkastet fra pensionsopsparing, dog med den forskel at afkastet på aktiesparekontoen beskattes med 17 pct. mod 15,3 pct. for pension.
Ny model lover godt
Morningstar har regnet på, hvor attraktiv aktiesparekontoen er i forhold til både det oprindelige forslag fra i sommers, den nye norske aktiesparekonto, aktie- og kapitalindkomst samt pensions- og selskabsbeskatning. Resultaterne er vist i tabellen på siden.
Vi regner på forskellige afkast over 10 år med en startinvestering på 50.000 kr. Tabellen viser beløbet som investor har mere til sig selv ved investering via aktiesparekontoen relativt til de øvrige beskatningsprincipper. Et positivt beløb betyder aktiesparekontoen er mere fordelagtig. Eksempelvis viser tabellen, at den nye aktiesparekonto giver investorer 2.800 kr. mere i afkast efter 10 år ved 5 pct. i afkast om året i forhold til de initiale principper for kontoen, som den blev fremlagt i sommers.
Som kontoen oprindelig blev foreslået var der indbygget et incitament til at påtage sig flere risici førend strukturen skattemæssig var en fordel. Det incitament er heldigvis gledet ud i den endelige løsning for kontoen.
Beregningerne i tabellen viser også, at aktiesparekontoen bør foretrækkes frem for aktieindkomst og i positive afkastscenarier er den mere fordelagtig end kapitalindkomsten (som er relevant ved lagerbeskattede aktiefonde). Det er kun over for pensionsafkastet, at aktiesparekontoen konsekvent kommer til kort i form af lavere afkast. Det skyldes ens beskatningsprincipper bortset fra at pensionsafkastet beskattes med en lavere sats.
I forhold til den norske aktiesparekonto er beskatningen i den danske pedant også attraktiv. Kontoen er netop lanceret i Norge og i september alene blev oprettet ca. 100.000 konti ifølge det norske finanstilsyn. Den norske model, som er uden øvre loft, indeholder en overgangsperiode, hvor investorer kan overføre investeringer til aktiesparekontoen uden det vil udløse beskatning.
Ligestilling af aktiefonde
Parterne vedtog også en vis harmonisering af beskatningen mellem danske og udenlandske aktiefonde, således at sidstnævntes afkast beskattes som aktieindkomst. Det lagerbeskattes fortsat uden hensyn til om gevinsterne er realiseret eller ej, men det kan faktisk vise sig som en fordel. Det er bl.a. fordi udskydelse af beskatningen til realisation kan bevirke at en større del af afkastet beskattes med 42 pct. i stedet for den lavere sats på 27 pct.
Initiativet vil delvist harmonisere skattereglerne for danske og udenlandske aktiefonde. Selvom beskatningsprincipperne mellem danske og udenlandske obligationsfonde ikke er identisk, vil investorer ofte ende med en beskatning, der ikke adskiller sig alverden – uanset om det er en dansk eller udenlandsk fond.
Et mere radikalt initiativ, der blev vedtaget, er investorfradraget, hvor investorer opnår fradrag for investeringer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Initiativet skal gøre det mere attraktivt at investere i sådanne virksomheder og dermed styrke markedet for risikovillig kapital for iværksættervirksomheder.
Her skal man huske på at investering i unoterede virksomheder er blandt de mest risikofyldte investeringstyper. Spørgsmålet er om private investorer har den fornødne indsigt i denne type virksomheder og om det er dem, som skal fremme iværksætterkulturen. Initiativet vil næppe få den helt store udbredelse, men derimod er potentialet for aktiesparekontoen anderledes stor, når den går i luften i januar 2019.
Tryk på billedet herunder for at se, hvordan de forskellige skattescenarier udspiller sig afhængig af afkastet i porteføljen.
