Danske skatteregler for investeringsafkast ved alm. opsparing er kompleks og med stor betydning for investorernes efter-skat afkast. Faktisk fremføres kompleksiteten ofte som barriere for bedre investeringskultur herhjemme og det høje beskatningsniveau nævnes også som hindring for en mere veludviklet aktiekultur.
Morningstar har tidligere beskrevet kompleksiteten med illustration af i hvor høj grad beskatningen påvirker investorernes afkast. I det lys bør skatteaspektet være blandt investorernes centrale overvejelser, men det vanskeliggøres af svært gennemskuelige regler. Vi har argumenteret for behovet for forenkling af reglerne og kommet med forslag til, hvordan den nuværende skattekompleksitet nemt kan nedbringes til en enkel og administrativ let løsning til gavn for alle parter.
Sidste sommer var der tegn på politisk vilje. Regeringen fremlagde deres helhedsplan og komplementeret af et udspil fra Skatteministeriet var der lagt i støbeskeen til både forenkling og harmonisering af reglerne. En ny regeringsdannelse satte dengang en stopper for forslagene.
Aktiesparekonto
Nu er der heldigvis igen tegn på politisk vilje. I forrige uge kom det frem at regeringen er på trapperne med forslag om en ny aktiesparekonto. Den skal bl.a. skal bidrage til en stærkere aktiekultur.
Principperne for kontoen er, at der ikke betales skat af gevinster, men i stedet en årlig formueskat på 1,25 pct. af kontoens værdi. Der lægges op til et loft over værdien af kontoen på 500.000 kr.
Kontoen fremføres som en ordning, der gør det nemt og attraktivt for den enkelte dansker at investere i aktier. Skatteopgørelsen virker intuitiv simpel, idet der blot betales 1,25 pct. af kontoens værdi i skat. Det betyder dog samtidig også, at der – modsat i dag – betales skat uden hensyn til afkastet og selv i år med negative afkast vil investorerne betale skat.
Hvor attraktiv den nye aktiesparekonto er i forhold til gældende skatteregler afhænger af afkastet. Sammenlignet med pensionsafkastbeskatningen viser Morningstars beregninger at pensionsbeskatningen generelt bør foretrækkes op til afkast i niveauet 8 pct. Først ved afkast herover vil aktiesparekontoen være mere fordelagtig i form af højere efter-skat afkast.
I forhold til principperne for beskatning som aktieindkomst bør aktiesparekontoen foretrækkes ved afkast i niveauet 4 til 5 pct. og derover. Ved afkast mindre end 4-5 pct. bør investorerne i stedet holde fast i aktieindkomsten, da det giver højeste efter-skat afkast. Historikken fra aktiemarkederne viser at selv over lange perioder kan lave eller negative afkast være en realitet. Man bør derfor bestemt have sine forventninger til afkastet over den planlagte investeringshorisont med i overvejelserne inden opsparingsproduktet vælges.
Beskatningen af aktiesparekontoen er i sig selv enkel, men da det endnu er en beskatningsform, der tilføjes i forvejen komplekse skatteregler, er det optimale skattevalg for investorerne ikke blevet nemmere – snarere tværtimod.
Bedre vilkår for aktieindkomst
I sidste uge kom regeringen med flere nye initiativer. De vil bl.a. lempe beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje grænsen for, hvornår beskatningen overgår fra 27 pct. til 42 pct. Forhøjelsen foreslås gradvist indfaset og vil i 2021 – efter fuld indfasning – være 100.000 kr. (det dobbelte for ægtepar) mod 50.600 kr. i år.
Initiativet er i stil med det, der var i støbeskeen sidste sommer og en reel skattelettelse i aktieindkomsten. Morningstars beregninger viser at forslaget efter fuld indfasning vil reducere investorernes effektive skat med ca. 3 pct. point i vores standardscenarie, men det vil i praksis variere efter de konkrete faktorer.
Derudover er blandt initiativerne – også i lighed med helhedsplanen fra sidste år - harmonisering af beskatningen af danske og udenlandske aktiefonde. Sidstnævnte hører i dag under lagerbeskatning og kapitalindkomst, men foreslås beskattet som aktieindkomst på lige vilkår med udbyttebetalende danske aktiefonde. Det vil være oplagt at akkumulerende danske aktiefonde også omfattes, således at der tilstræbes størst mulig harmonisering. Regeringen fremhæver, at det vil kunne øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning og øge investorernes adgang til prisbillige investeringsprodukter.
Implementeres dette initiativ vil det i praksis harmonisere skattereglerne for investorerne for danske og udenlandske aktiefonde. Selvom beskatningsprincipperne mellem danske og udenlandske obligationsfonde ikke er identisk, vil investorerne ofte ende med en beskatning, der ikke adskiller sig alverden – uanset om det er en dansk eller udenlandsk fond.
Fradrag for unoterede investeringer
Et mere radikalt initiativ fra regeringens side er det såkaldte investorfradrag, hvor investorer opnår fradrag for investeringer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Initiativet skal styrke markedet for risikovillig kapital for disse virksomheder og iværksætterkulturen.
I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at investering i unoterede virksomheder er blandt de mest risikofyldte investeringstyper. Spørgsmålet er om især private investorer har den fornødne indsigt til at investere i denne type virksomheder og spørgsmålet er også om det er deres opgave at fremme iværksætterkulturen og give finansiering til sådanne virksomheder.
Investorerne bør først og fremmest investere med henblik på at maksimere det risikojusterede afkast under hensyntagen til de fastlagte investeringsrammer for porteføljen. Kan det så have en positiv afledt effekt på iværksætterkulturen og styrke markedet for risikovillig kapital vil det være fint, men det i sig selv bør ikke være det drivende motiv for investeringen.
De nye initiativer byder hver for sig på gode tiltag. Der er tale om lempelse af beskatningen i aktieindkomst, harmonisering mellem danske og udenlandske fonde og øgede investeringsmuligheder. Selvom aktiesparekontoen er simpel er den ikke nødvendigvis mere fordelagtig for investorerne end de gældende skatteregler, og den introducerer en beskatningsform. I det lys kan forenklingen og harmoniseringen halte lidt, men samlet set gode intentioner.
