Dominansen for nogle få aktører i markedet for passive investeringsfonde skyldes flere forhold, men handler især om stordriftsfordele. Det er, at de største kan presse prisen langt mere end de mindre aktører. Desuden er indeksforvaltere mere afhængige af større formuer under forvaltning end deres aktive modparter, idet omkostningsniveauet – og dermed indtjeningen – er langt mindre i det passive segment. Der er mange omkostninger forbundet med kapitalforvaltning og flere af disse vil sandsynligvis kun gå op fremover, da der i stigende grad er behov for yderligere ressourcer til fx jura- og compliance relaterede funktioner.
Grafikken på siden viser markedsandelen for forskellige forvaltere af den samlede formue i passive fonde på globalt plan. Vanguard er største aktør i markedet, mens iShares (Blackrock) med deres store palette af børsnoterede fonde, ETF, indtager en solid 2. plads. De to alene er blevet så store, at de tilsammen dominerer mere end halvdelen af hele markedet.
Yderligere er koncentrationerne også særligt høje i visse markedsindeks, for eksempel følger fire af de ti største fonde S&P 500. De 10 største indeksfonde står bag ca. 30 pct. af formuen i indeksfonde, 45 pct. af formuen er i amerikanske aktivklasser, mens omkring 11 pct. er investeret i globale kategorier (hvor USA udgør en stor del af investeringerne). Amerikanske aktører dominerer generelt statistikkene i den passive verden, da næsten 80 pct. af indeksformuen kommer fra fonde med amerikansk oprindelse.
Historien om de døde indeksfondene
Med over 11.000 indeksfonde globalt er der naturligvis nogle tabere, næsten 3000 af dem er blevet lukket ned. Man bør være forsigtig med at drage konklusioner ud fra simple beskrivende statistikker, især med hensyn til de ældste fonde, men tendensen er, at indeksfonde som lukkes, er dyrere end konkurrenterne (ca. 0,23 pct. point dyrere end gennemsnittet). Omkostningerne kan både være årsag og medvirkende til, at formuen ikke når op på et bæredygtigt niveau. Lukkede indeksfonde havde i snit en formue på 185 mio. kr., mens dem som fusionerede fonde havde ca. 480 millioner under forvaltning. Til sammenligning er formuen i snit ca. 6,4 mia. kr. for ikke-lukkede indeksfonde. De har brug for større formuer for at blive konkurrencedygtige på omkostningssiden og samtidig er stordriftsfordele også nødvendige for at sikre en sund og bæredygtig forretningsmodel.
De største bliver endnu større
De mindste indeksfonde (de 30 pct. med laveste formuer) tabte i høj grad terræn i 2016, mens de største fortsatte væksten. Hvis fondene deles op i 10 lige store grupper med lige mange fonde i hver, så fik de 10 pct. med størst formue omkring 10 gange så mange penge fra investorerne som resten af de 90 pct. fik til sammen. Næsten 78 pct. investeres i passive aktiefonde, ca. 18% står i passive obligationsfonde, mens resten er spredt over balancerede fonde, råvarefonde, alternative fonde osv.
Indtil videre er det danske marked relativt sparsomt hvad angår udvalget af passive investeringsfonde. Der er tegn på, at interessen for passive fonde vokser og hovedparten af pengene i danske indeksfonde fra hjemlige investeringsforeninger er nok fra danske investorer. Selvom start-niveauet er ganske lav, så vokser formuen i disse fonde. Det kan skyldes, at flere har fået øjnene op for fordelene ved at investere i fonde med lave omkostninger. Ny EU-regulering, som træder i kraft ved årsskiftet, vil skabe større gennemsigtighed om investorernes omkostninger, og det kan også presse omkostningerne i nedadgående retning.
Vi ser også, at passive fonde i stadigt højere grad dukker op i balancerede fonde, som kombinerer forskellige aktivklasser, med det formål at give porteføljen en bestemt eksponering. Så alt i alt er interessen for passive investeringsfonde voksende – også herhjemme selvom det kan være vanskeligt at få et præcist billede af hvor meget danske investorer reelt har investeret i fx passive fonde og ETF’ere.
